Martine Prince nyt medlem af direktionen i ATP Ejendomme
ATP Ejendomme udvider direktionen med Martine Prince, som har været ansat i organisationen siden 2019. Martine blev ansat til at opbygge en intern juridisk afdeling og har sidenhen bl.a. også fået ansvaret for CEO-office og HR.

ATP Ejendomme udvider direktionen med Martine Prince, som har været ansat i organisationen siden 2019. Martine blev ansat til at opbygge en intern juridisk afdeling og har sidenhen bl.a. også fået ansvaret for CEO-office og HR.
Administrerende direktør i ATP Ejendomme Martin Vang Hansen glæder sig til at få Martines kompetencer og perspektiver ind som en del af direktionsarbejdet:
”Martine har siden sin tiltrædelse udviklet sig fra at være en dygtig Head of Legal til at være en katalysator for ATPE’s sammenhængskraft og garant for professionel virksomhedsledelse, senest med overtagelse af HR-området. Det er derfor helt naturligt, at hun nu indtræder i direktionen med det overordnede ansvar for juridiske opgaver, direktions- og bestyrelsesbetjening, operationel risikostyring og HR.
Martine glæder sig til den nye rolle og det videre arbejde med udviklingen af ATP Ejendomme.
”Der er sket utrolig meget i både ejendomsbranchen og i ATP Ejendomme i de mere end 5 år, jeg har været med. Vi står i dag et langt stærkere sted med høj kundetilfredshed, lav tomgang og et af branchens bedste afkast. Den udvikling har vi alle forudsætninger for at fortsætte de kommende år, og det glæder jeg mig til at bidrage til fra min nye rolle, siger Martine Prince ifm. udnævnelsen.
I forbindelse med udnævnelsen skifter Martine desuden titel, så hun fremover vil være Chief Corporate Officer (CCO). Udover jobbet som direktionsmedlem sidder Martine også i flere bestyrelser på vegne af ATP Ejendomme. Inden jobbet i ATP Ejendomme har hun bl.a. været ansat i Gorrissen Federspiel, Maersk og undervist på Københavns Universitet.
Direktionen i ATP Ejendomme udgøres dermed af Marting Vang Hansen, Martine Prince og investeringsdirektør André Scharf. ATP Ejendomme forvalter ejendomme for ca. 42 milliarder kroner.
For yderligere kan du kontakte Marketing- og kommunikationschef i ATP Ejendomme John Veje på 24969313 eller jove@atp-ejendomme.dk
Kontakter
jove@atp-ejendomme.dk
Følg pressemeddelelser fra ATP Ejendomme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP Ejendomme
Tilfredsstillende årsregnskab fra ATP Ejendomme6.2.2025 08:06:16 CET | Pressemeddelelse
For regnskabsåret 2024 fik ATP Ejendomme et samlet resultat på 1.792 millioner kroner, hvilket betegnes som tilfredsstillende af administrerende direktør Martin Vang Hansen.
ATP Ejendomme sælger kontorbygning på Langelinie til investorgruppe2.7.2024 08:58:12 CEST | Pressemeddelelse
ATP Ejendomme har indgået en salgsaftale med en investorgruppe, der er anført af ejendomsudviklingsfirmaet TN Udvikling samt Metropol Erhverv, om at overtage ejendommen beliggende Langelinie Allé 31-35, 2100 København Ø. Ejendommen er på små 16.000 kvadratmeter og var indtil for nylig hovedkontor for advokatfirmaet Bech-Bruun.
Shellhuset i København kåret til Årets Byggeri15.12.2023 11:27:35 CET | Pressemeddelelse
Shellhuset i København har netop modtaget prisen som Årets Byggeri inden for kategorien Erhverv. Prisen betragtes som den bredeste og mest alsidige pris i byggebranchen og er en national hæderspris, som tildeles årets bedste og vigtigste byggerier ud fra deres samfundsmæssige og byggefaglige betydning.
Ejendomskæmpe på skoleprojekt: Vi kan lære en masse af hinanden20.11.2023 07:01:43 CET | Pressemeddelelse
Kan skoleelever i 7. klasse hjælpe en stor dansk bygherre med at bygge fremtidens boliger? Og kan en af Danmarks største ejendomsejere omvendt gøre skoleelever klogere på erhvervsuddannelser? Det mener ATP Ejendomme, som har inviteret 50 folkeskoleelever fra Skovvangsskolen til en temadag om både nutidens byggeri og fremtidens boliger.
Rejsegilde på Carl Bro Haven: Nye boliger på vej9.11.2023 08:27:42 CET | Pressemeddelelse
I går blev der fejret i Glostrup da boligprojektet Carl Bro Haven afholdt det traditionelle rejsegilde, som markerer indgangen til den afsluttende fase af Carl Bro Haven. Tobias Max Poulsen fra ATP Ejendomme kunne desuden fortælle, at boligerne forventes indflytningsklar måneder før planlagt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum