Landdistrikter: Finanslovsaftale med en række tiltag, der gavner befolkningen bredt

– Finanslovsaftalen for 2026 rummer mange gode initiativer, blandt andet lavere afgifter, herunder el-afgiften, som giver flere penge til danskerne. Det gavner i hele landet, fra Østerbro til Østerild, og det bakker vi op om, siger formand Steffen Damsgaard fra Landdistrikternes Fællesråd.

Varmepumpepulje og kystbeskyttelse gavner landdistrikterne

Landdistrikternes Fællesråd hæfter sig ved, at regeringen afsætter 185 mio. kr. årligt i 2027-2029 til varmepumper, så ordningen ikke udløber i 2026. Det er særligt relevant i områder uden fjernvarme.

– Varmepumpepuljen er vigtig for mange boligejere i land- og yderområder. Derfor bør den målrettes geografisk, så støtten gives dér, hvor behovet er størst - nemlig dér, hvor ejendomsværdierne er de allermindste, siger formanden.

Han peger desuden på, at der i perioden 2026-2029 er afsat over 1,1 mia. kr. til kystbeskyttelse og klimasikring af ejendomme samt bevaringsværdige boliger, hvilket vil gavne vestkysten og andre udsatte områder. Landdistrikternes Fællesråd ser frem til at følge udmøntningen i den kommende klimatilpasningsplan, hvor der ifølge formanden er langt størst behov for tiltag i de mindre provinsbyer og i de kystnære landdistrikter.

Finansiering af kategorisering af natur-, landbrug og skov-ejendomme

Han glæder sig også over, at der nu formelt er bevilling til ændringer i ejendomsbeskatningen, hvor mange landejendomme igen vil blive om-kategoriseret fra boligejendomme til en kategori, der vil rumme landbrug-, skovbrug og naturejendomme.

– Det er meget vigtigt for bosætningen, at flere af disse ejendomme beskattes som tidligere, inden det seneste års om-kategorisering og ejendoms-skattestigninger, som gav voldsom modstand hos borgerne på små ejendomme på landet. Det er et område, vi har arbejdet tæt med, og vi vil følge nøje, om de afsatte midler rækker, siger Steffen Damsgaard.

Reduceret indsats for landsbyfornyelse og lynhurtigt bredbånd

Til gengæld ser Steffen Damsgaard med bekymring på, at der ikke afsættes nok midler til landsbyfornyelse. Det vil organisationen arbejde for bliver opprioriteret i det efterfølgende års finanslov.

- Der er behov for midler til landsbyfornyelse, hvis udfordringerne med forfaldne huse og manglende byfornyelse i landsbyer skal løses, og derfor havde jeg gerne set, at landsbypuljen til byfornyelse blev tilført flere midler end 83 mio. kr. i 2026. Det er langt fra de omkring 400 mio. kr., i nutidsværdi, som udvalget for levedygtige landsbyer anbefalede tilbage i 2017, påpeger Steffen Damsgaard og tilføjer: 

- Samtidig må Landdistriktspuljen ikke blive reduceret så markant, som den ser ud til i fremtiden. 

Han udtrykker også bekymring over, at bredbåndspuljen halveres fra 49,1 mio. kr. til 24,9 mio. kr. frem mod 2026 og står til helt at forsvinde fra 2028.

– Hurtigt og stabilt internet er en forudsætning for bosætning, en række sundhedsydelser og erhvervsudvikling. Puljen er i forvejen reduceret flere gange, og med nuværende niveau, når vi ikke målet om 99% dækning med 1 Gbit/s til alle boliger, virksomheder og sommerhuse.

Skæv fordeling af administrationsbesparelser i 2026

I finanslovsaftalen lægges der op til, at 26 pct. af administrationsbesparelserne i 2026 kommer til at ske uden for de store byer.

- Det er rimeligt, at man optimerer i staten og skærer i statslige funktioner, men det ærgrer mig, at der i finanslovsaftalen lægges op til at nedlægge 171 årsværk uden for de store byer. Arbejdspladser er afgørende for bosætning i landdistrikterne, og derfor går det imod regeringens ambition om at sikre et land i geografisk balance, når det gælder statslige arbejdspladser. Det vil få negative konsekvenser for de lokalområder, som bliver hårdest ramt af nedskæringer, siger formanden.

Behov for bedre rammevilkår for udvikling af landdistrikter i hele landet

Afslutningsvis opfordrer Landdistrikternes Fællesråd til, at man politisk løfter blikket og ser bredere på, hvordan hele landet udvikles og bindes bedre sammen.

- Det kræver langsigtede investeringer i rammevilkårene i landdistrikterne, hvis det fortsat skal være muligt og attraktivt at bo, leve, arbejde, drive virksomhed og tage en uddannelse i hele landet.

-Der er behov for en langsigtet national strategi for landdistrikter og øer, hvis vi skal vende udviklingen og sikre et land i geografisk balance. Det vil kræve politisk vilje til at sikre de nødvendige rammevilkår i landdistrikterne - og her mener jeg, at en national strategi vil kunne være med til at sætte retningen, understreger Steffen Damsgaard.