Valgevent samler 800 unge i Assens
Den 4. november mødes alle 8.-10. klasserne i Assens Kommune for at deltage i en tro kopi af det kommende KV25. TikTok’er og journalist Lasse Winther er vært på demokratidagen, der også byder på oplæg fra professor Ulrik Kjær og input fra de unge til kommunens Ungeråd. Resultatet af ungevalget offentliggøres på valgaftenen den 18. november.

Hvordan styrker vi den demokratiske deltagelse ved fremtidens kommunalvalg? Det gør vi blandt andet ved at vække den demokratiske interesse hos de helt unge, mener Valgbestyrelsen i Assens Kommune. Og netop derfor er 800 af fremtidens vælgere inviteret til en dag fyldt med demokrati og gode valgvibes i Arena Assens.
”Vi samler alle elever i 8.-10. klasse for at vise dem, at lokaldemokratiet handler om indflydelse, deltagelse og fællesskab – og at det kun fungerer, hvis vi passer på det. Vi har desværre set en faldende valgdeltagelse ved de seneste kommunalvalg både her i Assens Kommune og nationalt. De helt unge er som kommende vælgere mindst lige så vigtige at engagere som de vælgere, der kan stemme nu og her,” fortæller formand for Valgbestyrelsen og borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen.
Når valgklokken ringer den 4. november, skal alle 800 elever igennem en autentisk valghandling med stemmebokse, stemmeurner og stemmesedler - hvorpå de kan sætte deres kryds ved de samme partier og kandidater, som stiller op til Kommunalvalget i Assens Kommune 14 dage senere.
Resultatet af ungevalget, og dermed hvordan byrådet i Assens Kommune ville se ud, hvis det stod til de unge, bliver offentliggjort på valgaftenen på Assens Rådhus den 18. november, kl. 20.00.
Lokaldemokrati-ekspert vil tænde interesse for valg
På dagen tager professor fra Syddansk Universitet og lokaldemokrati-ekspert, Ulrik Kjær, også de unge med på en rejse gennem vores demokrati i både lokalt og globalt perspektiv.
”Jeg glæder mig især til at give de unge en forståelse af, at kommunalpolitik er vedkommende – det er jo politik tæt på vores hverdag. Jeg ser frem til at vise, at kommunalpolitikken indeholder mange store og svære prioriteringer. Og derfor, at både diskussionen i den kommunale valgkamp og selve valget er demokratisk vigtige,” fortæller han.
TikTok’er, YouTuber og journalist Lasse Winther er vært på hele forløbet, og han ser frem til at sørge for at de til tider lidt højtflyvende forklaringer om samfundet, bliver oversat til et sprog, som de unge kan forstå.
”Demokrati og folkestyre lyder ofte meget stort og abstrakt. Og det er heller ikke ret mange, der tænder på ord som 'kommunalvalg'. Men jeg vil prøve at gøre det lidt mere håndgribeligt og relaterbart - for i virkeligheden er det både meget simpelt og meget nært” siger Lasse Winther.
Assens Ungeråd indtager scenen
Alle klasserne har på forhånd gennemgået et undervisningsforløb i samfundsfag. Dels for at blive klædt på til at stemme og dels for at arbejde med deres egne perspektiver på ungelivet i Assens Kommune inden for temaerne: Mental sundhed og trivsel, skærmafhængighed, klima og bæredygtighed samt transport og infrastruktur.
Det er Assens Ungeråd, der har udpeget temaerne, og den 4. november vil medlemmer af Ungerådet gå på scenen for at modtage klassernes input. Eleverne vil samtidig få mulighed for at stemme om hvilke af deres inputs, Ungerådet skal arbejde videre med. Assens Ungeråd er nedsat for bl.a. at være de unges talerør.
”Det er en fantastisk mulighed for os i forhold til at få viden om, hvad der er vigtigt for kommunens unge. Vi glæder os både til at fortælle de andre unge, hvem vi er og til at høre, hvad de mener, vi som Ungeråd skal arbejde videre med og for,” siger formand for Assens Ungeråd, Nicola Pavlov.
Fuld opbakning fra skolerne
Der har været stor opbakning til arrangementet fra både fri-, privat- og folkeskolerne i kommunen, og tæt på 100% af de indbudte klasser møder op på dagen.
”Det er jo helt unikt, at eleverne på denne måde får indblik i lokaldemokratiet og kommunalvalget i både teori og praksis. Og så er det jo i øvrigt helt i tråd med Folkeskolelovens formålsparagraf om at forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre,” lyder det fra chef for Dagtilbud og Skole i Assens Kommune, Espen Fossar Andersen.
Det er anden gang 8.-10. klasserne i Assens Kommune deltager i deres eget kommunalvalg. Sidste gang var ved Kommunalvalget i 2021.
Pressen er meget velkomne til at dække dagen. For aftale om interviews og reportage på dagen, eller billeder fra dagen: Pressekonsulent Luise Thomsen, tlf. 2498 0525 /luict@assens.dk
Program:
Lokation: Arena Assens, Rådhus Allé 25 5610 Assens
|
9.30 |
Velkomst v. borgmester Søren Steen Andersen |
|
9.35 |
Dagens program og forløb v. Lasse Winther |
|
9.45 |
Oplæg v. Ulrik Kjær, faciliteret af Lasse Winther |
|
10.30 |
Introduktion til valghandlingen: hvorfor gør vi som vi gør i Danmark? Spørgsmål til kommunens valgansvarlige, Lene Wilhøft |
|
10.45 |
Valget åbnes og de unge stemmer |
|
11.30 |
De unges perspektiver – input til Ungerådet, der deltager på scenen |
|
12.15 |
Quiz – hvem er klogest på valg og demokrati? |
|
12.30 |
Tak for i dag |
Fakta om valgdeltagelsen ved Kommunalvalg i Assens Kommune:
På landsplan er valgdeltagelsen desværre faldet ved de seneste valg. Det er også tilfældet i Assens Kommune. I 2021 var valgdeltagelsen 70,1 % mod 76,1 % i 2017, og 76,4 % i 2013.
Nøgleord
Kontakter
Søren Steen AndersenBorgmesterAssens Kommune
Tlf:29 37 90 65Lene WilhøftByrådssekretariatschefAssens Kommune
Tlf:29 37 90 68Ulrik KjærProfessor v. SDU
Tlf:40 22 76 30Lasse WintherVært
Tlf:61 86 12 39Nicola PavlovFormand, Assens Ungeråd
mznp04@gmail.comEspen Fossar AndersenChef for Dagtilbud og Skole
Tlf:20 13 09 77esfan@assens.dkBilleder

Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Assens Kommune overrækker prisen for Årets Kulturelle Initiativ 202529.9.2025 13:15:06 CEST | Pressemeddelelse
For første gang overrækkes prisen for Årets Kulturelle Initiativ i Assens Kommune. Vinderen får overrakt 10.000 kroner til fremtidige kulturelle initiativer.
Her er det kommende Ældreråd i Assens Kommune26.9.2025 14:01:54 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer til at være fredsvalg til Ældrerådet i Assens Kommune, og alle 10 kandidater, der stillede op til valget, bliver dermed valgt ind for perioden 2026-2029.
Fire nye helhedsplejegrupper melder klar25.9.2025 11:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 1. oktober 2025 bliver den røde løber rullet ud i de fire nye helhedsplejegrupper i Assens Kommune, når hjemmeplejen og sygeplejen lægges sammen. Og for første gang møder både social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, rehabiliteringsterapeuter, træningsassistenter, farmakonomer og visitatorer ind samme sted.
Fremtidens Glamsbjerg skal være en skov-, have- og familieby24.9.2025 19:47:36 CEST | Pressemeddelelse
Drømmene og ønskerne har fået frit spil blandt borgerne, foreningerne og virksomhederne, og nu er planen vedtaget for, hvordan Glamsbjerg-området skal udvikle sig i fremtiden.
Frivillige aftaler skal give bedre vandmiljø og mere natur19.9.2025 08:11:49 CEST | Pressemeddelelse
Nu inviteres lodsejere i Assens Kommune til dialog om omlægningsplanerne, som skal være med til at kickstarte en af de største landskabsmæssige forandringer i kommunens historie. Som led i aftalen om Et Grønt Danmark, skal alle kommuner nemlig lave planer over, hvilke arealer der kan omdannes til vådområder mv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum