Aldersverificering: Et nødvendigt skridt – men det skal gøres rigtigt

Ifølge en rapport fra Børns Vilkår (2024) har hver anden tiårig i Danmark allerede en profil på sociale medier – selvom aldersgrænsen på de fleste platforme er 13 år.

Samtidig viser tal fra Epinion foretaget for DR (2021), at tre ud af fire børn mellem 9 og 14 år er stødt på ubehageligt eller grænseoverskridende indhold online, og at hver tredje oplever det ugentligt.

En undersøgelse fra Red Barnet og TrygFonden (2024) peger desuden på, at mødet med voldsomt indhold på nettet påvirker børns trivsel direkte – mange fortæller, at de får ondt i maven, bliver utrygge og har svært ved at falde i søvn efter at have set noget ubehageligt.

Tallene tegner et tydeligt billede. Problemet er ikke manglen på aldersgrænser – men manglen på håndhævelse. Digitale platforme har i dag et ansvar, de ikke lever op til. Her kan aldersverificering blive et nødvendigt redskab.

“Spørgsmålet er ikke længere om – men hvordan”
Det spørgsmål står centralt i Dataetisk Råds nye rapport "Hvor går (alders)grænsen? Dataetiske perspektiver på digital aldersverificering", der udkommer i dag. Rapporten præsenterer seks anbefalinger til, hvordan aldersverificering kan indføres på en måde, der både beskytter børn og værner om privatlivet. 

"Aldersverificering kommer – det er ikke længere et spørgsmål om, om vi skal have det, men hvordan vi gør det rigtigt," siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.
"Når vi griber ind i noget så grundlæggende som, hvem der må færdes hvor på nettet, skal det ske med omtanke. Det kræver gennemsigtighed, retfærdighed og respekt for både børn og voksnes rettigheder."

Når gode intentioner møder svære dilemmaer
Internettet har givet børn adgang til fællesskaber, læring og kreativitet – men også til indhold, de aldrig var tiltænkt.
Derfor vokser ønsket om nye mekanismer, der kan beskytte børn bedre online. Aldersverificering bliver ofte nævnt som en løsning – men den rejser nogle af de mest grundlæggende dataetiske spørgsmål i vores tid.

For hvordan beskytter vi børn, uden samtidig at opgive retten til privatliv?
Hvordan sikrer vi, at digitale kontroller ikke udvikler sig til overvågning?
Og hvordan undgår vi, at teknologiske løsninger flytter magten fra brugerne til platformene?

De dataetiske dilemmaer handler om mere end teknik. De handler om proportionalitet, tillid og retfærdighed: Skaber vi reelt mere tryghed – eller risikerer vi at gøre mere skade end gavn? Hvem skal bestemme, hvad der er skadeligt indhold, og på hvilket grundlag? Og hvordan sikrer vi, at beskyttelse ikke bliver til censur eller ulighed?

"Aldersverificering berører nogle af de mest grundlæggende dataetiske spørgsmål i vores tid," siger Johan Busse.
"Det handler om at finde balancen mellem børns ret til beskyttelse og alles ret til privatliv og digital deltagelse."

Dataetisk Råds seks anbefalinger

Anbefaling 1: Sammenhæng mellem mål og midler
Aldersverificering skal gøre gavn – ikke skade. Det er et dataetisk ansvar at sikre, at midlerne står i rimeligt forhold til målet

Anbefaling 2: Privatlivets fred skal sikres
Beskyttelse må ikke blive en undskyldning for at indsamle flere data om børn og voksne.

Anbefaling 3: Grænser og afgørelser om indhold skal være demokratiske og gennemsigtige
Det svære ved aldersverificering er ikke kun teknologien, men spørgsmålet om, hvad vi vil beskytte børn imod.

Anbefaling 4: Aldersgrænser skal bygge på viden og følges af nye tilbud
Børn har også ret til et digitalt liv – men det skal være på andre og tryggere præmisser end dem vi kender nu.

Anbefaling 5: Håndhævelse skal være overkommelig og enkel
Håndhævelse må ikke skabe ulighed eller blive en barriere – den skal være enkel, retfærdig og gennemsigtig.

Anbefaling 6: Aldersverificering kan ikke stå alene
Aldersverificering kan skabe rammer – men den reelle beskyttelse kræver en bredere indsats.

En ny digital samfundskontrakt
Rådet peger på, at Danmark nu står med et historisk ansvar for at omsætte de europæiske regler til løsninger, der både beskytter og balancerer.

“Vi er i gang med at skrive en ny digital samfundskontrakt,” siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.
“Når vi beslutter, hvordan børn skal færdes online, beslutter vi samtidig, hvilket digitalt samfund vi vil være. Aldersverificering kan blive et skridt mod et tryggere internet – men kun hvis den bygges på de værdier, vi som samfund ønsker at stå for.”

Udgivelsen “Hvor går (alders)grænsen? Dataetiske perspektiver på digital aldersverificering” kan læses her, hvor anbefalingerne bliver foldet ud.