BUPL: Finansloven viser, hvordan der kan bygges ovenpå minimum
Den nye finanslov sikrer en vigtig forbedring af minimumsnormeringerne, som kommer til at kunne mærkes i daginstitutionerne, mener BUPL-formand Elisa Rimpler. Hun ærgrer sig dog samtidig over, at de sociale normeringer i fritidsinstitutioner med mange børn og unge i udsatte positioner ikke er med i aftalen.
Med den nye finanslov vil der blive ansat omkring 1400 flere i landets vuggestuer og børnehaver. Det betyder, at der for første gang bliver bygget ovenpå de lovbestemte minimumsnormeringer, som kommunerne skal leve op til.
- Vi har hele tiden sagt, at minimumsnormeringer alene er et minimum. Det er afgørende, at politikerne prioriterer at bygge ovenpå med bedre normeringer, flere pædagoger og mere kvalitet for alle børn i daginstitutioner. Jeg er derfor glad for, at regeringen med finansloven tager det første skridt ved at tage lederne ud af beregningen af minimumsnormeringerne, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.
- Det er et godt skridt i den rigtige retning, og vi skal videre ad den vej. Det er nemlig rigtig godt, at der er kommet flere ansatte i daginstitutionerne, men vi har samtidig brug for, at mange flere er pædagoger. Det er afgørende for at sikre høj kvalitet for alle børn hver dag, siger Elisa Rimpler.
Hun peger på, at kvalitetsundersøgelser for både vuggestuer og børnehaver har vist, at der er plads til forbedring. Det skal ses i lyset af, at pædagogandelen siden 2019 er faldet fra 57 til 51 procent i daginstitutionerne.
- Vi står midt i en faglighedskrise, og der er kun én vej ud. Det er at investere i mere faglighed og bedre arbejdsvilkår for pædagogerne. Bedre normeringer er et afgørende skridt, men det skal følges op af højere ambitioner for fagligheden. Derfor er det også godt, at aftalen lægger flere penge i opkvalificeringspuljen, så vi kan få flere erfarne medhjælpere og assistenter til at tage en pædagoguddannelse via merit, siger Elisa Rimpler.
Finansloven har dog også én alvorlig mangel.
Puljen på 130 millioner om året til sociale normeringer i fritiden, som i tre år været en kæmpe succes, fortsætter ikke.
- Jeg er rigtig ærgerlig over, at de sociale normeringer ikke bevares, fordi de ekstra penge har gjort en kæmpe stor forskel for børn i udsatte positioner. Ikke alene i fritiden, men også i forhold til skoletilhør, siger Elisa Rimpler. Det er et stort forebyggelsesarbejde, der nu risikerer at gå tabt, siger Elisa Rimpler.
Hun peger på, at BUPL’s evaluering af de sociale normeringer viser, at børnene trives bedre, der er færre konflikter, de er blevet mere glade for at gå i skole og at børnefællesskaberne er styrket.
- Det er virkelig godt, at regeringen vil sætte penge af til indsatser mod ufrivilligt skolefravær, men de sociale normeringer i fritiden burde have været en del af den indsats, siger Elisa Rimpler
- Jeg ved, at mange kommuner har set, hvilken forskel det gør, når vi styrker kvaliteten i fritiden særligt omkring de børn, der har det største behov. Derfor håber jeg, kommunalpolitikerne vil kæmpe videre for at redde de sociale normeringer i de enkelte kommuner, siger Elisa Rimpler.
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
15 kommuner bryder loven om minimumsnormeringer30.9.2025 08:40:19 CEST | Pressemeddelelse
Loven om minimumsnormeringer bliver brudt i en stribe kommuner. Og selv de steder, hvor man lever op til loven, er der langt til reelt gode normeringer og høj kvalitet for alle børn, lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler.
Pædagoger: Børnenes fysiske rammer er slidte, og vi mangler vikarer og nyt legetøj29.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er der råd til en vikar, når den faste pædagog er syg eller nyt legetøj, når det gamle ikke kan mere? Og er der råd til at gøre noget ved de nedslidte legepladser og lokaler i daginstitutionerne? Rigtig mange stedet er svaret nej.
Hvor ofte er normeringen på dit barns stue god nok? Det afhænger i høj grad af, hvilken kommune du bor i15.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er store kommunale forskelle på, hvor ofte pædagogerne oplever at have en normering på 1 medarbejder til 3 vuggestuebørn eller 1 medarbejder til 6 børnehavebørn. Det viser BUPL’s nye vilkårsundersøgelse.
BUPL: Udsatte børns fritid er glemt på finansloven29.8.2025 11:13:53 CEST | Pressemeddelelse
Der er akut behov for at redde den vigtige pulje til sociale normeringer, som i tre år har sikret bedre fritidstilbud til børn i udsatte positioner. Ellers skyller man en succes ud med badevandet, mener Elisa Rimpler, formand for BUPL.
BUPL: Der er stadig brug for bedre normeringer hos børnene25.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flertallet af pædagoger oplever sjældent eller aldrig en normering i hverdagen på mindst 1 medarbejder til 3 vuggestuebørn eller 1 medarbejder til 6 børnehavebørn. Pædagogerne står alene med store børnegrupper og savner tid til børnene. Det viser BUPL’s årlige vilkårsundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum