Regeringen svigter de fattigste i ny finanslov
23.10.2025 13:47:55 CEST | Kirkens Korshær | Pressemeddelelse
Finansloven fordeler hundredvis af millioner, men holder ikke hånden under de udsatte, der ikke har råd til mad og risikerer at miste deres hjem på grund af kontanthjælpsreformen.

De seneste uger har historierne om konsekvenserne af regeringens kontanthjælpsreform stået i kø i medierne: Mennesker på kanten af samfundet, der ikke længere kan betale deres husleje. Mennesker, der ligger søvnløse, fordi de ikke ved, om der er penge til mad efter den 15. i måneden, når pengene er for små og priserne for høje. Og mennesker, som ikke længere kan blive skrevet op til en bolig, fordi deres rådighedsbeløb er for lavt.
Alligevel har regeringen valgt at fremlægge en finanslov, som ikke beskytter de mest udsatte, som rammes af kontanthjælpsreformen.
”Regeringen har haft chancen for at holde hånden under de mennesker, der akut står og mangler hjælp til de mest basale, men har valgt ikke at gøre det. Det er både uforståeligt og uværdigt. Det er rigtige mennesker, det handler om – ægte mennesker med ægte problemer, som kan løses politisk,” siger Morten Østergaard Sørensen, politisk chef i Kirkens Korshær.
Kirkens Korshær anerkender, at bl.a. sænkelsen af elafgiften også gavner mennesker i udsathed, men påpeger, at det ikke kommer i nærheden af at kompensere de udsatte, der mister flere tusinde kroner om måneden som følge af kontanthjælpsreformen
Ifølge Kirkens Korshær oplever mange af de mennesker, der kommer i organisationens sociale tilbud, nu, at deres økonomi ganske enkelt ikke længere hænger sammen.
”Der er tale om udsatte med et i forvejen skrabet budget, som nu ikke har råd til det basale, fordi de har mistet flere tusinde kroner om måneden. Det kræver en langt større indsats. Fattigdommen i Danmark er et problem. Derfor er det dybt skuffende, at finansloven ikke indeholder mere hjælp til nogle af samfundets mest udsatte,” siger Morten Østergaard Sørensen.
Kirkens Korshær opfordrer regeringen til snarest at tage ansvar for konsekvenserne af kontanthjælpsreformen og foreslår bl.a. at indføre en huslejehjælp til hjemløse og udsatte på kanten af hjemløshed samt et særtillæg til børnefamilier i fattigdom.
Kontakter
Tobias Sonne OlsenPressekonsulent
Tlf:29321372tso@kirkenskorshaer.dkBilleder

Om Kirkens Korshær
Kirkens Korshær blev grundlagt i 1912 og består i dag af ca. 450 ansatte og 9000 frivillige, som driver bl.a. varmestuer, herberger, familiestøttende arbejde og genbrugsbutikker til fordel for de fattigste mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirkens Korshær
Kirkens Korshær ansætter ny øverste chef8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 19 år i Kirkens Korshær bliver Jonas Jakobsen ny øverste chef for organisationen. Han har gennem årene stået i spidsen for en række af Kirkens Korshærs sociale indsatser blandt andet i Aalborg.
Kirkens Korshær åbner verdens første digitale genbrugsbutik for Counter-Strike-skins29.9.2026 07:21:19 CEST | Pressemeddelelse
I mere end 50 år har danskerne afleveret tøj, møbler og andre ting, de ikke længere bruger, til Kirkens Korshærs genbrugsbutikker. Nu tager organisationen genbrugstanken med ind i en helt ny verden og åbner Secondhand Skins - verdens første digitale genbrugsbutik for donerede Counter-Strike 2-skins.
Kirkens Korshær takker tusindvis af frivillige: I er helt uundværlige25.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Frivillig Fredag sender Kirkens Korshær en stor tak til de tusindvis af frivillige, der hver dag gør en forskel for mennesker i udsatte positioner over hele landet. For uden de frivillige ville Kirkens Korshær ganske enkelt ikke være den samme
Ny hjemløsetælling viser et svigt fra politikerne – særligt i hovedstaden31.8.2026 07:04:05 CEST | Pressemeddelelse
VIVEs nye hjemløsetælling er landet, og den viser et svigt fra samfundet. Der er nærmest ingen udvikling nationalt. Det billede tegner sig også om det samlet hovedstadsområde, men i København er stigningen på næsten 200 mennesker. Det er under al kritik, mener Kirkens Korshær - både at udviklingen står stille samlet, men også, at der er kommuner, hvor der kommer flere mennesker uden et tag over hovedet.
Ny hjemløsetælling udstiller politisk svigt31.8.2026 07:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Trods politiske løfter om det modsatte, står kampen mod hjemløshed stille. Det viser VIVE’s nye hjemløsetælling. For Kirkens Korshær afslører det et samfundsmæssigt svigt. Derfor opfordrer organisationen til, at Folketinget vedtageren en Hjemløsereform 2.0, som giver mennesker reel mulighed for at komme ud af hjemløshed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum