FDM

Nu har vi 500.000 elbiler i Danmark

Del

Antallet af elbiler runder en vild milepæl. Næsten hver 6. bil på de danske veje er nu en elbil. Gunstige afgiftsvilkår, lave driftsomkostninger og gode lademuligheder har banet vejen, mener FDM, som nu opjusterer sin målsætning og vil arbejde for, at vi har 1,5 millioner elbiler i Danmark i 2030.

Elbiler lader på luynladestation
Antallet af elbiler i Danmark runder nu 500.000. Foto: FDM

Antallet af elbiler på de danske veje fortsætter sin himmelflugt og runder nu en vild milepæl: 500.000!

Det er ellers ikke mere end seks måneder siden, at vi ved udgangen af april rundede 400.000 elbiler, og på bare et år er der kommet 200.000 flere elbiler på vejene.

”Udviklingen af elbiler på danske nummerplader er helt elektrisk. Det skyldes især stabile og gunstige afgiftsvilkår, faldende priser på elbiler, privatøkonomiske fordele og en lynhurtig udbygning af ladeinfrastrukturen, som har gjort det trygt at skifte til elbil,” siger adm. direktør i FDM Stina Glavind og fortsætter:

”Der er en enorm interesse for elbiler. Det oplever vi i vores rådgivning, og vi arbejder for, at flest muligt nemt og trygt skal kunne skifte til elbil. Vi har tidligere haft en målsætning om at nå en million elbiler i 2030. Det justerer vi nu, så vores mål i stedet lyder på halvanden millioner elbiler i 2030. Det mener vi, er realistisk.”

Det er både salget af nye elbiler, men også en markant import af nyere og brugte elbiler fra udlandet, der de senere år har fået elbil-kurven til at skyde i vejret. Mere end otte ud af 10 private vælger i dag en elbil, når de køber ny bil.

Det skyldes ikke mindst, at mange elbiler indtil nu reelt har været afgiftsfrie. Og med finanslovsaftalen for 2026, som fastfryser afgifterne på nuværende niveau, er der ikke udsigt til, at elbil-kurven knækker det næste år.

”Derfor forventer vi også, at tempoet i omstillingen vil fortsætte i 2026. Men skal vi holde kadencen de kommende år, kræver det kloge afgifter, der sikrer, at flest mulige danskere kan skifte til elbil. Derfor hilser vi nedsættelse af en ekspertgruppe velkommen, dader er brug for en grundlæggende reform af bilafgifterne, så de bedre fremmer hensynet til klima, miljø og fremkommelighed. Det kræver et grundigt forarbejde,” siger Stina Glavind.

Danske elbil-milepæle: 

50.000 elbiler:               september 2021

100.000 elbiler:              oktober 2022

200.000 elbiler:              januar 2024

300.000 elbiler:             oktober 2024

400.000 elbiler:              april 2025

500.000 elbiler:              oktober 2025

Kilde: FDM/Bilstatistik.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Elbiler på række lader på lynladestation
Antallet af elbiler i Danmark er på bare et år steget med 200.000 og runder nu en halv million. Hver 6. bil der kører på de danske veje er en elbil.
Foto: FDM
Download
Publikum ser på rød elbil på biludstilling
Danskernes interesse for elbiler er enorm. Otte ud af 10 private der køber ny bil, køber nu en elbil.
Foto: FDM
Download

Om FDM

FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.

FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.

Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.

Læs mere om FDM

Følg pressemeddelelser fra FDM

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FDM

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye