Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland
Den 30. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.

Nu er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland fundet blandt et stærkt felt af dygtige ejerledere. Finalisterne er:
Leo Grønvall fra DanePork A/S (Randbøl)
Siden Leo Grønvall overtog det familieejede slagteri, har han stået i spidsen for en positiv udvikling af virksomheden gennem målrettede investeringer i nye produktionsfaciliteter og ekspansion på internationale markeder. Som ejerleder har han opnået bemærkelsesværdige resultater i en branche præget af øget konkurrence og pres fra internationale aktører.
Leo er uddannet slagter og har en dyb faglig forståelse. Han har fokus på høj kvalitet, fødevaresikkerhed og sporbarhed i virksomhedens produkter. DanePork arbejder desuden med at imødekomme kundernes behov ved at tilbyde hurtige og skræddersyede leveringer. Som ejerleder stræber Leo efter at være synlig i både produktionen og det strategiske arbejde.
I takt med virksomhedens vækst har Leo tilpasset organisationens struktur, ledelseslag og arbejdsgange. Det vidner om en strategisk og langsigtet ledelsesstil med fokus på at sikre fortsat vækst og en stærk markedsposition, både nu og i fremtiden.
Lene Slaikjær Grønlund og Steen Slaikjær fra Hvidbjerg Strand Feriepark A/S (Blåvand)
Søskendeparret Lene Slaikjær Grønlund og Steen Slaikjær er anden generations ejerledere i familievirksomheden Hvidbjerg Strand Feriepark. De har udviklet virksomheden ud fra et ønske om at give gæsterne mindeværdige ferieoplevelser med fokus på kvalitet.
Lene og Steen inddrager både erfaring og data i deres beslutningsprocesser. Under deres ledelse har virksomheden foretaget investeringer i nye fitnessfaciliteter, badeland og strandhotel og er i gang med at udvide med flere villaer for at understøtte den fortsatte vækst og udvikling.
Som ejerledere har de fokus på både gæster og medarbejdere. De ønsker at tilbyde gæsterne luksuriøse oplevelser, samtidig med at de målrettet arbejder for at skabe en inkluderende arbejdsplads, hvor alle føler sig velkomne, uanset alder og baggrund.
Jesper Larsen Poulin og Thomas Hansen fra Kokkekompagniet ApS (Kolding)
Jesper Larsen Poulin og Thomas Hansen driver Kokkekompagniet med en vision om at levere gastronomisk kvalitet. Gennem fokus på innovation og fleksible løsninger har de skabt vækst og opbygget et solidt kundenetværk.
Som ejerledere har de fokus på at udvise ansvarlighed og skabe følgeskab. De prioriterer fx at deltage aktivt i de praktiske opgaver, herunder at klargøre grøntsager og rydde op. Medarbejderne inddrages i arbejdet med råvarer og har indflydelse på udviklingen af opskrifter for at fremme engagement og medbestemmelse.
Jesper og Thomas har fokus på både medarbejdere og kunder. Virksomhedens løsninger tilpasses til kundernes behov med vægt på personlig kontakt. Derudover stræber de efter at give medarbejderne fleksibilitet i forhold til private forhold for at understøtte trivsel og engagement i arbejdet.
Ejerlederne skaber værdi
”De tre finalister er eksempler på ejerledere, der har opnået positive resultater i kraft af deres evner som visionære og handlekraftige ledere. Gennem fokus på innovation og strategi har de hver især bidraget til vækst i deres virksomhed og er en stor inspiration for andre danske ejerledede virksomheder. Vi ønsker dem tillykke og ser frem til at anerkende deres indsats ved regionskåringen,” siger Lasse Berg, partner i PwC i Vejle.
Nykredit har et stort kendskab til de danske ejerledere og er ofte i tæt dialog med dem gennem deres kundenetværk:
”Ejerlederne udmærker sig ved at have skabt en sund forretning med en imponerende vækst og målbare resultater. Deres bemærkelsesværdige præstationer bidrager ikke kun til at skabe flere arbejdspladser, men er også afgørende for at sikre en sund økonomi. Derfor er vi stolte af at være med til at hylde dem for deres store indsats,” udtaler Jesper Straarup Jensen, regionalbankdirektør i Nykredit for region Syddanmark.
Natasha Brandt, kommerciel medlemsdirektør i Dansk Erhverv, lægger også vægt på ejerledernes afgørende rolle for at sikre en stærk konkurrenceevne i dansk erhvervsliv:
”I en omskiftelig verden præget af usikkerhed er ejerlederne afgørende for at drive vækst og styrke danske virksomheders position. Det kræver nytænkning, mod og stærkt lederskab at navigere i en foranderlig verden. De bidrager ikke kun til vækst og en styrket økonomi, men de baner også vejen for et stærkere erhvervsliv gennem en styrket konkurrenceevne. Samtidig er de afgørende for den regionale erhvervsudvikling.”
Årets Temapris 'Ejerledernes konkurrencekraft'
Ejerlederne spiller en nøglerolle i dansk erhvervsliv i en tid præget af forandring, og det stiller øgede krav til lederskab. Derfor sætter vi i år fokus på dem, der skaber målbare resultater og driver vækst, innovation og former fremtidens erhvervsliv.
”Ejerlederne er beviser på, at det rette lederskab er nøglen til at skabe strategisk vækst og styrke konkurrenceevnen. De griber nye vækstmuligheder og formår at tilpasse forretningen til markedets skiftende krav. Det kræver stærkt lederskab, innovation og mod,” siger Lasse Berg, partner i PwC i Vejle.
Der udvælges to finalister til Årets Temapris fra hver region, der går videre til landkåringen. Temaprisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdig vækst og drevet sin virksomhed med tydelig retning og gennemslagskraft.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Trine Tapdrup på mobil 6057 7067 eller pressekonsulent Henriette Hejlskov Agger fra Nykredit på mobil 2182 0165
eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på mobil 2670 4917.
Tid og sted for Årets Ejerleder kåring i Sydjylland
Den 30. oktober 2025 kl. 16:30-18:30, PwC Trekantområdet, Herredsvej 32, 7100 Vejle.
Fakta om Årets Ejerleder 2025
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som i år afholdes for 22. gang. Årets tema er ejerledernes konkurrencekraft.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 13. november 2025 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2024, repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit og PwC og en erhvervsprofil.
Tidligere landsvindere
Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel (2024), Mikkel Grene fra Søstrene Grene ApS (2023), Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga. COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Rekordmange ejerledere overvejer et muligt salg af virksomheden23.10.2025 07:20:46 CEST | Pressemeddelelse
Hele 84 % af ejerlederne er åbne for at sælge deres virksomhed, hvilket er et rekordhøjt niveau. Samtidig har over 8 ud af 10 ejerledere modtaget henvendelser om muligt salg. Det understreger den fortsat store interesse fra investorer for ejerledede virksomheder, viser PwC’s ejerlederanalyse 2025.
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 på Sjælland22.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2025 på Sjælland for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 i Hovedstaden20.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 27. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2025 i Hovedstaden for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 på Fyn15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2025 på Fyn for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Nyt for boligejere: Renten på indefrysningslån er nu fastsat for 202615.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skattestyrelsen har nu offentliggjort rentesatsen på indefrysningslån, der gælder fra den 1. januar 2026. Her kan du se, hvordan rentesatsen ændrer sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum