Flere penge til pensionister fra nytår - ATP hæver pensionen for alle 5,7 millioner medlemmer
23.10.2025 06:30:00 CEST | ATP | Pressemeddelelse
Fra årsskiftet skruer ATP op for pensionen. Det gælder alle medlemmer – både de nuværende 1,1 millioner pensionister og de øvrige medlemmer af ATP. “Vores økonomi er så solid, at vi for fjerde gang siden 2016 kan give pensionerne et løft,” siger ATP’s adm. direktør, Martin Præstegaard.

Efter en periode med gode afkast i ATP, er der endnu en gang økonomisk rum til at skrue pensionerne op. Med virkning fra 1. januar 2026 stiger pensionen for alle ATP’s medlemmer med 2 pct.
Det betyder, at den udbetalte ATP-pension frem over lyder på 17.340 kr. om året for et gennemsnitligt medlem.
Det er to år siden, at ATP-pensionen sidst blev forhøjet, dengang med 3 pct. for gruppen af pensionister.
For 11 mia. kr. mere pension
Forhøjelsen af pensionerne koster ATP ca. 11 mia. kr. og finansieres af ATP’s fælles midler. Siden 2016 har ATP brugt omkring 54 mia. kr. over fire omgange til at skrue op for det beløb, den garanterede og livslange pension består af.
”For ATP handler det om tryghed. Vi ved, at mange stadig mærker de stigende priser, og derfor er det glædeligt, at vi kan give vores medlemmer lidt mere luft i hverdagen,” siger Martin Præstegaard, adm. direktør i ATP.
ATP’s bestyrelse vurderer løbende, om der er tilstrækkeligt med frie midler til at hæve pensionerne. Det er fjerde gang siden 2016, at ATP-pension bliver forhøjet, enten for alle medlemmer eller for gruppen af pensionister. ATP sigter efter at følge prisudviklingen i samfundet, så ATP-pensionens købekraft bevares.
Adskillige forhøjelser de seneste 10 år
”Vi har nok alle mærket, at priserne er steget de seneste år. Det har skabt et hul i økonomien, som er svært at lukke. Men med dette løft gør vi, hvad vi kan, for at give pensionisterne lidt mere luft i hverdagens økonomi. Vi har forhøjet pensionen flere gange de seneste 10 år, og det har vi en ambition om at blive ved med,” siger Martin Præstegaard.
Fakta:
- ATP Livslang pension udgør sammen med folkepensionen den såkaldte ”grundpension” i Danmark
- ATP-pensionen udbetales fra folkepensionsalderen og livet ud, uanset hvor gammel du bliver
- ATP Livslang Pension er en kollektiv pensionsordning, der omfatter næsten alle danskere, heraf 1,1 millioner pensionister
- Den gennemsnitlige pensionist får udbetalt ca. 17.000 kr. om året i ATP Livslang Pension
Kontakter
Gerd BuchhaveSenior kommunikationspartner
Tlf:+45 24990911geb@atp.dkJørgen RudbeckPressechef, ATP
Tlf:40108198joru@atp.dkATP Koncernen er Danmarks største pensionsselskab og administrationshus. Vi løser opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. ATP Livslang Pension er en kollektiv ordning med mere end 5 mio. medlemmer og en pensionsformue på 936 mia. kr. Vores opgave er at sikre gode, stabile pensioner, så danskerne har lidt mere at leve for den dag, de går på pension. Derudover sikrer vi udbetaling af en række velfærds- og sikringsydelser. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, kommer fra ATP Koncernen. Sammenlagt udbetaler vi 280 mia. kr. om året til 2,4 mio. borgere på vegne af staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter.
Følg pressemeddelelser fra ATP
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ATP
Kampdag 2026: Danske kvinder er blandt Europas bedste til at spare op til pension6.3.2026 14:15:00 CET | Pressemeddelelse
Danske kvinder hører til blandt de mest pensionsopsparende i Europa. Det skyldes både, at danske kvinder er blandt de flittigste udearbejdende, at de derfor har arbejdsmarkedspensioner i et helt andet omfang end de fleste andre lande, og at indbetalingerne i kroner og øre til pension generelt er høje.
ATP afslutter arbejdsprogram i administrationsforretningen3.3.2026 12:45:42 CET | Pressemeddelelse
ATP er nu på plads med en såkaldt Operating Model i administrationsforretningen, som skal sikre, at ATP er bedst muligt rustet til også i fremtiden at kunne levere høj kundetilfredshed, robust drift, effektivitet og velfungerende digitale løsninger.
Stærkt aktieafkast sikrer ATP solidt 2025-regnskab5.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Geopolitiske spændinger blev definerende for bevægelserne på de finansielle markeder i 2025, og global uforudsigelighed var igen et grundvilkår. ATP’s garanterede pensioner er intakte, og med et afkast på 19,5 pct. i investeringsporteføljen står ATP økonomisk et godt sted efter 2025. Det langsigtede afkast siden 2008 lyder på 10,4 pct. i gennemsnit om året.
Godt 400.000 lønmodtagere får automatisk udbetalt feriepenge2.2.2026 11:03:42 CET | Pressemeddelelse
Lige nu oplever mange lønmodtagere, at der kommer ekstra penge på kontoen i takt med, at der automatisk udbetales feriepenge for 315 mio. kr.
ATP udvider hjælpen til borgere med usynlige handicap18.12.2025 05:35:00 CET | Pressemeddelelse
Borgere med usynlige handicap oplever større tryghed og forståelse, når de ringer til Udbetaling Danmarks solsikkelinje. Nye tal viser en kundetilfredshed på godt 90 procent – så nu udvider ATP linjen til seks nye områder fra 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum