Ny institutchef for pædagoguddannelsen på KP
22.10.2025 14:18:13 CEST | Københavns Professionshøjskole | Pressemeddelelse
Nina Hemmersam bliver institutchef for landets største pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hun kommer med mange års ledererfaring fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune.

Institut for Pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole har fået ny chef. Det bliver Nina Hemmersam, der tiltræder i stillingen den 1. december 2025. Hun får ansvaret for ca. 5.000 pædagogstuderende, 250 PAU-studerende og mere end 200 medarbejdere på tværs af Campus Carlsberg, Campus Hillerød og Campus Bornholm.
Nina Hemmersam er 53 år og har de seneste 17 år haft forskellige lederstillinger i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune – senest som HR-chef. Hun har solid erfaring med organisationsudvikling, pædagogiske tilbud, ledelse af ledere og strategisk samarbejde på tværs af politiske og faglige arenaer.
”Ansættelsesudvalget var meget begejstrede for Nina. Hun har både et stærkt blik for organisation og mennesker og en dyb indsigt i det pædagogiske område. Med hendes erfaring og engagement er hun et virkelig stærkt kort for KP, når vi nu skal udvikle en ny pædagoguddannelse i forbindelse med uddannelsesreformen. Jeg glæder mig meget til samarbejdet,” siger rektor Anne Vang Rasmussen fra Københavns Professionshøjskole.
Nina Hemmersam selv ser frem til opgaven:
” Der er noget magisk ved pædagogik. Effekten er tydelig, når små børn i dagtilbud kan dele og vente på tur, eller når visuel støtte hjælper mennesker med handicap i hverdagen. Bag det ligger et stærkt fagligt håndværk. Jeg glæder mig til sammen med ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere at udvikle pædagoguddannelsen yderligere”.
“Reformen giver mange nye muligheder som vi nu skal omsætte til en rigtig god pædagoguddannelse for flere studerende. Det bliver ikke let, men jeg tror på, at vi gennem stærke arbejdsfællesskaber kan lykkes med meget,” siger Nina Hemmersam.
Hun afløser pædagoguddannelsens nuværende institutchef Kirsten Balle, der går på pension ved årsskiftet.
Fakta om Nina Hemmersam
- Født 1972, bosat i Hillerød
- Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet (1997)
- Har siden 1999 været ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Bl.a. som kontorchef og policychef og senest som HR-chef.
- Har været tæt samarbejdspartner til KP gennem bl.a. meritpædagoguddannelser, kvalitet i praktik og som medlem af uddannelsesudvalget
- Er gift og har to voksne børn
For yderligere oplysninger:
Anne Vang Rasmussen, rektor, +45 20 69 13 93
Nina Hemmersam, Tiltrædende institutchef, Institut for Pædagoguddannelse, +45 22 50 34 46
Nøgleord
Kontakter
Michael AndersenPressechef
Tlf:23445383micn@kp.dkBilleder

Links
Fakta om Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole (KP) er med mere end 19.000 studerende en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. KP uddanner fremtidens pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. I alt udbyder vi 23 praksisnære videregående uddannelser – også kaldet professionsbacheloruddannelser.
Hos os er livslang læring og karriereveje særligt i fokus. Det betyder, at vi har et rigt udbud af videreuddannelser, ligesom vi også tilbyder merit- og sporskifteuddannelser, som typisk tages senere i livet. Derudover bedriver vi praksisnær og anvendelsesorienteret forskning inden for de områder, vi uddanner i og til. På den måde udvikler vi ny viden, som bruges i vores undervisning, bidrager til udvikling af vores fagprofessioner og er med til at løse nogle af samfundets største udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Professionshøjskole
Entreprenørskab er en del af fagligheden – ikke et tilvalg27.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. maj mødes studerende fra hele regionen på Campus Sigurdsgade for at gøre det, deres uddannelser i bund og grund handler om: identificere problemer i den virkelige verden og finde løsninger på dem
Hele Danmark samles om en hemmelig historie: 780 skoler deltager i nationalt læseevent den 23. april23.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. april 2026, på Verdens Bogdag, samles tusindvis af børn på tværs af Danmark om én fælles fortælling, når Danmarks Hemmeligste Historie læses højt i klasselokalerne.
Ny forskning: Virkelighedsnær skole engagerer børn og unge22.4.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når timerne i folkeskolen kobles til virkelige erhverv, stiger elevernes motivation og engagement, viser et nyt projekt. Ifølge forskerne bag bør vi flytte fokus væk fra at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse og i stedet for fokusere på at give børn og unge en varieret skoledag.
Ny meritlæreruddannelse styrker læreruddannelsen i Hillerød10.4.2026 05:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra august 2026 kan ikke-uddannede lærere tage en meritlæreruddannelse på Campus Hillerød. Det skal styrke rekrutteringen til folkeskolen i Nordsjælland og gøre det faglige miljø endnu stærkere på uddannelsen.
Store Demokratidag på Københavns Professionshøjskole9.4.2026 08:45:19 CEST | Presseinvitation
650 skoleelever fra hovedstadsområdet samles onsdag den 29. april på Københavns Professionshøjskole til Store Demokratidag – en dag, hvor demokrati ikke bare bliver talt om, men prøvet af i praksis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum