Regeringens forskningsudspil viser retningen i en usikker tid
22.10.2025 12:19:13 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Der er flere gode takter i regeringens nye udspil om forskning, mener Dansk Metal.

Der er nok at tage fat på, og med det nye udspil forskningsstrategi og fordeling af midler viser regeringen, at de har øjet på bolden.
Regeringen fortjener især ros for at sætte forskning på dagsordenen ved at sikre flere penge til forskning i forsvarsteknologi og tage livtag med de 1-årige bevillinger.
- Når de 1-årige forskningsbevillinger bliver til 4-årige, så vil det motivere virksomhederne til i endnu højere grad at søge penge til forskning i ny teknologi. Det er virkelig gode nyheder. Vi kan ikke konkurrere om de laveste lønninger. Til gengæld er vores industrivirksomheder nogle af de mest effektive i verden. Det skal de blive ved med at være, siger Emil Drevsfeldt Nielsen, der er erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
I udspillet lægges der også op til at afsætte flere penge til test- og demonstrationsfaciliteter. Noget som også kommer virksomhederne i Produktionsdanmark til gode.
Der afsættes en milliard kroner mere til universiteterne i den kommende aftale. Det forpligter, understreger Emil Drevsfeldt Nielsen:
- Med store penge følger stort ansvar. Vi har ikke noget imod, at universiteterne får flere penge til forskning. Tværtimod. Men det er klart, at de nu skal vise, at deres forskning kan være med til at løfte innovation og produktivitet i hele landet. Universiteterne skal have produktionsteknologi, robotter og automatisering i fokus, når midlerne konkret udmøntes i de kommende år. Det sikrer gode danske arbejdspladser i Produktionsdanmark.
Kontakter
Emil Drevsfeldt NielsenErhvervspolitisk chef
Tlf:22 29 35 21emni@danskmetal.dkJeppe Hee RømerPressekonsulent
Tlf:29 88 22 24jero@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Stor aftale med Indien sikrer EU nye venner i verden27.1.2026 08:26:03 CET | Pressemeddelelse
Ny samarbejdsaftale er godt nyt for Danmark og Europa, mener fagforeningen Dansk Metal.
Et år med Trump: Industrien står bomstærkt27.1.2026 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Spørger man industriens tillidsfolk, har det seneste år med Donald Trump som præsident ikke slået industrien omkuld. Tværtimod er optimismen stor blandt tillidsmændene. Det viser ny analyse fra Dansk Metal.
Dansk Metal: ’Energiø Bornholm’ baner vejen for uafhængig energi26.1.2026 18:16:09 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har netop underskrevet en aftale om fremtiden for Energiø Bornholm på ’North Sea Summit’ i Hamborg. Aftalen viser, at et stærkt energisamarbejde er vejen frem for Europa.
Dansk Metal jubler over ny handelsaftale med lande i Sydamerika9.1.2026 12:58:35 CET | Pressemeddelelse
I dag har det nødvendige flertal i EU godkendt EU’s planlagte handelsaftale med de såkaldte Mercosur-lande i Sydamerika. Det vækker begejstring i Dansk Metal.
Automatiseringen på danske industrivirksomheder er i verdenstoppen8.1.2026 11:28:03 CET | Pressemeddelelse
Danmark har nogle af de mest automatiserede industrivirksomheder i verden. I Europa ligger vi helt i top. Det viser en ny analyse fra Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum