Dansk Metal: ’Energiø Bornholm’ baner vejen for uafhængig energi
26.1.2026 18:16:09 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland har netop underskrevet en aftale om fremtiden for Energiø Bornholm på ’North Sea Summit’ i Hamborg. Aftalen viser, at et stærkt energisamarbejde er vejen frem for Europa.

Ud fra Bornholms kyst flød der engang russisk gas til Europa, men nu skal kabler i stedet føre dansk produceret grøn strøm fra Østersøen til danske og tyske virksomheder og husholdninger. Projektet, som går under navnet ’Energiø Bornholm’ er her til aften blevet underskrevet af Danmark og Tysklands energi- og klimaministre.
”Det er virkelig gode nyheder for Danmark og Europa, at vi bliver mere selvforsynende med energi. At koble danske og tyske energisystemer vil samtidig styrke Nordeuropas konkurrenceevne og skabe grobund for et klimaneutralt Europa,” siger Claus Jensen, forbundsformand i Dansk Metal.
Europæiske virksomheder betaler fortsat to til tre gange så meget for energi som konkurrenter i USA og Kina. Det rammer investeringer, konkurrenceevne og arbejdspladser.
”Skal europæisk industri overleve og udvikle sig, så kræver det adgang til rigelig billig og grøn strøm, og det sikrer aftalen om energiø Bornholm,” siger Claus Jensen.
Energiø Bornholm-projektet handler om at sikre stabile og konkurrencedygtige elpriser i Europa, fastholde og skabe danske industriarbejdspladser – og reducere Europas farlige afhængighed af importeret energi. I dag importerer EU omkring 60 pct. af sin energi fra lande uden for unionen – ofte til priser, vi ikke selv kontrollerer.
”Det er hverken robust eller ansvarligt. Europa har brug for at gentænke og udvikle sin energiforsyning, og Energiø Bornholm er et nødvendigt svar på både energikrise, industri-pres og geopolitisk usikkerhed. Danmark får nu mulighed for at udnytte sin geografiske og teknologiske styrkeposition på Bornholm. Vi kan producere grøn strøm billigt og sælge den til højere priser i Tyskland og på sigt resten af EU,” siger Claus Jensen.
Kontakter
Dansk Metals pressetelefon
Tlf:24 97 46 09Emil Drevsfeldt NielsenErhvervspolitisk chef
Tlf:22 29 35 21emni@danskmetal.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
DI legitimerer angreb på den danske model18.3.2026 16:57:56 CET | Pressemeddelelse
Det er dybt skuffende, at DI nu fører skræmmekampagne mod, at lønmodtagerne får store bededag tilbage som helligdag.
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
Stor forskel på Øst- og Vestdanmark, når det kommer til unge fritidsjobbere26.2.2026 05:15:00 CET | Pressemeddelelse
Hver fjerde industrivirksomhed vest for Storebælt har ansat en ungarbejder. Det gælder kun for omkring 7 procent på Sjælland. Det viser en analyse fra Dansk Metal.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum