Ny analyse: Postnummer afgør, om du får hjælp til diabetes

Kun hver fjerde med type 2-diabetes har fået tilbudt et kursus i at håndtere deres sygdom, selv om de har krav på det. Og det afhænger i høj grad af, hvor man bor, om man får hjælp eller ej. Nogle steder får hver tredje tilbudt patientuddannelse. Andre steder er det kun hver sjette.

Det viser en ny analyse fra Diabetesforeningen, der offentliggøres i dag. Ud over tilbud om kurser kigger analysen også på udbredelsen af diabetes og hvor velbehandlede, mennesker med diabetes er. Resultaterne tegner et klart billede: Danmark har et postnummerlotteri på diabetesområdet, som de kommende sundhedsråd bliver nødt til at gøre op med.

– Lige nu er det ens postnummer, der bestemmer, om man får hjælp eller ej, siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen. Diabetes er alt for alvorlig en sygdom til, at ens bopæl skal afgøre behandlingen. Det er urimeligt, at patienter i nogle områder har dobbelt så stor chance for at få et tilbud som andre. De nye sundhedsråd må sørge for, at alle får lige adgang, uanset hvor de bor.

Bag det nationale tal gemmer sig store forskelle:

• I Hovedstaden Syd og Vest og Limfjorden har hver tredje fået et tilbud (hhv. 35 procent og 31 procent).
• I Kronjylland og Midt- og Vestsjælland er det kun hver sjette (16 procent).

– Kun 23 procent på landsplan siger, at de har fået tilbudt uddannelse, selv om det er noget, alle har krav på. Det er ganske enkelt ikke godt nok, siger Claus Richter.

Det er kommunerne, der står for uddannelsen nu, men ansvaret overgår 1. januar 2027 til de nye sundhedsråd. Samtidig får patienterne ret til patientuddannelse i de kommende kronikerpakker.

Politikerne, der skal sidde i de nye sundhedsråd, vælges den 18. november.

Markante geografiske forskelle

Diabetesforeningens analyse viser også, at nogle af de nye sundhedsråd har en større udfordring end andre i forhold til at sikre adgang til god behandling. Nogle steder har dobbelt så stor en andel af befolkningen nemlig diabetes som andre steder.

• Kun 4,4 procent af borgerne i sundhedsråd Hovedstaden lever med type 2-diabetes.
• I modsat ende ligger Sønderjylland med 8,8 procent, Hovedstaden Syd og Vest med 8,6 procent, og Midt- og Vestsjælland på 8,3 procent. Landsgennemsnittet er 6,9 procent.

Udsigten til at opnå god behandling afhænger også af, hvor i landet man bor.

F.eks. er det kun knap halvdelen af mennesker med type 2-diabetes i Sundhedsråd Vendsyssel, der opnår det almindelige behandlingsmål (langtidsblodsukker på eller under 53 mmol/mol). I Sundhedsråd Hovedstaden Syd og Vest er det under en tredjedel. Et højt langtidsblodsukker øger risikoen for alvorlige følgesygdomme og dyre indlæggelser.

– Det her er en lakmusprøve for sundhedsreformen. Sundhedsrådene skal sikre, at langt flere får patientuddannelse hurtigt efter diagnosen, og at kvaliteten af behandlingen er ensartet og høj i hele landet. Ellers lykkes reformens ambition om, at sundhedsvæsenet skal komme tættere på borgerne, ikke, siger Claus Richter.

SE ANALYSEN

Sundhedsbarometeret indeholder også tal for tildeling af automatiske insulinpumper (AID'er). Analysen kan downloades herunder eller på www.diabetes.dk/politik.