headspace

Konference sætter spot på ny global bevægelse inden for unges mentale trivsel – med dansk tilgang i centrum

23.10.2025 07:00:00 CEST | headspace | Pressemeddelelse

Del

14. november afholdes den internationale headspace Nordic-konference på Christiansborg, hvor der sættes spot på en ny, global bevægelse med frivillighed og fællesskab som uomgængelige hjørnesten i hjælpen til unge i mistrivsel.

En mental sundhedskrise truer en hel generation. WHO vurderer, at hver syvende ung globalt lever med psykiske udfordringer, og i Europa er det hver femte af de 15-19-årige. Bag de tal gemmer sig millioner af liv, der risikerer at køre af sporet, hvis ingen griber ind i tide.

Men midt i krisen spirer en ny retning: Lavtærskeltilbud uden ventetid drevet af fællesskab og frivillige. I Danmark har headspace Danmark gennem mere end ti år vist, at en tidlig, forebyggende indsats kan forandre liv. I Holland har et tilbud som @ease gjort det samme – begge med lavere omkostninger end andre tilgange.

Disse erfaringer har vakt verdenssamfundets opmærksomhed. WHO og australske Orygen har bl.a. fremhævet headspace-tilgangen som et internationalt forbillede, og konferencen på Christiansborg bliver nu et samlingspunkt for den globale bevægelse, der er i gang.

Find billetter til konferencen

"En investering, som betaler sig for hele samfundet"

Til Nordic headspace Conference 2025 – Turn the tide mødes unge, fagfolk, civilsamfund og politikere for at gentænke måden, vi tilbyder hjælp til unge i mental mistrivsel.

Og med Danmarks EU-formandskab er det samtidig en unik mulighed for at bringe de nordiske erfaringer ind i den europæiske debat og inspirere til nye retninger på tværs af landegrænser.

Tidl. statsminister Poul Nyrup Rasmussen, stifter af og protektor for headspace Danmark, siger:

"Lige nu står vi ved et internationalt vendepunkt. Vi kan skabe en ny global model, hvor frivillige og fællesskaber er i første linje i kampen for de unges trivsel. Vi har vist i Norden og andre steder i Europa, at denne tilgang ikke alene giver mening for den enkelte unge. Den er også en investering i ungdomsgenerationer, som betaler sig for hele samfundet. Nu har vi en enestående mulighed for at gå forrest med det nye initiativ – den chance skal vi gribe."

Konferencen samler eksperter fra bl.a. Maastricht University i Holland, WHO, Orygen Global og Scottish Recovery Network – men det er erfaringer fra nordiske unge, der sætter tonen for dagen

Se hele programmet her:  Nordic headspace - program

Find din billet her: Nordic headspace - billetter

Praktiske oplysninger
Tid og sted: 14. november 2025, Fællessalen, Christiansborg. Fra klokken 9-17.
Moderator: Journalist Nynne Bjerre Christensen

For presseakkreditering skriv til presseansvarlig Thomas Faarup på thf@detsocialenetvaerk.dk

Nøgleord

Kontakter

Links

Om headspace Danmark

headspace Danmark er et gratis og anonymt rådgivningstilbud til børn og unge mellem 12-25 år. Visionen bag vores tilbud er, at alle børn og unge skal have adgang til tidlig hjælp og støtte, når de har udfordringer i deres liv.

Vi har mere end 38 lokale headspaces fordelt over hele landet. De er drevet af over 600 frivillige på landsplan og et hold af dygtige fastansatte i hvert center. Her kan de unge komme direkte ind fra gaden eller kontakte rådgivingen telefonisk eller online via vores chat. Hos os er ingen problemer for store eller små, alt foregår på unges præmisser, og der er ingen ventetid eller journaler.

Vi hjælper også unge med at komme i kontakt med lokale hjælpetilbud og navigere i det offentlige system. Gennem oplæg, workshops og lokale initiativer møder og hjælper vi unge på bl.a. skoler, uddannelser og arbejdspladse

Desuden tilbyder vi i headspace Family hjælp, som skal sikre trivslen hos børn og unge i alderen 12-25 år ved at give deres forældre og nære pårørende den støtte og rådgivning, de har brug for.

Siden opstarten i 2013 har headspace hjulpet op mod 100.000 unge i individuel rådgivning og mødt mere end 450.000 unge gennem oplæg og workshops på ungdomsuddannelser mv.

Følg pressemeddelelser fra headspace

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra headspace

headspace Helsingør fejrer 10-årsjubilæum med kunst, kage og taler25.9.2026 08:12:00 CEST | Pressemeddelelse

Fredag den 25. september fejrer headspace Helsingør 10-årsjubilæum med en reception i centrets lokaler på Lundegade 17. Her samles centrets ungerådgivere og frivillige, lokale samarbejdspartnere, politikere, civilsamfund og aktører fra skoleområdet for at markere ti år med gratis, anonym og lettilgængelig støtte til unge i Helsingør. Siden headspace Helsingør slog dørene op, har godt 1.300 unge fået støtte til at håndtere store og små udfordringer. Derudover har 170 familier til unge, der har det svært, modtaget hjælp og støtte gennem tilbuddet headspace Family siden 2024. Benedikte Kiær, borgmester i Helsingør Kommune og bestyrelsesformand i headspace Danmark/Det Sociale Netværk, glæder sig over de første ti år med headspace i Helsingør: ”Vi ved, hvor stor betydning det har, når unge kan blive mødt af tryg og ligeværdig støtte, før deres problemer vokser sig større. headspace har igennem 10 år været vigtig for vores indsats i Helsingør Kommune for at sikre den rette hjælp på det rette

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye