FH: Vismændene påpeger helt afgørende uretfærdighed
21.10.2025 12:09:46 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
De økonomiske vismænd slår fast, at der er stor forskel på antal leveår på tværs af ufaglærte og akademikere. Det understreger, at der er behov for gode løsninger for lønmodtagere med de længste og hårdeste arbejdsliv, når pensionsalderen stiger, understreger Morten Skov Christiansen.
Det er ikke nyt, at kortuddannede lever kortere tid end deres kolleger med længere uddannelser. Men i takt med, at folkepensionsalderen stiger, bliver det mere og mere kritisk, at det ikke er lykkes at vende udviklingen.
Det gælder ikke mindst de ufaglærte, der fortsætter med at sakke bagud.
”Vismændene viser, at uligheden i levetid vokser. Det skærper behovet for reelle og gode tidlige tilbagetrækningsordninger, der kan gribe lønmodtagere med de længste og hårdeste arbejdsliv. Det er helt nødvendigt, hvis stigningerne i folkepensionsalderen skal kunne fortsætte,” siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
Efterlyser svar fra politikerne
Lønmodtagerne lægger ikke skjul på, at de er optagede af længden på deres arbejdsliv. To ud af tre under 50 år er bekymrede for, om de kan holde til at arbejde hele vejen til folkepensionsalderen.
”Der er brug for at forbedre de samlede muligheder for både hel og gradvis tilbagetrækning og for investeringer i fastholdelse og forebyggelse, hvis alle skal kunne se sig selv i et meget langt arbejdsliv,” understreger Morten Skov Christiansen.
Den gennemsnitlige forventede levealder i Danmark stiger – men udviklingen er ikke ens for alle, og levealderen stiger mindst for ufaglærte.
”Den sociale ulighed er til at tage og føle på - både nu og i fremtiden. Derfor fortjener lønmodtagerne også klare svar fra politikerne på, hvordan de vil skabe en mere retfærdig tilbagetrækning,” siger Morten Skov Christiansen.
Fødevarepriserne er stukket af
Vismændene sætter i efterårets rapport også fokus på de stigende fødevarepriser, der er en udfordring for mange - særligt dem med de laveste indkomster.
”Jeg vil gerne kvittere for, at vismændene interesserer sig for udviklingen i fødevarepriserne. Ikke mindst, at det rammer nogle husholdninger hårdere end andre. Derfor er det også et vigtigt og godt tiltag, at regeringen har afskaffet elafgiften i 2026 og 2027 for at få budgettet til at række. Afskaffelsen bør imidlertid gøres permanent for at skabe tryghed om husholdningerne økonomi,” siger Morten Skov Christiansen.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Hundredvis af unge dropper ferien for at hjælpe andre unge på jobbet30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 350 unge bruger noget af deres sommerferie på at besøge arbejdspladser og tale med unge fritidsjobbere om det, som både er fedt og svært på deres job.
FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’2.6.2026 17:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FH: Vismandsrapport viser, at stærke fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Stærke fagforeninger er med til at sikre højere løn, flere job og større velstand, viser ny rapport fra de økonomiske vismænd.
FH: Smerter tvinger lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet før tid18.3.2026 09:03:25 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem smerter i arbejdslivet og behovet for at trække sig ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv5.3.2026 13:23:59 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum