Boligejere står i vejen for beskatning af formuer
Selvom uligheden i formue er stigende i Europa, er skatter på formuer, arv og kapitalgevinster blevet svækket eller helt afskaffet i mange lande. Et nyt stort studie finder forklaringen hos en bestemt befolkningsgruppe: boligejere og deres arvinger.

Forskere ved universiteterne i bl.a. København og Oxford har fundet svaret på, hvorfor europæiske landes faldende beskatning af formuer ikke møder mere modstand: Boligejere og deres børn udgør en politisk stærk gruppe, som modarbejder højere formueskatter – og de, der ville have gavn af dem, ved for lidt til at protestere.
“Det er ikke nødvendigvis fordi folk elsker ulighed. Men dem, der ville tjene på højere formueskatter – især lejere med lav formue – har ofte ikke en klar holdning til spørgsmålet. De mangler simpelthen information og incitament til at engagere sig,” siger Mads Elkjær, adjunkt ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
Boligejere har stærke interesser – og stærke meninger
I et studie, der bygger på spørgeskemadata fra syv europæiske lande, viser Mads Elkjær og hans forskerkollegaer, at jo større boligformue folk har, jo mindre støtter de formueskat. Og jo mere de forventer at arve, jo stærkere er modstanden mod arveskat.
Et supplerende studie fra Storbritannien bekræfter mønsteret og går endnu dybere: Her viser forskerne, at lejere med lav formue ikke bare mangler viden – de har ofte slet ingen holdning til arveskat. I en britisk undersøgelse svarede op mod 40 procent “ved ikke” til spørgsmål om arveskat, og mange af dem var netop lejere.
“Vi kalder det et demokratisk paradoks. Dem, der ville have mest gavn af omfordeling, er dem, der ikke deltager i debatten. Og dem, der ville betale, er velinformerede og politisk aktive,” siger Mads Elkjær.
Information virker – men kun hvis den er konkret
Forskerne har også testet, om man kan hjælpe folk med lave formuer med at danne holdninger ved at give dem information. I det britiske studie har man vist deltagerne enten statistiske fakta om boligformue eller konkrete argumenter for og imod arveskat.
“Det overraskende er, at statistisk information om ulighed ikke ændrer noget. Men når vi forklarer, hvordan arveskat kan finansiere velfærd eller skabe mere lige muligheder, så bliver folk mere positive – især lejere,” forklarer Mads Elkjær.
Omvendt har argumentet om “dobbeltbeskatning” en stærk negativ effekt. Det får både boligejere og lejere til at blive mere skeptiske over for arveskat.
Tavshed står i vejen for politisk handling
Begge studier peger på, at boligejere og deres børn udgør en slags “issue public” – en gruppe med stærke, informerede og konsistente holdninger, som politikerne lytter til. Lejere med lav formue har derimod svage eller ingen holdninger og bliver derfor overset.
“Det betyder, at politiske forslag om at øge arve – eller formueskatter ofte møder modstand fra dem, der har mest at miste, mens dem, der har mest at vinde, forbliver tavse. Og det gør det svært for regeringer at bruge formuebeskatning som redskab mod ulighed,” konkluderer Mads Elkjær.
Studiet ”Why is it so Hard to Counteract Wealth Inequality? Evidence from the United Kingdom” er publiceret i det videnskabelige tidsskrift World Politics. Det kan læses her.
Kontakter
Simon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:93565329skha@adm.ku.dkMads ElkjærAdjunktInstitut for Statskundskab
Tlf:+45 35 33 28 84mael@ifs.ku.dkOm Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Europa lancerer initiativet Resource for AI Science in Europe (RAISE) på AI in Science Summit 2025 (AIS25) i København21.10.2025 13:17:51 CEST | Pressemeddelelse
Pressen er inviteret til at deltage i AI in Science Summit 2025 (AIS25), det største arrangement under det danske EU-formandskab, hvor Europas initiativ Resource for AI Science in Europe (RAISE) lanceres den 3.-4. november i København. Her vil du kunne møde nogle af verdens mest indflydelsesrige stemmer inden for kunstig intelligens.
Important phenomenon discovered in the Arctic – could boost marine life20.10.2025 11:01:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have discovered an important phenomenon beneath the Arctic sea ice that was previously thought impossible. This phenomenon could have implications for the food chain and the carbon budget in the cold north.
Vigtigt fænomen opdaget i Arktis – kan betyde mere liv i havet20.10.2025 11:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget et vigtigt fænomen under den arktiske havis, som man indtil nu troede var umuligt. Og fænomenet kan få betydning for fødekæden og CO2-regnskabet i det kolde nord.
Forskere på vej til at løse mexicansk mysterium6.10.2025 14:58:26 CEST | Pressemeddelelse
Christophe Helmke og Magnus Pharao Hansen har taget de første skridt til at løse et stort arkæologisk mysterium om den mexicanske oldtidsby Teotihuacan. Hidtil har ingen vidst, hvilket sprog teotihuacanerne talte og skrev.
Kirken var 1700-tallets distriktspsykiatri6.10.2025 10:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Det var ofte den lokale præst, som var med til at diagnosticere og behandle personer med psykiske lidelser i 1700-tallet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum