Oxfam Danmark: Danmark og EU bør fortsætte pres på Israel for at få mere nødhjælp ind i Gaza
21.10.2025 10:38:49 CEST | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse
Der er fortsat behov for, at EU og Danmark presser Israel for at leve op til folkeretten og lade mere nødhjælp komme ind i Gaza, mener Oxfam Danmark.

Oxfam Danmark mener, at det er forhastet, når regeringen og EU-kommissionen ikke længere vil arbejde aktivt for en suspension af handelsdelen af associeringsaftalen med Israel.
”Det er skuffende, at den danske regering ikke fortsætter med at bruge EU-formandskabet til at lægge et helt nødvendigt pres på Israel, der fortsat bryder folkeretten i Gaza,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.
Ifølge våbenhvileaftalen skal der 600 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza om dagen, men det er dokumenteret, at Israel kun tillader halvdelen af den aftalte nødhjælp at komme ind.
”Den nødhjælp, der kommer ind i Gaza i øjeblikket, er på et meget utilstrækkeligt niveau. Selv de aftalte 600 lastbiler om dagen er faktisk ikke nok. Vi har brug for tusindvis af lastbiler dagligt, hvis vi skal kunne imødekomme det enorme behov, der er. Derfor har vi brug for at få reel adgang til Gaza - ikke symbolsk, drypvis adgang,” siger Lars Koch.
Lige nu blokerer Israel for, at Oxfam og andre internationale NGO’er får adgang til Gaza med nødhjælp. Men ifølge FN er det nødvendigt, at de store nødhjælpsorganisationer får adgang også. Det er Oxfam klar til:
”Lige nu har vi fortsat tonsvis af livreddende nødhjælp og forsyninger på vores lagre uden for Gaza, som vi er klar til at levere, men som vi lige nu er udelukket fra. Det er både i strid med forpligtelserne i våbenhvileaftalen og international humanitær ret,” siger Lars Koch.
”Associeringsaftalen mellem EU og Israel indeholder en klausul, der betyder, at Israel skal overholde menneskerettighederne. Og det gør de ikke, når de blokerer for nødhjælp. Derfor er der forsat brug for, at der bliver lagt et maksimalt pres på Israel f.eks. ved at arbejde for at suspendere handelsdelen af associeringsaftalen,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.
Kontakter
Amanda HolmenPressemedarbejder, Oxfam Danmark
Tlf:28198122aho@oxfam.dkFølg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Millionærer i opråb: De superrige køber sig til politisk indflydelse21.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Knap 400 dollar-millionærer har underskrevet et åbent brev til verdens ledere og kræver, at de tager ekstrem ulighed alvorligt og beskatter de superrige.
Milliardærernes formuer er i 2025 steget til det højeste niveau nogensinde19.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det har været et rekordår for verdens dollar-milliardærer, hvis formuer er steget med 2.500 milliarder dollar i 2025. Det viser en ny rapport fra organisationen Oxfam, der samtidig advarer om, at udviklingen fører til politisk farlig ulighed.
På ti dage har den rigeste ene procent af verdens befolkning brændt deres CO2-andel for 2026 af10.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få dage inde i 2026 har de allerrigeste opbrugt deres andel af det samlede CO2-budget. Det kalder på politisk handling, mener Oxfam.
Oxfam fordømmer krænkelsen af international lov i Venezuela og frygter alvorlige humanitære konsekvenser5.1.2026 13:07:13 CET | Pressemeddelelse
Udviklingen i Venezuela kan få store konsekvenser for civilbefolkningen, advarer Oxfam, der har en række partnere og ansatte i landet.
Oxfam om nyt klimamål: Vi går glip af en oplagt mulighed for at blive et ægte grønt foregangsland18.12.2025 10:13:24 CET | Pressemeddelelse
Oxfam Danmark er skuffede over det klimamål, som regeringen netop har præsenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum