Kortere arbejdstid øgede beskæftigelsen, men kostede på lønnen

Et nyt studie fra Københavns Universitet, støttet af ROCKWOOL Fonden, undersøger, hvad der skete, da Danmark indførte 8-timers arbejdsdagen i 1919. Det var en stor ændring, som betød, at mange lønmodtagere fik kortere arbejdsdage, men også mindre i løn. I nogle fag faldt den ugentlige arbejdstid med op mod 17%. Selvom timelønnen steg en smule, var det ikke nok til at opveje det samlede løntab, og derfor endte mange med lavere ugeløn.  

Til gengæld viser studiet, at beskæftigelsen steg. Virksomhederne reagerede på den kortere arbejdstid ved at ansætte flere medarbejdere for at opretholde produktionen. Det skabte en såkaldt work-sharing-effekt, hvor arbejdet blev fordelt på flere hænder. I København viser tallene, at beskæftigelsen steg med cirka 1,5% for hver gang arbejdstiden blev reduceret med én procent. Det er en markant effekt, men også et estimat med en vis usikkerhed, og derfor skal det tolkes med forsigtighed. Samlet set peger resultaterne dog på, at virksomhederne reagerede ved at ansætte flere, når arbejdstiden blev kortere.  

“Selvom forholdene i dag naturligvis er anderledes end i 1919, viser historien, at arbejdstidsforkortelser ofte indebærer et økonomisk kompromis. Man kan godt få en kortere arbejdstid, men det kræver, at man er opmærksom på, hvem der ender med at bære omkostningen,” siger Marius F. Gunnesmo, ph.D.-studerende i økonomi ved Københavns Universitet. 

Studiet dokumenterer desuden, at virksomhederne ikke forsøgte at løse udfordringen med kortere arbejdstid gennem automatisering. Faktisk faldt brugen af maskinkraft i produktionen per medarbejder i årene efter reformen. Og selvom man kunne frygte, at så stor en ændring ville føre til flere konflikter på arbejdsmarkedet, er der ikke tegn på, at det skete. I de fag, hvor arbejdstiden blev sat mest ned, var der ikke flere strejker eller lockouter end normalt.  

Forskningen bygger på detaljerede historiske data fra perioden 1914-1925, herunder lønstatistikker, industrielle folketællinger og opgørelser over strejker og lockouter. Det giver et unikt indblik i, hvordan arbejdsmarkedet reagerede på en af de største arbejdstidsreformer i dansk historie. Selvom forholdene på arbejdsmarkedet i dag er meget anderledes, kan erfaringerne fra 1919 give vigtig indsigt i den aktuelle debat om kortere arbejdsuge, trivsel og balancen mellem arbejde og fritid.  

Hvis man i dag drømmer om en fire-dages arbejdsuge, svarende til en arbejdstidsreduktion på omkring 20%, viser analysen, at den slags reformer sjældent er uden konsekvenser. Erfaringerne peger på, at det typisk kræver en form for tilpasning – enten i form af lavere løn til medarbejdere, højere omkostninger for arbejdsgivere, eller en kombination af begge dele. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvordan en kortere arbejdsuge bliver finansieret og organiseret, hvis man ønsker at gennemføre det i praksis.  

“I dag taler vi meget om trivsel og balance mellem arbejde og fritid, og det er vigtige dagsordener. Men erfaringerne fra 1919 minder os om, at det ikke kun handler om trivsel og balance. Det handler også om økonomi og tilpasning. Hvis man ønsker mindre arbejdstid uden lavere løn, så skal der skabes mere værdi per time, ellers hænger regnestykket ikke sammen,” siger Marius F. Gunnesmo.

Fakta om forskningsstudiet  
Labor-Market Effects of Introducing the 8-Hour Workday 

Forfattere: 

• Marius F. Gunnesmo, ph.D.-studerende i økonomi, Københavns Universitet 

• Casper W. Hansen, professor i økonomi, Københavns Universitet 

Datakilder:

Arbejdsgiverindberetninger om løn og beskæftigelse til Danmarks Statistik  

• Statistiske Meddelelser: Arbejdslønnen i Industrien m.v. i Danmark 1914-1925

Industrielle folketællinger (1914 og 1925) 

• Statistisk Tabelværk: Danmarks Haandværk og Industri Ifølge Folketællingen den 26. Maj 1914 

• Statistisk Tabelværk: Erhvervstællingen 1925 

Opgørelse over konflikter på arbejdsmarkedet (strejker og lockouter)  

• Statistiske Meddelelser: Strejker og Lockouter i Danmark 1911-15 

• Statistiske Meddelelser: Strejker og Lockouter i Danmark 1916-20 

• Statistiske Meddelelser: Strejker og Lockouter i Danmark 1921-25 

Studiet omfatter 65-67 faggrupper i det private industrimarked. Faggrupperne er opdelt på branche, køn og niveau (faglært/ufaglært).