TEKNIQ: Skæv kommunal belønning for at få flere i job og uddannelse
Kommunerne mangler økonomisk incitament til at få ledige i job eller uddannelse, lyder det i Vismandsrapporten. Erhvervsorganisationen TEKNIQ efterlyser et opgør med et system, der åbenlyst ikke fungerer.

Når en ledig borger får arbejde, mister kommunen ofte tilskud gennem udligningssystemet, mens de ekstra skatteindtægter kun delvist opvejer tabet. Det betyder, at kommunernes økonomiske gevinst ved at øge beskæftigelsen er minimal – og for småjob og fleksjob kan den endda være negativ, lyder det i Vismandsrapporten.
– Det giver ikke mening, at en kommune kan tabe penge på, at en borger kommer i job eller tager en uddannelse. Udligningssystemet skal selvfølgelig sikre balance, men det må ikke bremse den lokale beskæftigelsesindsats, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
Uddannelse og job skal kunne betale sig
Kommunerne mister i gennemsnit omkring 120.000 kroner i udligning, hver gang en ufaglært gennemfører en uddannelse, lyder det fra vismændene.
– Vi mangler kvalificerede medarbejdere i hele landet, og det burde være i alles interesse, at flere får en uddannelse. Derfor skal kommunerne have et økonomisk incitament til at støtte borgere, der vil videre i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet. Det må aldrig kunne betale sig at gøre det modsatte, siger Maria Schougaard Berntsen.
Af samme grund er der god grund til at se udligningssystemet efter i sømmene, sådan som Vismandsrapporten anbefaler, mener TEKNIQ.
– Kommunerne spiller en afgørende rolle for arbejdsmarkedet, så systemet skal naturligvis belønne de kommuner, der løfter beskæftigelsen og skaber nye faglærte, siger Maria Schougaard Berntsen.
Yderlig information, kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ: 51309537 / msb@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med uoverskuelige krav9.12.2025 10:19:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s forenkling af bæredygtighedskrav giver virksomhederne mere tid til grønne investeringer og mindre bureaukrati, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Russisk gasstop er kæmpe sejr for EU3.12.2025 10:28:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s beslutning om at udfase russisk gas fra 2027 styrker Europas sikkerhed og kalder på markant tempo i elektrificeringen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Danskerne parkerer boligforbedringer - selvom økonomien er stærk1.12.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes planer om større forbedringer i hjemmet ligger lavt trods solid dansk økonomi. Det bremser både klimaindsatsen og aktiviteten hos lokale virksomheder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Tillykke til vinderne af Fagtalent 202528.11.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Otte vindere af Fagtalent 2025 er fundet. Målet er at sætte fokus på de mange unge talenter og rollemodeller, der findes blandt faglærte, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nyt havvind-udbud sender klart signal20.11.2025 14:53:27 CET | Pressemeddelelse
Regeringens udbud af tre havvindmølleparker giver den klarhed, som branchen har efterlyst, og styrker Danmarks energimæssige uafhængighed, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum