Nuummi ilinniarnertuunngorniat Kalaallit Nunaata kultorikkut kingornussaanik ilisimatusarnermi ilaalerput

Kalaallit Nunaanni qanga pisimasut GUX-mi Nuummi ilinniartunut uummaarississapput itsarsuarnitsanik misissuilluni ilisimatusarnikkut suliniummi misissueqataanerisigut.   

Ilinnartut ammit itsarsuarnitsat ilisimatusartut suleqatigalugit misissussavaat, misissuullu nutaaliaalluinnatoq – ZooMS -  atorlugu ammit uumasut suut amerineraat misissussallugit.

Suliniut Citizen Science-mit suliniutaasoq Nunaatta Katersugaasivia Allagaateqarfiata kiisalu Danmarkimi Statens Naturhistoriske Museumip Københavns Universititimilu Globe Institutip suleqatigiissutigaat. Ilisimatusartut ilinniartut amimineeqqanik misissuinerini ikiuissallutik laboratooriami piareersimassapput. Citizen Science-p ilisarnaatigaa ilisimatusarnikkut misissuinerminni innuttaasunik suleqateqartarnertik.

”Neriuppugut, ilinniartut paasissagaat ilisimatusarnerit qaqortunik kiillaqanngikkaluarluni aamma ingerlanneqarsinnaasut, namminnerlu ilisimasanik nutaannik  saqqummeeqataasinnaallutik. Amiminermik ukiunik unteritilinnik arlalinnik qanganissaatigisumik tigummilluni misissuigaanni taava oqaluttuarisaaneq nutaamik uumassuseqariasaalersarpoq.” Marie Rathcke Lillemark oqarpoq, suliniummi Statens Naturhistoriske Museumimit aqutsisoq Citizen Science-projektimi Next Generation Lab.-mi.

Siunertaavoq kalaallit kultorikkut kingornussaannik ilisimasaqalernissaq inuusuttut kalaallit kultorikkut oqaluttuarisaanerata paasiniarnerani qitiusumik suleqataatillugit.

Ilinniartut Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaaneranik kapitalinik nutaanik allaaserinnissapput

Ilinniartut taamaalillutik ilisimatusarnikkut ammit Kalaallit Nunaannut uterteqqissavaat – oqaluttuarisaanerminnilu kapitalinik nutaanik allaaserinneqataallutik.

Nunaatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu suleqatigiinnerit arlalinnik iluaqutissartaqarsoraat:

”Suliniutip massuma pereersut, massakkut pisut pisussallu ataatsimoortippai. Inuusuttut kultorikkut kingornussaminnik ilisimatusaqataanermikkut paasisanik tuniseqataassapput – inuiaqatigiinnullu paasisanik nutaanik tunisillutik, kikkusugut, suminngaanersugullu paasillugit,” Aviâja Rosing Jakobsen oqarpoq, Nunaatta Katersugaasiviani Allagaateqarfianilu saqqummersitsinermik sulialik.

Suliniut ilisimatusarluni suliniummut Next Generation Lab-mut ilaavoq, tassanilu ilinniarnertuunngorniat ilisimatusartut suleqatigalugit suussutsinik itsarsuarnitsanik uummassuseqarsimasunik namminneerlutik aalajagiissapput proteinkemimi periaatsit atorlugit.

”Takusinnaalereerparput ilinniarnertuunngorniat laboratoriami misissukkaminnit paasisaminnik pitsaalluinnartunik ilisimatusarnermullu pingaaruteqarluinnartunik tunisisinnaasut. Kalaallit Nunaanni suliniummi inuusuttut suleqatigalugit ilisimatusarnermi apeqqutit akissutissarsiorsinnaanngorpagut” Luise Ørsted Scharff Brandt oqarpoq Globe Instituttetimit, Next Generation Lab-imi ilisimatusarnermut aqutsisoq.

Suliniut kultorikkut oqaluttuarisaanermi ilisimatusarnermi kalaallinik suleqarteqarnissamut sulianillu piginneqataanissamut nukittorsaavoq. Tamanna ilutigalugu naturvidenskabimi periutsinik laboratoriamilu sulinermik ilinniartut paasisimasaqalersissavai – nunamik oqaluttuarisaaneranit piviusumik tunngavilinnik suliaqarlutik.

Oktoberip 28-ani Katuami – Kultorip Illorsuani Luise Ørsted Scharff Brandt suliniut pillugu oqalugiartoq kiisalu Aviâja Rosing Jakobsen suliniut pillugu oqaluttuartoq  tusarnaarneqarsinnaapput.

Suliniut pillugu paasissutissat

• Misissuinermi periuseq: ZooMS (Zooarkælogi Massespektrometrilu atorlugit) laboratoriami misissueriaasiuvoq, misissugassat uumasumit sumit pinersut proteininik misissuineq atorlugu paasiniaanikkut.
• Suleqataasut: GUX-mi Nuummi ilinniarnertuunngorniat Statens Naturhistoriske Museumi aamma Globe Instituttet, Københavns Universitetimit ilisimatusartut suleqatigissavaat.
• Anguniagaq: Kalaallit Nunaanni qangarsuaq pisimasunik ilisimatusarnikkut paasisaqarnissaq inuusuttunillu ilisimatusarnermik soqutigisaqalersitsineq.
• Next Generation Lab ilisimatusarnikkut suliniutaavoq Statens Naturhistoriske Museumip aamma Globe Institutep Københavns Universitetimeersup  suleqatigiissutaat, Novo Nordisk Fondenimit aningaasaliiffigineqarsimasoq. Manna tikillugu Danmarkimi ilinniartut 3.000 qaangerlugit ZooMS atorlugu itsarsuarnitsanik misissuisimapput. 2021-mi ilisimatusarnikkut suliniut aallartippoq, paasisallu siulliit ilinniartut paasissaanneersut saqqummiunneqarsimapput.

Citizen Science atuarfinnut tunngasoq uani atuaruk: https://snm.dk/da/citizen-science-skoler

Ulloq piffillu:

• Suna: Ilinniarnertuunngorniat misissugassanik amminik misissuissapput.
• Qaqugu : 28. aamma 29. oktoberi 2025.
• Sumi: GUX Nuuk, C.E. Jansensvej 11, Nuuk 3900, Grønland.
• Attavissaq: Marie Rathcke Lillemark, suliniummut aqutsisoq, Statens Naturhistoriske Museum, tlf.: +4593565729, mail: marie.lillemark@snm.ku.dk.

Oqalugiarneq:

• Suna: Tamanut ammasumik oqalugiarnerit Luise Ørsted Scharff Brandtimit aamma  Aviâja Rosing Jakobsenimit.
• Qaqugu: 28. oktober nal. 19.30-21.00.
• Sumi: Katuaq – Kulturip Illorsua, Imaneq 21, 3900 Nuuk.

Nuuks gymnasieelever bliver en del af forskningen i Grønlands kulturarv

Unge skal undersøge, hvilke dyr 400 år gammelt skind stammer fra i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Arkiv og danske forskere.

Grønlands fortid bliver levende for en gruppe elever fra GUX Nuuk, der nu bliver en aktiv del af et forskningsprojekt om grønlandsk arkæologisk materiale.

Eleverne skal sammen med forskere undersøge skind fra arkæologisk materiale, og med hjælp fra en avanceret metode — kaldet ZooMS — skal de finde ud af, hvilke dyr skindene stammer fra.

Projektet er et Citizen Science-samarbejde mellem Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Statens Naturhistoriske Museum i Danmark og Globe Instituttet på Københavns Universitet. Her står forskere klar til at støtte eleverne i laboratoriet, hvor de skal analysere små prøver fra skindet. Citizen Science er kendetegnet ved, at borgere inddrages aktivt i videnskabelige projekter.

”Vi håber, at eleverne får en stærk oplevelse af, at forskning ikke kun foregår langt væk i hvide kitler, men at de selv kan være med og gøre en forskel. Når man står med en prøve fra et flere hundrede år gammelt skind i hånden og selv laver analyserne, så bliver historien pludselig levende på en helt ny måde,” siger Marie Rathcke Lillemark, projektleder på Statens Naturhistoriske Museum for Citizen Science-projektet Next Generation Lab.

Målet er både at skabe ny viden om grønlandsk kulturarv og at give grønlandske unge en central rolle i arbejdet med landets kulturhistorie.

Eleverne skriver nye kapitler i Grønlands historie

Dermed bliver eleverne blandt de første til at bringe forskningen i skind til Grønland — og til selv at være med til at skrive nye kapitler i deres historie.

Hos Grønlands Nationalmuseum og Arkiv ser man store perspektiver i samarbejdet:

”Det her projekt binder fortid, nutid og fremtid sammen. Det giver de unge en stemme i forskningen i deres egen kulturarv — og det giver os som samfund ny viden om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra,” siger Aviâja Rosing Jakobsen, kurator på Grønlands Nationalmuseum og Arkiv.

Projektet er en del af forskningsprojektet Next Generation Lab, hvor gymnasieelever artsbestemmer originalt, organisk arkæologisk materiale med nye metoder inden for proteinkemi i samarbejde med forskere.

”Vi ser allerede, at gymnasieelever kan levere laboratorieresultater af rigtig høj kvalitet og af stor værdi for forskningen. Med indsatsen i Grønland får vi mulighed for at afdække helt nye forskningsspørgsmål sammen med de unge,” siger Luise Ørsted Scharff Brandt fra Globe Instituttet, forskningsleder for Next Generation Lab,

Projektet er med til at styrke grønlandsk deltagelse i og ejerskab over forskningen i landets kulturhistorie. Samtidig giver det eleverne konkret erfaring med naturvidenskabelige metoder og moderne laboratoriearbejde — alt sammen med udgangspunkt i autentisk, historisk materiale fra elevernes eget land.

Den 28. oktober kan man i Katuaq – Kulturip Illorsua, Grønlands Kulturhus, opleve et foredrag med Luise Ørsted Scharff Brandt og Aviâja Rosing Jakobsen, der fortæller om projektet.

Fakta om projektet

• Metoden: ZooMS (Zooarkælogi ved hjælp af Massespektrometri) er en laboratorieteknik, der kan afsløre, hvilke dyr et materiale kommer fra, ved at analysere proteiner.
• Deltagerne: Gymnasieelever fra GUX Nuuk samarbejder med forskere fra Statens Naturhistoriske Museum og Globe Instituttet, Københavns Universitet.
• Formålet: At skabe ny viden om Grønlands fortid og engagere unge i forskningen.
• Next Generation Lab er et forskningsprojekt i samarbejde mellem Statens Naturhistoriske Museum og Globe Institute ved Københavns Universitet, som er finansieret af Novo Nordisk Fonden. Indtil nu har over 3.000 elever i Danmark bidraget med at analysere arkæologisk materiale ved hjælp af ZooMS-metoden. Forskningsprojektet startede i 2021, og de første resultater baseret på elevers arbejde er publiceret.

Læs mere om Citizen Science for skoler og gymnasier

Dato og sted

• Hvad: Gymnasieelever arbejder med analyse af skindprøverne.
• Hvornår: 28. og 29. oktober 2025.
• Hvor: GUX Nuuk, C.E. Jansensvej 11, Nuuk 3900, Grønland.
• Kontaktperson: Marie Rathcke Lillemark, projektleder, Statens Naturhistoriske Museum, tlf.: +4593565729, mail: marie.lillemark@snm.ku.dk.

Foredrag

• Hvad: Åbent arrangement med foredrag af Luise Ørsted Scharff Brandt og Aviâja Rosing Jakobsen.
• Hvornår: 28. oktober kl. 19.30-21.00.
• Hvor: Katuaq – Kulturip Illorsua, Grønlands Kulturhus, Imaneq 21, 3900 Nuuk.