Valget om den kommende biskop i Aarhus Stift er udskrevet

20.10.2025 12:13:06 CEST | By-, Land og Kirkeministeriet | Pressemeddelelse

Del

By-, Land- og Kirkeministeriet har i dag udskrevet bispevalg i Aarhus Stift. Den nuværende biskop, Henrik Wigh-Poulsen, fratræder sin stilling med udgangen af april 2026.

Bispevalget afgør, hvem der skal indsættes som ny biskop over Aarhus Stift ved den officielle bispevielse i Aarhus Domkirke søndag den 31. maj 2026.

Den nye biskop vælges af menighedsrådsmedlemmer, præster og valgmenighedsrepræsentanter i stiftet.

Kandidater til bispevalget skal have bestået den teologiske kandidateksamen fra et dansk universitet og skal opfylde betingelserne for at kunne blive ansat som præst i folkekirken.

Kandidater skal anmeldes senest mandag den 5. januar 2026 og skal støttes af mindst 75 stemmeberettigede stillere for at kunne stille op.

Hvis der anmeldes mere end to kandidater, og ingen af kandidaterne opnår mere end halvdelen af stemmerne i første valgrunde, skal der gennemføres en anden valgrunde, hvor afstemningen står mellem de to kandidater, som har fået flest stemmer i første runde.

Valget er udskrevet af By-, Land- og Kirkeministeriet med en cirkulæreskrivelse, som kan læses her.

Kontakter

Om By-, Land- og Kirkeministeriet

By-, Land- og Kirkeministeriet betjener ministeren for byer og landdistrikter, kirkeministeren og ministeren for nordisk samarbejde. Opgaverne som minister for nordisk samarbejde koordineres af Udenrigsministeriet.

Morten Dahlin (V) har siden den 23. november 2023 været minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde.

By-, Land- og Kirkeministeriet består af et departement, der også omfatter Folkekirkens It, og af Plan- og Landdistriktsstyrelsen.

Departementet har hjemsted på Slotsholmen i København. Folkekirkens It har medarbejdere i både København og Aarhus. Plan- og Landdistriktsstyrelsen har adresse på hhv. Kalvebod Brygge i København og i Nykøbing Falster.

Følg pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra By-, Land og Kirkeministeriet

Ny aftale skal sikre flere ejerboliger til danskerne27.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Syv ud af 10 danskere drømmer om at eje deres egen bolig. Senest har en ny undersøgelse fra Nordea vist, at 54 pct. af alle unge danskere mellem 18 og 29 sparer op til drømmen om et boligkøb. Alligevel har boligbyggeriet i og omkring de større byer i de seneste år været domineret af private lejeboliger. Siden 2016 er andelen af nybyggeri til eje faldet markant, særligt i København og Aarhus, hvor ejerboliger i 2022 kun udgjorde ca. 15 pct. af det samlede nybyggeri. Samtidig er efterspørgslen på ejerboliger så stor, at priserne er steget drastisk, særligt omkring de største danske byer. Den udvikling vil regeringen og partierne i forligskredsen bag planloven vende ved at give kommunerne mulighed for at bestemme, at op til 25 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være ejerboliger. Den mulighed findes ikke i dag. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger: “Vi ved, at danskerne gerne vil eje deres egen bolig. Men alligevel bliver der ikke bygget nok ejerboliger. Derfor

Endnu et stærkt år for dansk turisme26.1.2026 09:55:09 CET | Pressemeddelelse

Dansk turisme har de seneste år slået rekorder for antallet af overnatninger, og 2025 tegner til at blive endnu et stærkt år, hvor niveauet for overnatninger fra rekordåret 2024 fastholdes. I 2025 forventes der ifølge de seneste opgørelser en stigning på 2 pct. i antallet af udenlandske overnatninger, mens danske turisters overnatninger falder med 2 pct. De endelige overnatningstal for 2025 udgives af Danmarks Statistik i marts.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye