Min Købmand Østerild inviterer til demokratiaften med politikerne
Thisted Kommunes politikere lægger vejen forbi Min Købmand Østerild til demokratiaften den 24. oktober. Alle borgere er velkomne til at møde politikerne og drøfte de emner, der betyder mest i hverdagen.

En lang række partier har meldt sig til og er klar til at debattere med borgerne, når Min Købmand Østerild og købmand Matias Paaske inviterer til demokratiaften på fredag den 27. oktober.
Formålet med de lokale debatarrangementer er blandt andet at styrke sammenhængskraften i lokalsamfundene.
”Her i Østerild vil vi gerne være mere end en købmand. Når vi går på arbejde hver eneste dag, er det for at være et samlingspunkt for byen. Derfor vil vi selvfølgelig også gerne spille en rolle, når der er kommunalvalg. Jeg håber derfor at se så mange borgere som muligt,” siger købmand Matias Paaske.
Butikken i Østerild er en af i alt tre Min Købmand og tre SPAR-butikker, som inviterer til Nærdemokrati med lokale politikere forud for kommunalvalget den 18. november. Dagrofa, som står bag de to kæder samt MENY og Let-Køb, har arrangeret møderne i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og brancheorganisationen De Samvirkende Købmænd (DSK).
Formålet med de lokale debatarrangementer er at styrke sammenhængskraften i lokalsamfundene. Sådan lyder det fra Brian Videbæk, direktør for landdistriktsudvikling og butiksprojekter i Dagrofa.
”SPAR og Min Købmand er meget mere end steder, hvor man handler ind. Vi er en del af det lokale fællesskab – et samlingssted. Derfor giver det helt naturligt mening for os at åbne dørene for demokratiet. Vi vil gerne skabe en ramme, hvor lokalpolitik og lokaludvikling kommer tættere på hinanden, og hvor borgerne får mulighed for at tale direkte med dem, der træffer beslutningerne,” siger Brian Videbæk og tilføjer:
”Kommunalvalget handler i virkeligheden om alt det, der præger vores hverdag. Derfor giver det mening, at samtalen også finder sted dér, hvor hverdagen leves – i lokalsamfund, hvor vores butikker spiller en vigtig rolle.”
Mødet hos Min Købmand Østerild vil ske i et opvarmet telt på butikkens parkeringsplads. Syv partier har takket ja og deltager i fredagens møde. Foruden nuværende borgmester Niels Jørgen Pedersen (Venstre), deltager også: Ulla Vestergaard (S), Morten Bo Bertelsen (SF), Brian Nielsen (Thy Borgerlige), Jens Tilma (Kons.), Berit Raldin (Ø) og Peter Larsen (LA).
Nærdemokratimøderne afholdes også i Gjern i Silkeborg Kommune, Troldhede i Ringkøbing-Skjern Kommune, Gesten i Vejen Kommune, Vissenbjerg i Assens Kommune og Vindinge i Roskilde Kommune.
En del af Dagrofas samfundsløfte
Arrangementerne er en konkret forlængelse af Dagrofas samfundsløfte, der handler om at skabe liv og sammenhængskraft i hele Danmark. Koncernen arbejder målrettet for at bevare og styrke dagligvareforsyningen i landdistrikter og mindre byer – ikke mindst gennem samarbejde med lokale ildsjæle.
Siden 2016 har Dagrofa, i tæt samarbejde med borgere og lokalsamfund, været med til at etablere mere end 115 borgerstøttede butikker over hele landet.
”Når der er en dagligvarebutik i byen, sikrer man noget større – nemlig sammenhængskraften i lokalsamfundet. Vi kan se, hvordan engagementet vokser, når folk føler ejerskab. NærDemokrati bygger på den samme tanke: at demokratiet bliver stærkere, når vi står sammen om det,” siger Esben Keller, kædedirektør i Dagrofa.
Åbent for alle
”Kommunalvalget er for alle danskere, uanset postnummer, for det er her, vi som borgere, oftest møder det offentlige. Og vi ved, at de bedste løsninger findes i dialog med dem, det handler om – borgerne. Derfor ser vi frem til en række gode valgmøder og demokratiaftener sammen med de lokale borgere – dér hvor de bor ” siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.
Demokratiaftenerne er åbne for alle borgere, kandidater og repræsentanter fra foreningslivet, der ønsker at engagere sig i byens udvikling. Alle er velkomne til at lytte, stille spørgsmål eller blot tage del i fællesskabet.
Tilmelding kan ske via QR-kode, som kan findes i et opslag på butikkens facebook-side. Det er også muligt at tilmelde sig i butikken.
Pressen er også velkommen og kan kontakte Dagrofas kommunikationsafdeling for tilmelding.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dansk frugt og grønt skal styrkes – danskerne bakker op i ny undersøgelse16.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske forbrugere bakker op om dansk frugt og grønt i butikkerne. De tror, at der er mere end der i virkeligheden er, og de er i nogen grad villige til at betale mere for danske varer.
Stor fødevaremesse med juletema kommer igen i år til Brande15.10.2025 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 23. oktober inviterer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirerende kulinarisk messe under titlen ’Julens Madscene’. Arrangementet bliver afholdt hos Skandinaviens største økologiske producent Axel Månsson A/S (Grarupvej 15, 7330 Brande).
SPAR og Min Købmand udvider Mad ud af huset-koncept14.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kæderne introducerer to nye buffeter, der gør det endnu nemmere at bestille mad ud af huset – med friske råvarer og lokale leverandører i centrum. Udvidelsen kommer på baggrund af kundernes øgede efterspørgsel efter nemme færdigretter.
SPAR-købmand vinder stor branchehæder: Først og fremmest er jeg bare lokal3.10.2025 17:39:14 CEST | Pressemeddelelse
Købmand Michael Sangill modtog fredag sin branches største hæder, da han vandt Danish Retail Award ved en stor ceremoni på Axelborg i København. SPAR-købmanden hyldes for en sund vækst, lokale værdier og ledelse med mennesket i centrum.
Dagrofa Foodservice donerer 97 tons fødevarer videre til Stop Spild Lokalt i kampen mod madspild25.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice og den frivillige organisation Stop Spild Lokalt har i år reddet 97 tons overskudsmad fra at ende som madspild. I stedet er fødevarerne blevet uddelt til økonomisk pressede personer og familier over hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum