Det står sløjt til med lønåbenheden

Lønåbenheden har trange kår på mange arbejdspladser. Det viser en ny befolkningsundersøgelse blandt flere end 1.000 erhvervsaktive danskere, som Analyse Danmark har lavet for IDA.

I undersøgelsen svarer 54 pct., at der ikke er åbenhed om løn på deres arbejdsplads. Der er hverken statistik til rådighed for medarbejderne, som viser, hvordan lønkronerne falder, og kolleger i mellem bliver der heller ikke talt om løn.

Blot 38 pct. svarer, at der er åbenhed om løn på deres arbejdsplads.

Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA, er forundret over, at lønåbenheden ikke er mere udbredt.

”Det overrasker mig, at lønåbenhed ikke har fundet større genklang på flere arbejdspladser. Det er et af de bedste værktøjer til at komme underbetaling og uligeløn til livs. Uden transparens omkring løndannelsen og viden om hvad dine kolleger får i løn, så går man ind i et mørkekammer ved lønforhandlingen. Og uden denne gennemsigtighed er du som medarbejder bagud fra lønforhandlingens start, mens din chef sidder med alle esserne på hånden,” siger hun. 

EU-direktiv vil ændre tingene allerede næste år

Malene Matthison-Hansen pointerer, at arbejdsgiverne får travlt frem mod sommeren næste år. Senest i juni 2026 skal et EU-direktiv om løngennemsigtighed være implementeret i dansk lovgivning, og reglerne vil i første omgang omfatte virksomheder med flere end 100 medarbejdere.

EU’s ligelønsprincip handler ikke om, at alle skal have det samme i løn, men om at løndannelsen er saglig og velbegrundet. Lønforskelle må kun bero på objektive kriterier som erfaring, ansvar og performance, og ikke på uforklarlige skævheder. Når to personer leverer samme arbejde eller arbejde af samme værdi, skal deres løn være sammenlignelig, og det skal være synligt for medarbejderne fx i form af statistik. 

”Vi er mindre end et år fra, at mange danske arbejdspladser skal indføre gennemsigtighed om den lokale løndannelse ud fra disse kriterier. Denne undersøgelse viser, at man får travlt mange steder og faktisk skal i gang med en veritabel slutspurt for at blive klar,” siger hun.

De unge er mest åbenmundede om løn

Årsagerne til den beskedne udbredelse af lønåbenhed skyldes både modstand mod lønåbenhed hos ledelsen hos nogle virksomheder, men der er også en betydelig modstand mod at tale om løn kolleger imellem.  

8. pct. svarer, at deres arbejdsgiver – i strid med lovgivningen på området – har regler, som forbyder medarbejderne at tale om løn. 15 pct. svarer, at deres leder ikke vil have, at der tales om løn på arbejdspladsen, og hele 26 pct. svarer, at det bliver set som upassende at tale om løn på deres arbejdsplads.

Samtidig svarer 37 pct. af de 50-59-årige i undersøgelsen, at de ikke at tale om løn med deres kolleger. Til sammenligning svarer kun 18 pct. af de 18-24-årige, at de har det på samme måde og ikke vil tale løn med kollegerne.

”Det er positivt, at de yngre generationer i så høj grad taler om løn med deres kolleger. Det er et signal om, at vi går mod bedre tider. For i samspil med den lovgivning, som er på vej, så får vi endelig skubbet til de allermest forstokkede chefer, brancher og virksomheder, så vi får mere transparens om løndannelsen, og flere arbejdsgivere forpligtes til at forklare deres medarbejdere, hvorfor lønkronerne falder, som de gør,” siger Malene Matthison-Hansen.