
FOBU i hvidbog til politikerne: Frisæt dagtilbud og hæv kvaliteten til vores børn
Dagtilbudsorganisationen FOBU sender hvidbog til kommunalpolitikerne om ny vej mod bedre kvalitet til børnene: Frisæt, anerkend og inddrag alle dagtilbud i at skabe gode og trygge rammer for vores børn

Kvaliteten i vores børns kommunale dagtilbud er i krise. For få voksne og en situation, hvor 3 ud af 10 dagtilbud ikke har en tiltrækkelig god kvalitet til vores børn, har gjort dagtilbud til et af kommunalvalgets vigtigste temaer.
Samtidig viser studier af kvalitet og tilfredshed hos forældre, at Danmarks selvejende og private dagtilbud generelt er bedre til at fastholde pædagoger og få mere tid til børnene.
Det skal vi lære af i hele landet, mener dagtilbuds organisationen FOBU, Foreningen til gavn for Børn og Unge, der derfor netop har sendt en hvidbog ud til alle kommunalpolitikere i Danmark - uanset politisk tilgang til børn og pædagogers trivsel.
Overset kvalitet skal frem i lyset
Budskabet er enkelt:
Frisæt, anerkend og inddrag de selvejende og private dagtilbud i at løfte kvaliteten til alle børn.
FOBU har i nemlig i 110 år støttet Danmarks oprindelige dagtilbud - de selvejende børnehaver, som tidligere var menighedsbørnehaver og private børnehaver.
Børnehaver og vuggestuer, der til dagligt er styret af civilsamfund, forældre og pædagogerne selv. Og spørger man dem, er selvbestemmelsen en vigtig årsag til trivsel for både børn og voksne.
FOBUs råd til de kommende folkevalgte i byråd og borgerrepræsentationer er derfor at styrke og lære af samarbejdet med private og selvejende dagtilbud, så kvaliteten til alle børn bliver højere:
• Bekæmp bureaukrati og skær ned på koncepter, der detailstyrer pædagogerne
• Inddrag private og selvejende dagtilbud i kommunens information til familier og i kvalitetsundersøgelser for hele feltet af dagtilbud
• Gør det lettere at starte nye selvejende og private dagtilbud
• Sørg for gennemsigtige og lige tilskud til alle dagtilbud
Tilskud der ikke matcher
De ulige tilskud har i årevis været en udfordring for især de private men også de selvejende dagtilbud. Tidligere på året skrev FOBU derfor ud til begge typer af institutioner for at blive klogere på presset fra de ulige tilskud.
Her skrev mange ledere til FOBU med historier om undren og tvivl over tilskud til drift, administration og bygninger, de har svært ved at få til at slå til:
I nogle kommuner får vuggestuer tilskud, der svarer til et gennemsnit af tilskuddet til den billigere dagpleje og vuggestuerne i kommunen.
I andre kommuner er tilskud til bygninger mystisk lavt, eller administrationstilskuddene helt i bund, selvom det langt fra matcher kommunens egne udgifter, fortæller FOBU's direktør Claus Thykjær, der som tidligere kommunal direktør kender feltet indefra:
"Problemet er, at hvis nogle af de dagtilbud, som i dag kan være med til at hæve kvaliteten til vores børn, ikke får en retfærdig behandling, så vil de forsvinde," fortæller Claus Thykjær.
"Vi beder derfor politikerne undersøge, hvad deres forvaltninger reelt bruger på drift, administration og bygninger. Det handler både om fairness men også om at hæve kvaliteten til alle børn," udtaler Claus Thykjær.
Alle dagtilbud skaber velfærd
"Vores politikere og kommuner skal til at se alle dagtilbud i Danmark som en vigtig del af velfærden," udtaler Claus Thykjær:
"For når vi har en gennemskuelig og fair økonomi og et godt og tillidsfuldt samarbejde, så kan vores ledere og pædagoger være med til at udbrede den trivsel og det engagement, der giver højere kvalitet til vores børn".
Hvidbogen “Frisæt, anerkend og inddrag de private og selvejende dagtilbud” er sendt til alle kommunalpolitikere i Danmark. (Se vedhæftning.)
Det samme er link til FOBU's jubilæumsfilm med budskaber fra nogle af Danmarks ældste selvjende institutioner til kommunalpolitikerne om fordelene ved de lokalt forankrede selvejende dagtilbud:
Nøgleord
Kontakter
Annika Moeslund PedersenPædagogisk konsulent i FOBU
Tlf:30 73 62 34amp@fobu.dkClaus Thykjær <ct@fobu.dk>
Tlf:30 73 65 88Tlf:22 13 13 12ct@fobu.dkBilleder







Vedhæftede filer
Links
- VIVE's undersøgelse af dagtilbudskvaliteten i kommunale dagtilbud for 3-5 årige i Danmark 2025
 - FOBU og Dansk Erhverv m.fl. anbefaler bedre tilsyn i kommunerne 2025
 - Baggrund fra BUPL om de trængte selvejende dagtilbud fra 2012
 - Analyse fra DI fra 2024 der dokumenterer det lavere tilskud til børn i private dagtilbud
 - FOBU i Altinget i 2025 med appel om frisættelse af flere dagtilbud
 - FOBU i JyllandsPosten: Selvejende dagtilbud viser 3. vej
 - FOBU's 110 års jubilæumsfilm med budskaber fra Danmarks oprindelige dagtilbud om kvalitet til børnene
 
OM FOBU
Foreningen til Gavn for Børn og Unge - i daglig tale FOBU - har som paraplyorganisation gennem 110 år støttet private og selvejende dagtilbud i hele Danmark. I dag favner FOBU over 150 dagtilbud fra Aarhus til København, som FOBU støtter med administration, akademi, jura og interessevaretagelse.
FEM FORDELE VED SELVEJENDE OG PRIVATE BØRNEHAVER OG VUGGESTUER DREVET AF ILDSJÆLE
- 
Mere tilfredse forældre
 - 
Mere tilfredse pædagoger
 - 
Pædagogiske nicher, der skaber mangfoldighed
 - 
Økonomisk frihed til at prioritere det vigtigste tæt på børnene
 - 
Et stort engagement fra civilsamfundet, der giver ekstra ressourcer
 

Følg pressemeddelelser fra FOBU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.