Livsfarligt: 9 ud af 10 bilister har svært ved at se fodgængere og cyklister i mørke
Når mørket falder på, bliver trafikken markant mere risikofyldt. En ny undersøgelse, foretaget af YouGov for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 88 % af danske bilister ofte eller nogle gange har svært ved at se bløde trafikanter, der ikke bruger reflekser eller lygter i mørket. Det er en statistik, der vækker bekymring – især nu, hvor vi snart går mod vintertid, og mørket falder tidligere på dagen.

Når bilister ikke kan se de bløde trafikanter, stiger risikoen for ulykker markant. Og det er netop derfor, Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk går sammen om at lyse Danmark op til Årets Refleksdag, der i år falder torsdag den 23. oktober.
En ny YouGov-undersøgelse, lavet for Codan og Børneulykkesfonden, viser, at 9 ud af 10 bilister har svært ved at se gående og cyklister i mørke.
“Det er en skræmmende statistik, at næsten 9 ud af 10 bilister har svært ved at se bløde trafikanter i mørke. Det understreger, hvor vigtigt det er, at vi alle husker at gøre os selv synlige med blandt andet brug af reflekser for vores egen og andres sikkerhed,” siger Camilla Amstrup, forperson i Børneulykkesfonden og CCO i Alm. Brand Group, som Codan er en del af.
Glemsomhed kan være livsfarlig
Selvom ca. tre ud af fire danskere mener, at reflekser i høj eller meget høj grad er vigtige, viser undersøgelsen, at 40 % aldrig bruger reflekser, når de færdes i mørket. Den største barriere for den manglende refleksbrug er, at vi glemmer det.
“Vi ved, at reflekser virker. Risikoen for en ulykke falder med hele 85 procent, hvis du bærer reflekser. Alligevel ser vi også, at vanen halter, og derfor er Årets Refleksdag vigtig. Den minder os om, at vi skal huske reflekserne, for de kan i sidste ende være med til at redde liv,” siger Camilla Amstrup.
Og de manglende reflekser har i den grad konsekvenser for bilisterne. Ca. hver tredje bilist har overset en cyklist eller en fodgænger, fordi de ikke bar reflekser eller lygter. Samtidig viser undersøgelsen, at kun hver femte cyklist og motionist har oplevet en farlig situation i mørket, fordi de ikke var synlige nok. Og det står i skarp kontrast til bilisternes oplevelser, hvor mange har haft svært ved at se netop disse trafikanter. Det tyder på, at mange bløde trafikanter fejlvurderer deres synlighed og tror, de bliver set, selv uden reflekser.
“Selv om en refleks ikke syner af meget, kan den gøre en kæmpe forskel. Uden reflekser kan en bilist først se dig på 25-30 meters afstand. Med reflekser bliver du synlig helt op til 140 meter væk. Det giver føreren tid til at reagere og kan være forskellen på liv og død,” fortæller Henriette Madsen, generalsekretær i Børneulykkesfonden.
Årets Refleksdag bliver i år afholdt torsdag d. 23. oktober og har til formål at sætte fokus på synlighed i trafikken og brugen af reflekser i den mørke tid. Dagen markeres blandt andet ved, at der samlet bliver uddelt 62.000 reflekser i København, Roskilde, Odense, Aarhus, Aalborg og i Nuuk i Grønland, hvor morgenfriske forbipasserende kan få en refleks med på vejen.
Årets refleks er designet i samarbejde med sportswear-brandet Planet Nusa.
For yderligere information kontakt venligst:
Henriette Madsen
Generalsekretær hos Børneulykkesfonden
Tlf.: 30 37 77 22
@: hm@borneulykkesfonden.dk
Ebbe Jung Josefsson
Medie- og presserådgiver, Alm. Brand Group
Tlf: 53520281
@: abebjo@almbrand.dk
Om Børneulykkesfonden
Ulykker er den hyppigste dødsårsag blandt børn i alderen 1-18 år, og hvert fjerde dødsfald i denne aldersgruppe skyldes en ulykke. Samtidig kommer 150.000 børn under 15 år hvert år på skadestuen som følge af en ulykke. Det svarer til et barn hver 3.-4. minut – hele døgnet.
Det gør Børneulykkesfonden noget ved. Vi arbejder for at forebygge børneulykker og skabe sikre rammer for danske børn uden at gå på kompromis med børnenes leg, kreativitet og fysiske udfoldelse. Læs mere på www.børneulykkesfonden.dk

Kontakter
Ebbe Jung JosefssonMedie- og presserådgiverAlm. Brand Group
Tlf:35473501abebjo@almbrand.dkOm Codan Forsikring
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Codan Forsikring
Ny undersøgelse: 40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, og det kan koste liv23.10.2025 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
40 pct. af danskerne bruger aldrig reflekser, når de færdes udenfor, og det er mørkt. Det er dårligt nyt for trafiksikkerheden, når man ser på, hvor stor en forskel reflekser faktisk gør. Derfor sætter Codan og Børneulykkesfonden for 15. år i træk fokus på synlighed i trafikken med Årets Refleksdag. I år falder dagen torsdag d. 23. oktober, hvor 62.000 reflekser deles ud til bløde trafikanter.
10.000 børne- og vuggestuebørn landet over sætter fokus på usynlighed i trafikken til Årets Refleksdag22.10.2025 14:18:15 CEST | Pressemeddelelse
Når tusindvis af børn hver dag bliver afleveret og hentet i landets daginstitutioner i efteråret og om vinteren er det ofte mørkt. Derfor går Codan, Børneulykkesfonden og Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD) i år sammen om at sætte ekstra fokus på (u)synlighed i trafikken i forbindelse med Årets Refleksdag, der markeres torsdag den 23. oktober. Som led i samarbejdet får 250 daginstitutioner fordelt over hele landet i alt 12.500 reflekser, så både børn og forældre kan blive mere synlige i trafikken.
Ni dykkerklubber i Nordjylland skal registrere spøgelsesnet i havet21.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Ni dykkerklubber i Nordjylland skal nu være med til at registrere nettene i farvande ud for Nordjylland i et landsdækkende projekt finansieret af Codan Fonden, hvor 1.000 bøjer skal bruges til at markere fiskenettene i havet, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Nyt initiativ skal hjælpe med at fjerne tusindvis af gamle forurenende fiskenet i danske farvande10.7.2025 10:21:04 CEST | Pressemeddelelse
Der ligger alt for mange gamle fiskenet i de danske farvande, der forurener havet med mikroplast. Codan Fonden har derfor finansieret 1.000 bøjer i et landsdækkende projekt, som skal bruges til at markere, hvor de gamle fiskenet er i de danske farvande, så professionelle dykkere kan fjerne dem.
Frokostpausen er dagens farligste tidspunkt for chauffører i transportbranchen9.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der sker rekordmange skader på arbejdskøretøjer for landets transportvirksomheder. Nye tal fra forsikringsselskabet Codan viser, at tiden lige omkring frokostpausen er det farligste tidspunkt på dagen for chaufførerne, hvor der sker flest skader.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum