EKSTRA UDSENDELSE: Kæmpekran lukker motorvejsspor ved Københavns Lufthavn fra tidlig mandag morgen
19.10.2025 15:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
I forbindelse med udvidelsen af Københavns Lufthavn Station bliver Øresundsmotorvejen midlertidigt reduceret til to kørespor ved lufthavnen og Frakørsel <16> Lufthavn Ø/Kastrup lukkes. De reducerede kørespor træder i kraft fra tidlig mandag morgen, og bilister til lufthavnen anbefales at lægge ekstra rejsetid ind.

Som en del af den nye Københavns Lufthavn Station skal der opføres en gangbro og trapper fra lufthavnen til stationens nye perroner. Gangbroen bliver løftet ind af en mobil bæltekran, der er så stor, at det er nødvendigt at inddrage dele af Øresundsmotorvejens areal.
Arbejdet går i gang tidlig mandag morgen den 20. oktober og varer frem til slutningen af november.
Sådan vil trafikken på Øresundsmotorvejen blive påvirket ved lufthavnen
- Begge kørebaner i retning mod Sverige er inddraget efter Frakørsel <17> Lufthavn V, og trafikken bliver afviklet i ét spor i hver retning (dobbeltrettet trafik) på en 1500 meter lang strækning forbi Københavns Lufthavn.
- Hastighed nedsat til 50 km/t på den berørte strækning.
- Det kan særligt i myldretiderne give kø på strækningen. Kør hjemmefra i god tid. Forvent ekstra rejsetid.
- Frakørsel <16> Lufthavn Ø/Kastrup er lukket. Frakørsel <17> Lufthavn V er dermed sidste frakørsel i Danmark.
- Bilister til Sverige skal lægge sig i yderste venstre vognbane kort efter Tårnbytunnelen. Øvrige vognbaner fører direkte til Frakørsel <17> og lufthavnens terminaler.
- Er du fejlagtigt kommet i sporet til Sverige, skal du fortsætte over broen til Sverige og køre retur efter aftale med ansatte ved betalingsanlægget.
- Trafikanter til lufthavnen kan fortsat benytte Frakørsel <17> Lufthavn V eller en af de foregående frakørsler på strækningen.
- Øvrige trafikanter, der ikke skal til lufthavnen, opfordres til at benytte Frakørsel <18> Tårnby eller <19> Ørestad.
- Øresundsmotorvejens tilkørsler bliver ikke berørt af lukningen.
Der vil være tydelig skiltning med de ændrede trafikale forhold på motorvejen både før og på selve arbejdsstrækningen, som vil lede trafikanterne ind i de rette kørebaner.
Det forventes, at trafikomlægningen vil medføre øget trafik på de lokale veje og kryds omkring Øresundsmotorvejen, og trafikanter til og fra lufthavnen og Kastrup må derfor forvente en betydeligt øget rejsetid især i myldretiden. Trafikanter opfordres til at køre hjemmefra i god tid.
Sådan udføres arbejdet
- Uge 43: Trafikomlægning på Øresundsmotorvejen, klargøring og opsætning af mobil bæltekran.
- Uge 44: Løft af ny gangbro. Mobil bæltekran tages ned.
- Uge 45: Mindre kran sættes op. Løft af trapper og rulletrapper. Kran tages ned.
- Uge 46: Ny kran sættes op. Løft af materialer og stål til elevator. Kran tages ned.
- Uge 47: Oprydning i arbejdsområde på motorvej. Trafikken lægges tilbage til normal.
Om udvidelsen af Københavns Lufthavn Station
Øresundsbanen er i dag tæt trafikeret, og kapaciteten på strækningen er udfordret. Der forventes desuden øget togtrafik på Øresundsbanen, når Femern Bælt-tunnelen åbner. Sund & Bælt udvider derfor Københavns Lufthavn Station, så der bliver plads til endnu flere tog.
Udvidelsen omfatter etablering af to nye perroner, forbedring af de eksisterende perroner og etablering af en forbindelse til de nye perroner fra lufthavnens Terminal 3.
Københavns Lufthavn Stations nye perroner ventes at åbne for passagerer i 2026.
Læs mere om projektet her: Kæmpe kran kan give forlænget rejsetid ved Københavns Lufthavn
Kontakter
Andrew Crone-LangkjærKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4542262600acl@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Udvidelsen af jernbanen ved Kalvebod går nu i gang17.6.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 21. juni 2026 går Sund & Bælt i gang med at etablere overhalingsspor ved Kalvebod mellem Ellebjergvej og Bådhavnsgade. Projektet skal øge kapaciteten på jernbanen omkring København og skabe bedre plads på en af Danmarks mest trafikerede strækninger.
Ny fase i Femern Bælt-projektet15.6.2026 15:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt går ind i en ny fase i Femern Bælt-projektet med nedsænkning af tunnelelementer, mens vintervejret gav et mindre fald i trafikken på Storebælt i første kvartal. Samtidig er flere større projekter igangsat, og forventningerne til årets resultat fastholdes.
Broarbejde påvirker trafikken på Storebælt i næste uge29.5.2026 09:21:41 CEST | Pressemeddelelse
For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.
Ny online billet til Storebæltsbroen20.5.2026 16:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Langt de fleste danskere benytter en bizz eller automatisk nummerpladebetaling, når de krydser Storebælt, men især udlændinge betaler ofte stadig med kort i betalingsanlægget. En ny billet målrettet udenlandske bilister, skal gøre turen over broen enklere.
Første del af Femern Bælt-tunnelen er sænket ned på havbunden7.5.2026 10:31:09 CEST | Pressemeddelelse
Det første af de enorme tunnelelementer, som Femern Bælt-forbindelsen bygges med, er nu på plads på havbunden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum