Regeringen foreslår største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde
20.10.2025 06:30:59 CEST | Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet | Pressemeddelelse
Rummet er blevet centralt for vores sikkerhed, klima og mange andre aspekter af livet her på jorden, men en ny geopolitisk virkelighed udfordrer Danmarks og Europas position på området. Nu foreslår regeringen at investere 2,7 mia. kr. i rumområdet over de næste fire år.
De fleste bruger satellitter hver dag – finder vej på telefonen eller tjekker en vejrudsigt. De færreste tænker over, at satellitter også spiller en vigtig rolle for vores sikkerhed via observationer og kommunikation, men også klimaet, landbruget, byggeri og transport har stor gavn af rummets teknologier.
Rummet gemmer på et stort potentiale, men der er også risiko forbundet med ruminfrastruktur. Afhængighed af teknologien gør os sårbare, hvis den bliver sat ud af spil. I disse år er Danmark og Europa deltagere i et globalt kapløb om at sikre adgang til og rådighed over ruminfrastruktur i alle dens facetter.
Sidste år præsenterede regeringen en strategi for rumforskning og -innovation. Med en investering på 2,7 mia. kr. foreslår regeringen nu at styrke indsatsen i endnu højere grad med langsigtede investeringer i forskning og teknologiudvikling på rumområdet.
Pengene skal blandt andet bruges på at øge det danske engagement i European Space Agency (ESA) og dansk deltagelse i deres nye program European Launcher Challenge, der skal bidrage til, at Europa får en robust og økonomisk bæredygtig mulighed for at opsende raketter.
Derudover vil regeringen prioritere et strategisk program under Danmarks Innovationsfond, som skal opbygge danske forskningsinstitutioners kapacitet og viden på rumområdet. Pengene er tiltænkt hele kæden fra talentudvikling og -tiltrækning til ambitiøse forsknings- og innovationsprojekter med høj gennemslagskraft.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
- Rummet er på kort tid blevet et meget vigtigt politisk område, og både fra et dansk og europæisk perspektiv er der ingen tvivl om, at vi er nødt til at kunne mere på egen hånd. Derfor foreslår regeringen den største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde. Vi vil blandt andet støtte udviklingen af nye kommercielle løfteraketter, som giver Europa bedre adgang til rummet. Investeringen kommer til at gavne vores sikkerhed, erhvervsliv og danne grundlag for nye videnskabelige opdagelser i rummet.
Fakta
- Regeringen vil investere 2,7 mia. kr. i langsigtet forskning og teknologiudvikling på rumområdet i perioden 2026-2029.
- Pengene skal blandt andet bruges på at øge Danmarks frivillige ESA-bidrag til 1,2 mia. kr. for perioden 2026-28.
- Samtidig prioriteres 400 mio. kr. i 2026-29 til et strategisk program i Danmarks Innovationsfond.
- Regeringens ambition på rumområdet er en del af et nyt forsknings- og innovationsudspil, der præsenteres inden længe.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet
Få indholdsmoderatorer på de sociale medier forstår dansk31.8.2026 09:31:54 CEST | Pressemeddelelse
Techgiganternes moderatorer skal sikre, at ulovligt indhold fjernes fra deres platforme. På TikTok er antallet af dansktalende moderatorer mere end halveret, og på X er der slet ingen.
Nu åbner nyt center, som skal gøre det lettere for danske forskere og virksomheder at samarbejde med afrikanske partnere26.8.2026 10:28:13 CEST | Pressemeddelelse
Med base i Kenya, Sydafrika og Nigeria skal Danmarks første innovationscenter i Afrika skabe nye forbindelser for dansk forskning og innovation, samt bane vejen for danske virksomheder og investeringer i Afrika.
Anton kan forklare komplekse studier på ét minut: årets vinder af Forskningskommunikationsprisen giver forskningen nyt liv på sociale medier25.8.2026 09:11:45 CEST | Pressemeddelelse
Professor på Syddansk Universitet Anton Pottegård vinder Forskningskommunikationsprisen for sin særlige evne til at formidle kompleks sundhedsvidenskab, så det er let at forstå. Hans videoer om forskning på sociale medier bliver set og delt af en bred skare.
Danmark melder sig på banen i projekt med AI gigafabrikker – skal styrke europæisk suverænitet og konkurrenceevne31.7.2026 10:16:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har tilkendegivet at være en del af et europæisk AI-gigafabrik-projekt. Med det danske input er der mulighed for, at Danmark kan få adgang til regnekraft i stor skala. Projektet skal øge Europas suverænitet på det digitale område.
Mere end 84.000 har søgt ind på en videregående uddannelse. Minister glæder sig over positiv udvikling blandt internationale studerende5.7.2026 17:09:01 CEST | Pressemeddelelse
I dag klokken 12.00 udløb fristen for at søge ind på en videregående uddannelse i kvote 1. I år har 84.043 søgt ind på en videregående uddannelse. Søgningen til de velfærdsrettede uddannelser oplever samlet en lille stigning, og antallet af ansøgere fra tredjelande falder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum