Strikkelegenden Vivian Høxbro er klar med Dominostrik fra A til Z
20.10.2025 09:19:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
For 25 år siden udgav Vivian Høxbro sin første bog om dominostrik og var dermed med til at gøre den særlige strikketeknik udbredt. Her 25 år efter – og endda på sin 80-års fødselsdag – udgiver hun bogen Dominostrik fra A til Z, der indeholder 25 forskellige firkanter, der kan strikkes sammen i uanede variationer.

Dominostrik er en strikketeknik, hvor figurer strikkes sammen, hvor de passer til hinanden – lige som i dominospillet, hvor man sætter de brikker sammen, der har det samme antal øjne. Vivian Høxbro blev introduceret til teknikken på en håndarbejdsmesse i Tyskland i 1993, og hun har siden udviklet et væld af designs, der er baseret på teknikken, hvor man med få masker på korte pinde kan ende med at have brikker nok til samle alt fra en dækkeserviet til en kimono.
Dominostrik fra A til Z indeholder først et firkantalfabet, hvor der findes opskrifter på 25 forskellige firkanter. Nogle har snoninger, andre har hulmønstre. Nogle er ensfarvede, andre har flere farver.
Efter firkantalfabetet kommer der fire strikkeskoler, hvor man kan lære, hvordan man strikker firkanterne sammen. Og derefter kommer Vivian Høxbros 18 nye dominodesigns, der byder på både boliginteriør i form af puder og dækkeservietter, accessoires som en clutch, tørklæde og hue og beklædning til både små og store. Her er alt fra en top med stropper, et sjal med knapper og en sweater med høj hals. Alle designs viser Vivian Høxbros sans for æstetik og sikre blik for at sammensætte mønstre, farver og teksturer, så alt går op i en højere enhed.
Bogen henvender sig til både begyndere, der gerne vil i gang med dominostrik, og øvede strikkere, der gerne vil have ny inspiration til deres strikkeprojekter.
Vivian Høxbro har arbejdet som strikdesigner i over 40 år, både for garnfirmaer og som selvstændig. Hun har skrevet et hav af strikkebøger, der er udgivet på norske, amerikanske, japanske og danske forlag. Hun holder foredrag i Skandinavien såvel som i USA og Japan og arbejder fortsat med design her i en alder af 80 år. Hun bor i Stubbekøbing, hvor hun også er blandt de frivillige ved Danamrks Strrikmuseum, STRIK på 1’ste.
Fakta om bogen:
Dominostrik fra A til Z
Forfatter: Vivian Høxbro
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743612858
Sidetal: 228
Vejl. pris: 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 23. oktober 2025
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
C. J. Thomsen står bag Mord på Nationalmuseet2.2.2026 09:12:00 CET | Pressemeddelelse
Nationalmuseet er rammen om en hyggekrimi, der løfter sløret for, at der tilsyneladende er fare på færde i krydsfeltet mellem museets glasmontrer og de ansattes interne hierarki. Døden i flasken, første bind i serien Mord på Nationalmuseet, er skrevet under pseudonym som en hyldest til Nationalmuseets første direktør C. J. Thomsen.
Ny thriller: Hvem betaler prisen for festen?19.1.2026 09:11:00 CET | Pressemeddelelse
Kriminalkommissær Hanna Mansouri er tilbage og skal løse en ny sag, der involverer festglade velhavere, stoffer og kriminelle bagmænd i Stockholms natteliv. Gælden er titlen på bind to i Christian Unges trilogi over livet blandt de ultrarige i Sverige.
Mor og datter blev ramt af brystkræft samme år14.1.2026 12:57:47 CET | Pressemeddelelse
I foråret 2023 fik Line Norman Hjorth konstateret brystkræft. Et halvt år senere modtog hendes mor, Vigdis Hjorth, den samme besked. Sammen har mor og datter skrevet En knude i brystet – det år vi blev syge. En fortælling om den pludselige omvæltning en alvorlig diagnose medfører.
USA's udvikling fra 1920’erne til 2020’erne kort fortalt14.1.2026 11:58:40 CET | Pressemeddelelse
I Det moderne Amerika – drøm eller virkelighed giver Michael Bach Henriksen en indføring i den udvikling, der er sket i verdens største demokrati fra 1920’erne til 2020’erne og amerikanernes egen selvforståelse, som den kommer til udtryk via film, bøger og musik.
Få et indblik i livet på Flyvestation Aalborg5.1.2026 11:05:29 CET | Pressemeddelelse
Flyvestation Aalborg fylder 75 år d. 8. januar 2026. Samme dag udkommer Bent Jørgensens store og gennemillustrerede værk om en af Danmarks vigtigste militære flybaser. Få hele historien fra etableringen af den civile Aalborg Lufthavn på marken i 1938 og frem til nutidens moderne arbejdsplads, en flyvestation, der huser Air Transport Wing, Specialoperationskommandoen, Jægerkorpset og Vedligeholdelsesområde Aalborg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum