Fakta fra Miljøministeriet: Lystfiskeri, spildevand og turisme presser havmiljøet langt mere end havbrug
Miljøministerens nye besvarelse dokumenterer, at marin akvakultur udgør en meget begrænset del af det samlede pres på de danske havområder.

Et nyt svar fra Miljøministeren bekræfter, at havbrug kun udgør 0,3 procent af den samlede presfaktor i de danske farvande. Det fremgår af Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1255 (MOF alm. del), stillet den 24. september 2025 af folketingsmedlem Kristian Bøgsted (Danmarksdemokraterne).
Spørgsmålet henviste til NIVA-rapporten »Samlede påvirkninger i de danske farvande« (januar 2024), som kortlægger de samlede belastninger af de marine økosystemer. Ministerens svar viser, at presfaktorer som næringsstoffer, lystfiskeri, klimaforandringer og miljøfarlige stoffer udgør en væsentlig større del af belastningen end marin akvakultur.
Ministerens svar
Ifølge Miljøministeriets besvarelse fordeler de estimerede påvirkninger sig således:
Presfaktor |
Andel af samlet påvirkning |
Miljøfarlige stoffer |
15,7 % |
Næringsstoffer |
17,1 % |
Marint affald |
12,6 % |
Klimaforandringer |
12,6 % |
Kommercielt fiskeri |
20,0 % |
Rekreation og turisme |
5,0 % |
Støj og energi |
8,8 % |
Ikke-hjemmehørende arter |
3,7 % |
Skibsfart og transport |
1,7 % |
Fysisk forstyrrelse og tab |
1,2 % |
Industri og infrastruktur |
0,8 % |
Lystfiskeri og jagt |
0,5 % |
Marin akvakultur |
0,3 % |
(Kilde: Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1255, 24. september 2025.
Se hele svaret her: ft.dk/spm1255)
Dansk akvakultur er effektiv og kontrolleret
Tallene viser, at havbaseret akvakultur i Danmark udgør en meget begrænset påvirkning til havs, sammenlignet med andre sektorer.
Branchen er underlagt omfattende regulering, tæt myndighedskontrol og anvender moderne teknologi, som samlet set har bidraget til væsentlige reduktioner i udledningerne gennem de seneste år.
Den danske akvakultursektor har reduceret udledningen af næringsstoffer og organisk materiale markant. Udviklingen er drevet af målrettede investeringer i teknologiske løsninger, forbedrede foderstrategier og effektive renseforanstaltninger, der understøtter en ressourceeffektiv produktion med fokus på balancen mellem produktion, klima- og miljøhensyn.
”Ministerens svar bekræfter, at havbrug kun spiller en meget begrænset rolle i den samlede påvirkning af det marine miljø. Det er vigtigt, at denne viden inddrages i den politiske debat og i de kommende beslutninger om udviklingen af dansk akvakultur,” udtaler René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Winther KristensenPresse- og kommunikationsansvarligDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:20150860cecilie@danskakvakultur.dkRené ChristensenDirektørDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:52501118rene@danskakvakultur.dkFølg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dambrugsproduktion og biodiversitet kan gå hånd i hånd7.10.2025 11:18:14 CEST | Pressemeddelelse
Vandløbsundersøgelser viser gode resultater: Vejen Kommune har i marts 2025 gennemført en række vandløbsbedømmelser ved syv aktive dambrug. Resultaterne viser, at moderne dansk dambrugsproduktion kan forenes med høj biologisk mangfoldighed og god økologisk tilstand i vandløbene.
BioMar udvider ASC-fodertilbud i Centrale og Nordlige Europa23.9.2025 11:48:04 CEST | Pressemeddelelse
BioMar A/S, medlem af Dansk Akvakultur Producentorganisation, har opnået ASC Feed-certificering for sit produktionsanlæg i Brande. Certificeringen betyder, at virksomheden nu kan levere ASC-kompatibelt foder til akvakulturproducenter i mere end 20 lande på tværs af Centrale og Nordlige Europa.
Fødevarepriser stiger - men ikke for laks og ørred2.9.2025 14:48:57 CEST | Pressemeddelelse
Debatten om stigende fødevarepriser fylder meget i både medier og samfund. Forklaringen er sammensat, men i korte træk handler det om, at den globale efterspørgsel stiger hurtigere end udbuddet.
Danske havbrug drives lovligt – branchen ser frem til ensrettede rammevilkår29.8.2025 11:33:29 CEST | Pressemeddelelse
Trods 11 års ventetid på overgang til miljøgodkendelser drives alle danske havbrug lovligt og under skærpet kontrol. Dansk Akvakultur Producentorganisation ser frem til mere gennemsigtige og ensartede rammevilkår i 2027.
Stiig Markager bør holde sig til fakta og løsninger – ikke polarisering11.8.2025 11:38:25 CEST | Pressemeddelelse
ASC Nordics svarer på kritik fremsat af professor Stiig Markager, Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum