Når parasitterne flytter ind … i hunden
23.10.2025 06:00:00 CEST | Agria Dyreforsikring | Pressemeddelelse
Kun lidt over halvdelen af danske hundeejere samler deres hunds efterladenskaber op. Er du blandt dem, der lader lorten ligge, bidrager du til at øget et smittepres, der i værste fald kan slå en anden hund ihjel. Charlotte Busk måtte kæmpe for, at hendes kun halvandet år gamle hollandske hyrdehund, Bobby, overlevede, da parasitter flyttede ind i dens krop – parasitter, der nu findes i hele landet:

Mød Bobby. Han er halvandet år gammel og af racen hollandsk hyrdehund. Bobby bor i Roskilde sammen med sin ejer, Charlotte Busk, og sammen træner de brugshundesport, dvs. lydighed, sporarbejde og forsvarsarbejde, på højt niveau.
- Bobby elsker at lave vilde ting, hvor han får pulsen op, fortæller Charlotte, som netop havde tilmeldt sig til træningslejr med træningskammerater fra udlandet, da hun blev opmærksom på, at Bobby var begyndt at hoste – og at han hostede slim op.
- Da jeg har en anden hund, som tidligere har været meget hårdt ramt af hjerte og lungeorm, er jeg ekstra opmærksom på eventuelle symptomer, som f.eks. hoste, og derfor fik jeg testet Bobby en ekstra gang, forklarer Charlotte Busk.
Testen var positiv: Bobby havde hjerteorm.
Smitte i hele landet
Er du hundeejer, har du sikkert selv oplevet situationen: Du er ude at gå med din hund, den sætter sig og tilbage ligger en hundelort. For lidt over halvdelen af de danske hundeejere er det en selvfølge at finde posen frem og samle op. Måske ligger lorten ”bare” i rabatten eller under en busk, måske er posen glemt eller måske tænker du, at “den forsvinder nok hurtigt, eller at ”det gør vel ikke så meget”. Men det gør det faktisk, for en enkelt hundelort kan være begyndelsen på en smittekæde, der kan ramme andre hunde, forklarer Lotte Evers, marketingchef og hundeekspert i Agria Dyreforsikring.
En undersøgelse, foretaget af Xtreme for dyreforsikringsselskabet, viste, at 36% af danskerne kun samler op, hvis hundens efterladenskaber ligger på et fortov eller gangsti. 24% samler kun op pga. risiko for smittespredning, mens 4% aldrig samler deres hunds efterladenskaber op.
- Det er nødvendigt med en holdningsændring hos danske hundeejere: Ud over at det er ulækkert, at vi og vores hunde skal træde i hundelort, kan vi se en trist udvikling, hvor parasitter som hjerte-lungeorm nu findes i hele landet, understreger Evers.
Kalder en lort for en lort
Det handler ikke kun om at holde vores omgivelser pæne og rene, når Agria opfordrer hundeejerne til at samle op efter deres hunde. Det er ikke kun hensynsløst, når man som hundeejer lader lorten ligge: De efterladte hundelorte udgør en langt større sundhedsrisiko end mange hundeejere er klar over, fordi de kan være inficeret med en række sygdomme – uden at hundens ejer overhovedet er klar over det.
For at mindske spredningen af parasitter som f.eks. hjertelungeorm og skabe et sundere miljø for både dyr og mennesker, sætter Agria Dyreforsikring hvert år fokus på hundelort og vigtigheden af at samle op efter sin hund med kampagnen #Husklorten.
I år bakker dyreklinikker over hele Danmark op om kampagnen ved at tilbyde en såkaldt ”Baerman-test”, dvs. og andre parasitundersøgelser til særpris hele måneden.
– Vi er glade for, at dyrlæger i hele landet også støtter kampagnen. Det vidner om, at vi alle har et stort ønske om at forebygge sygdom hos vores hunde. Lad os sprede budskabet – ikke parasitterne, siger Lotte Evers.
Bobby var heldig
Charlotte Busks erfaring med hjertelungeorm har ført til, at hun lader sine hunde undersøge for parasitter fire gange om året. Fordi hun hurtigt blev opmærksom på Bobbys symptomer, fangede hun sygdommen i opløbet, fik hurtigt sat Bobby i behandling, og hunden er i dag kommet sig fuldstændig uden mén. Derfor lyder hendes bedste råd:
- Få testet jeres hunde! Gerne mere end én gang om året. Og saml op – både i skoven, under busken og derhjemme i haven!
Fakta om hjerte-lungeorm hos hunden
• Skyldes parasitterne Angiostrongylus vasorum (fransk hjerteorm) og Crenosoma vulpis (rævens lungeorm).
• Spredes via snegle og padder, som har været i kontakt med inficeret afføring.
• Hunden smittes ved at slikke eller spise snegle eller græs, hvor snegle har opholdt sig.
• Mest udsatte: Hvalpe og unghunde.
Typiske symptomer:
Hoste, træthed, vejrtrækningsbesvær, vægttab og i svære tilfælde blødnings- eller neurologiske symptomer.
Diagnose og behandling:
Parasittens æg udskilles med hundens afføring, så dyrlægen kan stille diagnosen med en såkaldt ”Baermann-test”, som er en prøve af hundens afføring, som er samlet over tre dage. For hjerteorm kan man også teste via en blodprøve. Behandlingen kræver længerevarende medicin og kontrol hos dyrlæge.
Nøgleord
Kontakter
Anne OrholtKommunikationsrådgiverOrholt.dk
Tlf:28971907anne@orholt.dkLotte EversMarketingchefAgria Dyreforsikring
Tlf:2878 3270lotte.evers@agria.dkBilleder
Links
Om Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år og skal, med specialistkundskab og engagement, udvikle og sælge tryghed for dyr og mennesker. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel gnavere, miniature grise, reptiler og racefugle. De fleste af virksomhedens medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle dyrehold, dyrehelbred og bidrager til veterinærmedicinsk forskning. Agria Dyreforsikring er en filial af Försäkringsaktiebolaget Agria (publ) (Agria Djurförsäkring). Ud over Danmark har Agria også virksomhed i Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Frankrig, Irland og England.
Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring
Hestevelfærd: Små valg i hverdagen gør en stor forskel2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hestevelfærd fylder stadig mere i den danske hesteverden; både i den faglige debat og blandt hesteejere. Ifølge erfaringer fra dyrlæger og forsikringsselskab er der et tydeligt mønster: Mange af de problemer, som i dag påvirker hestes trivsel og sundhed, kunne i mange tilfælde være forebygget med relativt enkle justeringer i hverdagen.
Forskning bekæmper ridesportens tavshedskultur23.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af øget opmærksomhed om hestes velfærd er det stadig svært at sige fra, når forseelser og fejl opstår. Et nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvordan man kan styrke ansvar og åbenhed i ridesportens verden.
Danskerne downsizer på hundefronten13.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af nye hunde i Danmark faldt i 2025 til det laveste niveau i ti år. Ifølge en ny trendanalyse fra Agria Dyreforsikring handler det ikke om mindre kærlighed til hunde – men om valget af hunderace og en mindre fleksibel hverdag.
Kølervæske kan være livsfarligt for hunde10.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kølervæske, frostvæske og låseolie indeholder stoffet ethylenglykol, som er ekstremt giftigt for hunde. Selv meget små mængder kan være livstruende, advarer dyrlæge.
Danskernes foretrukne kat er også den mest forsikrede6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den har ingen stamtavle og kommer i et væld af farver. Og alligevel er den suverænt mest udbredte – og i stigende grad også forsikrede – kat i Danmark. Huskatten har for længst indtaget en hovedrolle i de danske hjem, og nu også i danskernes bevidste valg om ansvar og dyrevelfærd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


