DR Romanprisen 2026
15.10.2025 11:43:01 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Vær med til at vælge årets bedste danske roman, når Næstved Bibliotek inviterer til årets DR Romanklub. Vi mødes seks gange i perioden december til maj. Første møde er tirsdag den 9. december kl. 19.00-20.30.

Igen i år har du mulighed for at deltage i en DR Romanklub på Næstved Bibliotek.
Her læser vi de seks romaner, som er nomineret til DR Romanprisen 2026. Vi mødes seks tirsdage fra december til maj og taler om månedens bog. Når vi har læst alle romanerne, indstiller vi i fællesskab vores tre favoritter til Romanprisen.
Biblioteket sørger for at skaffe bøgerne. Eneste forudsætning for at deltage er lyst til at læse de seks nominerede titler og tale med de andre i klubben om det, du har læst.
Hvad skal vi læse
De første tre titler er allerede nomineret:
Skyggen foran mig af Kim Fupz Aakeson (læses i december)
Spænd af Dorthe Nors (læses i januar)
Kunstnerhjem af Amalie Laulund Trudsø (læses i februar)
De sidste tre titler bliver meldt ud senere.
Deltagere fra hele landet
Hvert år kårer Danmarks Radio sammen med lyttere og læsere fra hele landet årets mest interessante danske roman. DR vælger i samråd med repræsentanter fra landets biblioteker de seks kandidater blandt årets danske romaner og tester dem på læsere i hele landet.
Hver forfatter medvirker i en episode i DRs podcastserie DR Romanprisen 2026. Du kan finde serien som podcast i appen DR Lyd under titlen DR Romanprisen 2026.
Vinderen af DR Romanprisen findes sidst i maj 2026 efter en afstemning blandt alle DR Romanklubberne.
Program
Vi mødes følgende tirsdage kl. 19.00-20.30 på Næstved Bibliotek:
9. december, 13. januar, 10. februar, 10. marts, 7. april og 5. maj.
Der er 12 pladser i Romanklubben, og det er gratis at deltage. Du tilmelder dig alle seks møder i Romanklubben samlet via www.naesbib.dk – senest søndag den 9. november.
Nøgleord
Kontakter
Ida EriksenBibliotekar
Tlf:5588 4013ideri@naestved.dkJens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Brug hænderne til at fremme recovery - Psykinfo holder gratis foredrag på Næstved Bibliotek4.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når vi fordyber os i aktiviteter, hvor vi skaber med vores hænder, kan det gavne os mentalt. Det kan du høre mere om, når Psykinfo -kompetencecenter for Recovery inviterer til foredrag i Salen på Næstved Bibliotek onsdag d. 20. maj kl. 19:00-21:30.
Den Litterære Cocktail – Stormfulde Højder30.4.2026 14:40:52 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Bibliotek inviterer i samarbejde med Høghs Cocktailbar til et sanseligt og stemningsfuldt arrangement med litteratur og velkomponerede cocktails på menuen. Det foregår torsdag den 21. maj kl. 19.00-21.00.
Lyt til et digt29.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi fortsætter rækken af digtoplæsninger på Næstved Bibliotek, når vi tager hul på forårssæsonen tirsdag den 19. maj kl. 14.00-14.45. Forårets tema er ”Danske sangtekster”.
Litterær gåtur: Industrien i litteraturen28.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev en unik kombination af byvandring og litteratur, når Næstved Bibliotek inviterer til en litterær gåtur med fokus på industrien i litteraturen. Det foregår tirsdag den 19. maj kl. 17.00-18.30.
Tre gratis koncerter på Næver Tell Festival27.4.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 8. maj inviterer Næstved Bibliotek og Grønnegades Kaserne Kulturcenter endnu engang kommunens unge til Næver Tell Festival. Her kan klasser fra Næstveds ungdomsuddannelser deltage på kreative workshops, til lyrikmeditation og forfattertalks i dagtimerne og om aftenen kan alle opleve gratis koncerter med SØN, KEDDE og Retrospekt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum