Ny CEPOS-analyse: Her er kommunerne, der passer bedst på skatteborgernes penge – og dem, der ikke gør
15.10.2025 10:23:50 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Op til kommunalvalget viser ny CEPOS-analyse, at kommunerne kan hente milliarder på øget sparsommelighed og effektiv drift, uden at bunden går ud af velfærden. Se listen her

Landets 98 kommuner kunne i 2024 tilsammen spare omkring 32,8 milliarder kroner – svarende til 8 procent af de samlede nettodriftsudgifter – hvis de prioriterede og brugte ressourcerne lige så effektivt som landets mest udgiftseffektive kommune.
Det viser en ny analyse fra CEPOS, som kommer forud for kommunalvalget, hvor økonomi, velfærd og skattetryk igen bliver centrale temaer i den lokale debat.
"Vores analyse viser, at der i langt de fleste kommuner er et betydeligt potentiale for at omprioritere og effektivisere, uden at bunden går ud af den lokale velfærd. Det er ellers en helt anden historie, man hører fra mange kommuner i øjeblikket," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Analysen bygger på beregningen af det såkaldte kommunepotentiale, som sammenligner kommunernes faktiske udgifter med deres udgiftsbehov – altså de forventede udgifter, når man tager højde for befolkningssammensætningen.
Siden 2011 har der været store forskelle på, hvor effektivt kommunerne drives. De mindst effektive kommuner kunne spare mellem 14 og 19 procent af deres udgifter, hvis de drev forvaltningen lige så effektivt som den mest udgiftseffektive kommune. Det svarer til, at skatteprocenten er 6,6 til 8,6 procentpoint højere end nødvendigt – eller at en typisk arbejderfamilie betaler 35.000 til 46.000 kroner mere i skat end nødvendigt.
"Det er naturligvis også det nemmeste for kommunerne, hvis de kan få regeringen til at give dem endnu flere af skatteydernes penge. Det er derimod langt vanskeligere at løse den primære kommunalpolitiske kerneopgave: at prioritere og drive kommunen effektivt," siger Karsten Bo Larsen.
Han peger på, at forskellene i udgiftseffektivitet bør fylde mere i den lokale valgkamp.
"Den enkelte kommunes effektivitet har direkte betydning for, hvor meget borgerne betaler i skat – og dermed for deres privatøkonomi. Derfor burde det være et hovedtema i kommunalvalget, hvor effektivt den lokale kommune egentlig drives," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Se, hvor din kommune ligger, her.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkJens HolmbergPresse- og kommunikationschefCEPOS
Tlf:53533261holmberg@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Kommunekasserne bugner – se om din kommune har gemt for mange af borgernes penge på kistebunden13.10.2026 09:44:32 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har opbygget store likvide beholdninger siden 2007. I København står der 31.685 kroner per indbygger i kommunekassen. Der er plads til markante skattelettelser til borgerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Her er skolerne, der løfter eleverne mest – se, hvor dit barns skole placerer sig8.10.2026 15:32:09 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på danske skolers evne til at løfte elevernes faglige niveau. 64 pct. af de frie grundskoler løfter eleverne mere end forventet, mens det samme kun gælder 40 pct. af folkeskolerne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Regeringens boligpolitik risikerer at gøre boliger dyrere22.9.2026 13:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Flere af regeringens boligpolitiske forslag risikerer at modarbejde målet om flere og billigere boliger. Især i København kan forslagene øge presset på boligpriserne, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kan din kommune holde på medarbejderne i ældreplejen? Se listen her18.9.2026 08:52:07 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne har vidt forskellige resultater, når det gælder fastholdelse af medarbejdere i ældreplejen. Landets højeste personaleudskiftning er 45 procent, mens laveste er 17 procent, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Loft over rentefradrag rammer iværksættere hårdt16.9.2026 07:28:08 CEST | Pressemeddelelse
Selvstændige er kraftigt overrepræsenterede blandt de danskere, der vil blive ramt af regeringens forslag om et loft over rentefradraget. Det kan forringe vilkårene for små og nye virksomheder, viser ny analyse fra CEPOS
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum