Apollo fordobler salget af skirejser til Gudauri
Kaukasus frister som aldrig før. Apollo Sports melder om en stigning på over 100 procent i bookinger til det georgiske skiparadis sammenlignet med sidste sæson.

I takt med at flere danskere søger nye oplevelser og snesikre alternativer til de klassiske Alper, har Gudauri etableret sig som en af Europas mest spændende skidestinationer. Apollo Sports melder således om en stigning på intet mindre end 115 procent på rejser til Gudauri sammenlignet med samme periode sidste år.
Kombinationen af høje bjerge, autentisk kultur og overkommelige priser gør Gudauri til en favorit blandt både de eventyrlystne og de mere budgetbevidste rejsende.
"Gudauri føles både eksotisk og trygt, med lange, snesikre pister, god mad, lave priser og en ægte skikulturoplevelse. Det er anderledes, spændende – og simpelthen utrolig godt skiløb," siger Daniel Giray, sportsdirektør hos Apollo Sports.
Snesikkert, højt og overraskende overkommeligt
Med skioplevelser fra 2.200 meter over havets overflade og opefter tilbyder Gudauri både højbjergkarakter, solrige dage og stabile sneforhold fra december til april. Mens Alperne har haft varierende vintre, har Gudauri konsekvent leveret vintermagi år efter år.
Her venter velpræparerede pister, skitouring, heliskiing, snescooterkørsel og paragliding over Kaukasusbjergene – en drøm for eventyrlystne skiløbere.
"Når Alperne har haft milde vintre med mindre sne, har Gudauri leveret konstant vintermagi," tilføjer Daniel Giray.
Prisniveauet i Gudauri er desuden betydeligt lavere end i Alperne, og mange oplever, at de får mere skiløb for pengene uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Gudauri har herudover investeret i moderne Doppelmayr-lifte, som giver både fart og flow på pisterne.
"Vi kalder det "Doppelmayr-effekten". Når liftene går lige så hurtigt, som rygtet om Gudauri spreder sig," griner sportschefen.
Nemt at rejse til, ægte og familievenligt
Med fly fra Stockholm, København, Oslo og Helsinki til Tbilisi via Riga, og kun 2,5 timers transport til bjerget, har rejsen til Gudauri aldrig været nemmere. En komplet Apollo-pakke med indkvartering, transport og liftkort inkluderet venter – foruden skandinavisk servicepersonale, lokale delikatesser og udsøgt georgisk vin.
Apollos gæster til Gudauri består ofte af familier, far-søn-duoer og vennegrupper, der leder efter noget nyt, sjovt og overkommeligt.
"Det er meget sjovere end Sälen, Åre og Trysil – og meget billigere end Alperne!" understreger Giray.
Fakta om Gudauri:
• Skicentret ligger ca. 2.200 m over havets overflade
• Højeste liftpunkt: 3.276 m over havets overflade
• Faldhøjde: Over 1.200 meter
• Længste piste: Op til 7 km
• Pris på øl: 25–50 kroner
Om Apollo Sports Ski
Apollo tilbyder omhyggeligt udvalgte skidestinationer, hvor snesikkerhed, autentiske oplevelser og valuta for pengene er i centrum. Højdepunkter inkluderer Gudauri i Georgien, Bansko i Bulgarien, Alagna i Italien, Hokkaido i Japan, roadtrips i Canada, catskiing i Nordmakedonien og skitouring på Kreta.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkBilleder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
DERTOUR Group styrker koncernledelsen efter rekordvækst27.10.2025 14:21:59 CET | Pressemeddelelse
Udvider ledelsen for at drive kundecentricitet, rentabel vækst og teknologisk innovation.
Apollo Rejser øger sit fokus på Spanien16.10.2025 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Rejsearrangøren udvider programmet i Spanien og tilbyder nu rejser til 35 destinationer og byer.
Salgsrekord for træningsrejser14.10.2025 08:56:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports har allerede nu solgt flere rejser end i hele 2024.
HYROX indtager Apollo Sports-hotellerne8.10.2025 08:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan gæsterne på Apollo Rejsers Playitas Resort og Monte Feliz deltage i instruktørledede HYROX-sessioner – et af verdens pt. mest populære højintensitetstræningskoncepter.
Danskerne har tropisk rejsefeber29.9.2025 08:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af eksotiske rejser stiger voldsomt. Allerede nu melder Apollo om flere bestilte rejser til Thailand end i hele 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





