Danskerne har tropisk rejsefeber
29.9.2025 08:32:00 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Salget af eksotiske rejser stiger voldsomt. Allerede nu melder Apollo om flere bestilte rejser til Thailand end i hele 2024.

Mens efterårslyset så småt begynder at indhylle Danmark, drømmer flere og flere sig væk til hvide sandstrande, tropisk varme og nye oplevelser. Apollo melder således om stærk vækst i salget af rejser til eksotiske destinationer denne vinter, hvor Thailand, Mauritius, Vietnam, Sri Lanka og Goa står øverst på listen.
Der er allerede solgt flere rejser til Thailand, end der blev solgt i hele 2024. Sammenlignet med samme periode sidste år er salget til Thailand steget med næsten 25 pct., mens Goa, Seychellerne, Cancun og Curaçao også viser en stigning på cirka 10 pct.
Økonomien giver plads til drømmerejsen
Ifølge Danmarks Statistik steg antallet af overnatninger i udlandet med 5,2 pct. i 2024, hvilket viser en stærk interesse for udenlandsrejser. Prognoser fra Dansk Industri peger desuden på fortsat vækst i turismen, herunder efterspørgslen efter eksotiske destinationer. En stærk dansk økonomi giver danskerne bedre mulighed for at prioritere oplevelser og ferier.
”Rejser er og forbliver en vigtig prioritet for os, fordi det handler om så meget mere end sol og vand. Det er i ferien, vi dyrker uafbrudt kvalitetstid med dem, vi holder af, sænker skuldrene og virkelig slapper af. Med andre ord er det ikke tilfældigt, at mange mennesker betragter deres ferie som en sundhedsinvestering,” siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør hos Apollo Travel.
I en undersøgelse foretaget af Norstat på vegne af Apollo svarede halvdelen af de adspurgte sågar, at de ikke ville have noget at se frem til, hvis de holdt op med at rejse. En ud af fem angav desuden, at de ville føle sig umotiverede og rastløse, og hele 16 pct. svarede, at de ville være direkte ulykkelige. Samtidig mente 34 pct., at rejser styrker relationerne til venner og familie, og lige så mange angav, at rejser simpelthen gør dem glade.
Vælg eventyrlige oplevelser
For mange handler vinterferien ikke længere kun om sol og strand, men om at kombinere afslapning med unikke oplevelser. I Sri Lanka kan man opleve elefanter i det fri, i Thailand lokker street food-markeder med smagsoplevelser, Mauritius byder på nogle af verdens smukkeste koralrev, og i Cancun fyldes natten af caribiske rytmer under stjernehimlen.
”Vi spår, at vinteren 2025/2026 bliver den sæson, hvor flere danskere end nogensinde vælger at bytte kulde og mørke ud med tropiske eventyr, farver og minder for livet. Vi vil have mere end bare en ferie – vi vil opleve, smage og udforske. Og for mange er vinteren tiden til virkelig at realisere deres drømmerejse,” slutter Glenn Bisgaard.
|
Mest populære rejsemål |
Størst salgsstigning sammenlignet med 2024 |
|
Thailand |
Thailand |
|
Mauritius |
Goa |
|
Vietnam |
Seychellerne |
|
Sri Lanka |
Cancun |
|
Goa |
Curaçao |
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkBilleder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Solorejser i kraftig vækst25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports oplever rekordstor interesse for sine SOLO-rejser. Det seneste år er salget steget med 30 procent, samtidig med at flere afgange er blevet udsolgt længe før afrejse. Nu imødekommer rejsearrangøren den stigende efterspørgsel med flere afgange i 2027.
Apollo Sports lancerer Shaolin Kung Fu-retreat i Kina20.8.2026 08:49:31 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports fortsætter med at udvide udbuddet af unikke træningsrejser og lancerer nu et 12-dages Shaolin Kung Fu-retreat i Dengfeng i Kina. Her får deltagerne mulighed for at træne autentisk Shaolin Kung Fu med erfarne mestre – blot få minutter fra det legendariske Shaolintempel.
DERTOUR Group European Travel Trend Report del III: Slow travel og solorejser vinder frem blandt europæiske rejsende19.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne søger i stigende grad ferier, hvor tempoet sænkes, opholdet forlænges, og fokus flyttes fra mange oplevelser til få, men mere mindeværdige øjeblikke. Samtidig er solorejser ved at blive en fast del af europæernes ferievaner. Det viser tredje og sidste del af DERTOUR Groups European Travel Trend Report.
Apollo åbner charterrejser fra Sønderborg Lufthavn19.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren 2027 lancerer Apollo sine første charterrejser fra Sønderborg Lufthavn. Med direkte fly til Kreta og Ioannina får de rejsende adgang til både græske storfavoritter og nye oplevelser i Albanien.
Hver tredje dansker har oplevet eller jagtet kærligheden på ferien17.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien byder ikke kun på sol, strand og lange middage – den skaber også kærlighedshistorier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




