Kribler det i dine planter – så er der måske en karantæneskadegører på spil
Tager du planter med hjem fra ferien? Køber du planter på webshops uden for EU? Så er der god grund til at læse med her. For udenlandske planter og frø, kan nemlig potentielt indeholde voldsomt skadelige biller og sygdomme, som er en trussel mod dansk natur. Det stiller Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skarpt på i plantesundhedskampagnen #PlantHealth4Life, hvor du som borger kan få information om, hvordan du hjælper med at passe på naturen.

Efterårsferien er for mange en anledning til at drage mod sydligere himmelstrøg, hvor klimaet er lidt rarere end det til tider omskiftelige og lumske danske efterårsvejr. Turen mod varmen er måske også en anledning til, at tage lidt souvenirs med hjem, måske i form af frø, planter eller frugt.
Ligeledes er årstiden også for mange danskere en god anledning til, at købe nye planter til både hus og have. Men inden man giver efter for kriblen i de grønne fingre, er det vigtigt at være opmærksom på, hvor de planter, man anskaffer sig, kommer fra. Det skyldes, at en del biller, kryb og plantesygdomme, der let spreder sig via importerede planter og frø, udgør en meget stor trussel mod den danske og europæiske natur og fødevare- og planteproduktion.
”De mest skadelige og uønskede insekter og plantesygdomme er kategoriseret som såkaldte karantæneskadegørere. En karantæneskadegører er på mange måder værre end invasive arter, da vi ved at skadegørerne kan medføre massive ødelæggelser på både naturen og på plante- og fødevareproduktion og det er derfor vigtigt, at de straks bliver bekæmpet, hvis de bliver opdaget. Vi har en del eksempler fra andre europæiske lande, hvor store mark- og plantageområder i bl.a. Spanien og Frankrig har måtte ryddes totalt, da en karantæneskadegører har bidt sig fast og det vil vi for alt i verden gerne undgå sker herhjemme,” fortæller kontorchef i Landbrugs- og Fiskeristyrelsens kontor for Planter & Biosikkerhed, Kristine Riskær.
Har dine planter papirerne i orden?
For at gøre opmærksom på problemet med uønskede gæster i plantebagagen, deltager Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i plantesundhedskampagnen #PlantHealth4Life i samarbejde med vores europæiske kollegaer. Kampagnen stiller skarpt på, hvordan man som borger kan hjælpe med at passe på den danske og europæiske natur. Det kan man bl.a. ved at sikre, at de planter og frø man har med hjem eller køber i udlandet, uden for EU, har et plantesundhedscertifikat, der er en garanti for, at planter og frø ikke indeholder en karantæneskadegører.
”Vi ved desværre af erfaring, at en del udenlandske plantewebshops, ikke umiddelbart lever op til de gældende EU-krav for import af planter og frø. Der bliver dagligt i tolden rundt om i Danmark, konfiskeret planter og frø, der ikke har det fornødne plantesundhedscertifikat. Plantesundhedscertifikatet er obligatorisk, hvis man vil have en plante ind i Europa. Reglerne gælder uanset mængden, så har man købt lidt frø eller en blomst på en rejse, skal man stadigvæk huske at få papir på det. Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man forsøger at få planter fra udlandet, som ikke overholder reglerne med hjem, da hver overtrædelse kan medføre en bøde på op til 10.000 kroner, forklarer Kristine Riskær.
Læs mere om, hvilke regler der gælder og hvordan du kan hjælpe med at passe på vores plantesundhed på www.plantesundhed.dk
Om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Dansk tangeventyr under opsejling i Odsherred27.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uudnyttet og med et kæmpe potentiale – tangprojekt vil knække koden til at dyrke nye tangarter, så forbrugere i fremtiden kan få friskdyrket tang direkte fra den danske kyst.
Fredning af laks og ørred i ferskvand frem til 28. februar 202626.11.2025 09:16:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 28. februar 2026 er det forbudt at fange laks og ørred i ferskvand. Fredningen af fiskene skyldes, at laks og ørred gyder i denne periode og derfor skal have fred.
Fiskerikontrollen afslører ulovligt fangst af mere end 60 ål og torsk i Hornbæk Havn17.11.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årvågen borger hjalp fiskerikontrollen med at få sat en stopper for ulovligt fiskeri i Hornbæk Havn. Fiskerikontrollen fandt ulovlig fangst af 22 store levende ål og 43 torsk, der var gemt i en jolle i havnen.
Ålekontrol langs Langeland og ved Reersø Havn afslørede ulovligt fiskeri10.11.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Nattekontrol af ålefiskeriet resulterede i konfiskation af 14 ulovlige fiskeredskaber, da fiskerikontrollen var på kontrol langs Langeland og i bæltet ud for Reersø Havn i Nordvestsjælland.
Fiskerikontrollen fik sat en stopper for ulovligt fiskeri i Haderslev Fjord29.10.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fiskerikontrollen fik sat en stopper for ulovligt fiskeri i Haderslev Fjord, hvor en eller flere fiskere, havde udsat åleruser ulovligt i vandet. Fangsten i ruserne blev straks genudsat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum