VS Automatic er nomineret til Årets Læreplads 2025: ”Det er et gensidigt skulderklap.”
Den horsensianske elinstallatør VS Automatic er blandt kandidaterne til titlen som Årets Læreplads 2025. Indstillingen kommer fra virksomhedens første handelselev nogensinde, Lasse Wagner Christiansen, som fremhæver tillid, ansvar og trivsel som nøgleord i sit forløb.

Den horsensianske elinstallatør VS Automatic fortsætter med at skrive historie. Ikke nok med, at virksomheden blev beriget med deres første handelselev nogensinde tilbage i januar 2024 – nu kan de (forhåbentligt) også se frem til titlen som Årets Læreplads 2025. Indstillingen til titlen kommer fra selvsamme handelselev.
2 års læretid har givet styrket selvtillid og faglighed
Det store fokus på medarbejdertilfredshed, -trivsel og -udvikling har for alvor givet pote for VS Automatic i Horsens. Virksomhedens trofaste handelselev, Lasse Wagner Christiansen, har siden starten af sin ansættelse fået ansvar, indflydelse og medbestemmelse – og ikke mindst, frihed under ansvar.
Nu, næsten 2 år senere, trives han stadig i sit arbejde hos elinstallatøren. Faktisk så meget, at han tidligere på året valgte at indstille VS Automatic til Årets Læreplads 2025 gennem Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
”Som handelselev hos VS Automatic har jeg fået en helt særlig mulighed for at udvikle mig fagligt – ikke kun gennem klassiske salgsopgaver, men også ved at være aktivt involveret i beslutningsprocesser, produktvalg, markedsføring og kundedialog,” skriver Lasse Wagner Christiansen i sin indstilling til konkurrencen.
Han tilføjer: ”Det har været en lærerig rejse, hvor jeg har fået lov til at prøve kræfter med mange forskellige aspekter af dét at drive og udvikle en moderne elinstallationsvirksomhed.”
Ledelsen har fokus på det hele menneske
Lasse Wagner Christiansen fremhæver, at ledelsen har vist ham stor tillid og givet ham frihed under ansvar, hvilket har styrket både hans faglighed og selvtillid. Den menneskelige tilgang præger kulturen i virksomheden, der også er nomineret til Byens Bedste Arbejdsplads 2025 i Horsens.
Torben Steffensen, direktør for VS Automatic, udtaler: ”Vi er utroligt stolte over, at vores handelselev har indstillet os til Årets Læreplads. Det er et gensidigt skulderklap – vi gør vores bedste for at skabe gode rammer for trivsel og læring hos vores elever og lærlinge, men det er deres engagement, der gør forskellen.”
Spændingen udløses i København d. 4. november
Indstillingen til konkurrencen blev overrakt personligt af repræsentanter fra Business College Syd tidligere på måneden. Skoler rundt omkring i landet udvælger hver især én kandidat, og her har Business College Syd valgt VS Automatic som deres kandidat til den nationale konkurrence.
I uge 43 får VS Automatic og Lasse Wagner Christiansen at vide, om de er gået videre til den nationale finale. Finalen afholdes i København d. 4. november 2025.
Nøgleord
Kontakter
Camilla Søndergaard Andersen
csa@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
Regeringen vil minimere elafgiften til 1 øre pr. kWh15.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i sinde at reducere elafgiften til EU’s minimumssats for private på 1 øre pr. kWh inkl. moms, ligegyldigt om husstanden bruger mere eller mindre end 4.000 kWh om året. Ændringen træder sandsynligvis i kraft, når kalenderen viser 1. januar 2026 og gælder til og med år 2027.
VE-godkendelsesordningen afskaffes pr. 1. juli 20258.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske sommer 2025 har budt på lidt af hvert, både solskin og regn – og nu også afskaffelsen af den velkendte VE-godkendelsesordning. Begivenheden har skabt blandede følelser hos installatører i el-og vvs-branchen, og hos VS Automatic i Horsens er direktør, Torben Steffensen, ærgerlig over nyheden.
Elinstallatør i Horsens giver en håndsrækning til unge mennesker på kanten af arbejdsmarkedet31.3.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VS Automatic fortsætter indsatsen for at hjælpe unge mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Siden 2019 har den østjyske elinstallatør været en del af beskæftigelsesindsatsen NExTWORK, som er sat i verden for at danne relationer mellem virksomheder og udsatte unge.
Varmepumpepuljen åbner den 25. februar 202524.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen genåbner Varmepumpepuljen den 25. februar 2025, hvilket giver boligejere mulighed for at søge tilskud til installation af varmepumper. Reglerne for udbetaling af tilskud er blevet forenklet for at lette ansøgningsprocessen.
VS Automatic modtager Match for Fremtiden-prisen8.11.2024 11:43:58 CET | Pressemeddelelse
Den østjyske elinstallatør VS Automatic får Match for Fremtiden-prisen for sit arbejde med elektrikerlærlinge og elever.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum