VE-godkendelsesordningen afskaffes pr. 1. juli 2025
Den danske sommer 2025 har budt på lidt af hvert, både solskin og regn – og nu også afskaffelsen af den velkendte VE-godkendelsesordning. Begivenheden har skabt blandede følelser hos installatører i el-og vvs-branchen, og hos VS Automatic i Horsens er direktør, Torben Steffensen, ærgerlig over nyheden.

Elinstallatøren VS Automatic, som har base i Horsens, har siden 2019 været VE-godkendt inden for solceller og varmepumper. Det betyder, at medarbejderne er specialuddannede inden for netop disse former for vedvarende energi.
Da VE-ordningen blev indført i 2013, var det for at sikre, at installatører inden for el og vvs havde de nødvendige kompetencer og den korrekte viden til at installere små vedvarende anlæg (også kaldet VE-anlæg). Men der er sket meget siden 2013.
Danmark har fulgt godt med udviklingen inden for vedvarende energi, hvorfor der er opbygget store mængder erfaring med VE-teknologier blandt virksomhederne. Samtidig har uddannelsesinstitutionerne løbende tilpasset deres faglige indhold i el- og vvs-undervisningen, så det stemmer overens med kravene på markedet. Det vil sige, at både nye og erfarne medarbejdere er godt rustede til at arbejde med VE-anlæg, hvilket overflødiggør VE-godkendelsesordningen.
Et farvel til kvalitetsstemplet
En VE-godkendelse er hidtil brugt som et kvalitetsstempel, som har hjulpet kunder med at vælge en kompetent og troværdig installatør til deres projekt.
VS Automatics direktør, Torben Steffensen, er især bekymret over, at dette signal om kvalitet forsvinder.
”Jeg synes, det er ærgerligt, at VE-ordningen er blevet afskaffet. Det bliver sværere for vores kunder at vurdere, hvilken installatør der er den mest kompetente til opgaven, da VE-godkendelsen hidtil har været et vigtigt kvalitetsstempel.”
Han tilføjer: ”VE-ordningen har hjulpet forbrugere med at finde hoved og hale i et konkurrencepræget marked. Når ordninger som denne forsvinder, risikerer vi, at forbrugerne får svært ved at skelne mellem de installatører, der leverer solidt håndværk, og dem der ikke gør.”
Ideen om, at VE-godkendelsesordningen skulle nedlægges, opstod bl.a. fordi, autorisationsloven og diverse kompetencekrav, f.eks. fra Miljøstyrelsen, gør, at virksomhederne i el- og vvs-branchen i forvejen skal leve op til diverse standarder for at måtte arbejde med VE-teknologier. Derfor blev det vurderet, at der ikke længere er behov for en separat godkendelsesordning, da alle autoriserede installatører pr. definition er kompetente nok til at udføre arbejdet.
Ifølge brancheorganisationen TEKNIQ vil nedlæggelsen af ordningen sandsynligvis påvirke kvaliteten af det udførte arbejde negativt, da installatørerne ikke længere skal slippe igennem et nåleøje, som de hidtil har skullet for at blive VE-godkendt.
Flere installatører kan indgå i varmepumpepuljen
Når private forbrugere fremover søger om tilskud gennem den offentlige støtteordning ved navn varmepumpepuljen, er det ikke længere et krav, at virksomheden, der monterer og installerer varmepumpen, er VE-godkendt. Virksomheden kan i stedet ”nøjes” med en autorisation og en plads i Sikkerhedsstyrelsens autorisationsregister.
Torben Steffensen udtaler: ”Hos VS Automatic vil vi fortsat udvise dedikation og engagement, da vi ikke vil lade VE-ordningens fravær påvirke vores faglige stolthed.”
Hvad er (eller rettere sagt, var) VE-godkendelsesordningen?
”VE” står for vedvarende energi. VE-godkendelsesordningen er en frivillig ordning, som blev etableret i 2013, hvor virksomheder bliver godkendt af Energistyrelsen, hvis de opfylder bestemte krav inden for deres område (enten el eller vvs). Dermed er en VE-godkendelse et tydeligt signal og troværdig dokumentation på, at virksomheden har de rette kompetencer til f.eks. at arbejde med solceller eller varmepumper.
Alle VE-godkendte installatører har gennemgået særlig undervisning, og det bliver kontrolleret årligt, om virksomhederne stadig opfylder kravene til godkendelsen. Desuden er alle VE-godkendte virksomheder en del af brancheorganisationen TEKNIQ, som stiller deres garantiordning på op til 150.000 kr. til rådighed for installatørernes kunder. Ved nedlæggelsen af VE-ordningen er kunderne ikke længere sikret denne garanti, da det kan blive udfordrende at skelne mellem de tidligere ikke-VE-godkendte installatører og de tidligere VE-godkendte installatører.
Nøgleord
Kontakter
Camilla Søndergaard Andersen
csa@vs-automatic.dkLinks
Om VS Automatic
Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.
Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.
Følg pressemeddelelser fra VS Automatic
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VS Automatic
VS Automatic løfter endnu en gang deres sociale ansvar og modtager CSRpeople-mærket 202625.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elinstallatøren VS Automatic har for nyligt modtaget CSRpeople-mærket for 8. gang i træk. Virksomheden rummer både lærlinge, fleksjobbere, praktikanter og fastansatte – og en kørestolsbruger har endda fået sin helt egen rampe ind til frokoststuen.
Elektrikerlærling Max Birk Sandvad modtager legat fra Sydbank Fonden4.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad der var maskeret som et personalemøde på en almindelig torsdag eftermiddag viste sig at være en hyldest til VS Automatics elektrikerlærling Max Birk Sandvad. Den dygtige lærling modtog Sydbank Fondens lærlingelegat på 15.000 kr. for hans udmærkelse gennem hans læretid.
Private kan nu få fradrag for serviceeftersyn af varmepumper29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra d. 1. januar 2025 kan boligejere igen nyde godt af håndværkerfradraget, og nu står det klart, at fradraget også omfatter serviceeftersyn af luft til luft- og luft til vand-varmepumper.
VS Automatic er nomineret til Årets Læreplads 2025: ”Det er et gensidigt skulderklap.”15.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den horsensianske elinstallatør VS Automatic er blandt kandidaterne til titlen som Årets Læreplads 2025. Indstillingen kommer fra virksomhedens første handelselev nogensinde, Lasse Wagner Christiansen, som fremhæver tillid, ansvar og trivsel som nøgleord i sit forløb.
Regeringen vil minimere elafgiften til 1 øre pr. kWh15.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har i sinde at reducere elafgiften til EU’s minimumssats for private på 1 øre pr. kWh inkl. moms, ligegyldigt om husstanden bruger mere eller mindre end 4.000 kWh om året. Ændringen træder sandsynligvis i kraft, når kalenderen viser 1. januar 2026 og gælder til og med år 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum