Dagrofa ApS

Stor fødevaremesse med juletema kommer igen i år til Brande

Del

Den 23. oktober inviterer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirerende kulinarisk messe under titlen ’Julens Madscene’. Arrangementet bliver afholdt hos Skandinaviens største økologiske producent Axel Månsson A/S (Grarupvej 15, 7330 Brande).

Dagrofa Foodservices årlige kulinariske julemesse vender retur torsdag den 23. oktober 2025, og eventet bliver for anden gang afholdt hos den økologiske fødevareproducent Axel Månsson A/S i Brande.  

’Julens Madscene’ er målrettet repræsentanter fra både store og små køkkener med et CVR-nummer, som denne dag kan opleve masser af madglæde, lokale råvarer, skarpe tilbud og gastronomisk inspiration til julemenuen.

En af tovholderne på ’Julens Madscene’ er Joachim Holst, som i Dagrofa Foodservice er salgschef i den vestlige del af landet. Han sætter disse ord på den kommende udgave af ’Julens Madscene’:

-Vi siger med et smil på læben, at julen starter hos Dagrofa Foodservice, når vi inviterer de professionelle køkkener til hyggelig dag med konkret inspiration til dette års julemenu. For mange spisesteder er juleperioden utrolig vigtig periode med mange arrangementer og gæster. Derfor skal råvarerne også være i orden for at kunne skabe gode madoplevelser.  

Masser af fødevareleverandører er på plads som udstillere

En lang række leverandører har meldt deres ankomst som udstillere på ’Julens Madscene’, hvor de ikke blot byder på produktnyheder og smagsprøver, men også deler ud af deres viden, erfaring og passion for mad.

Joachim Holst, salgschef vest i Dagrofa Foodservice, siger:

-Vores leverandører kommer til ’Julens Madscene’ til at diske op udstillinger, der er inspirerende og udover det sædvanlige. Sammen med skarpe juletilbud og masser af smagsprøver bliver det en dag, hvor vi forhåbentlig får klædt en masse lokale spisesteder godt på til både julefrokosterne og nytårsfesten.

Disse leverandører er på plads til ’Julens Madscene’ 2025: Arla Foods, BKI foods, Bryggeriet Vestfyen, Danish Crown, Danpo, DAVA Foods, Delika Food Group, Delitaste, DENCON FOODS, Dina Food, Duni Group, Flensted Food Group, Haugen Gruppen, House of Foods, Kastberg, Kohberg, La Lorraine, Lantmännen Schulstad, Lantmännen Unibake, Mette Munk, MultiLine, Nordana, Odense Marcipan, Orkla Foods, OSCAR, Paulig Group, Peka, Polar Seafood, Slagter Lampe, Thise Mejeri, Unilever og Valsemøllen.

Derudover medvirker Dagrofa Foodservices egne specialister i form af HKI Ost, Grambogård, KødGrossisten og Prima Frugt. Endelig har fødevaregrossisten også fagfolk med, der har fokus på fisk.

Som et eksklusivt tilbud til de besøgende bliver der budt på et kig ind bag facaden, når der i løbet af dagen bliver gennemført rundtur hos Axel Månsson A/S, der er Skandinaviens største økologiske landbrug.

Det er gratis er deltage  

Som nævnt er ’Julens Madscene’ målrettet professionelle køkkener/alle med et CVR-nummer.

Det er gratis at deltage, og billetter kan bookes gratis via dette link.

Afslutningsvis siger Joachim Holst, salgschef vest i Dagrofa Foodservice:

-Vi glæder os i denne tid, hvor vi ser frem til at samle en masse fødevareprofessionelle til et stort arrangement med fokus på at udvikle den danske madscene med særligt fokus på julens retter. Det sætter vi en stor ære i, og vi håber med vores inspiration at gøre den kommende periode lidt nemmere for de lokale restauranter, caféer og storkøkkener.

Fakta om Dagrofa Foodservice:

  • Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen.
  • Vi står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til Michelin-restauranter.
  • Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialisterne HKI Ost, Grambogård, Grøn Fokus og Prima Frugt.
  • https://dgfs.dk/nyheder/events/julens-madscene-2025/ er der mere information om ’Julens Madscene’ – og det er også via linket, at der kan bookes gratis billetter.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

En af tovholderne på ’Julens Madscene’ er Joachim Holst, som i Dagrofa Foodservice er salgschef i den vestlige del af landet. Han sætter disse ord på den kommende udgave af ’Julens Madscene’: "Vi siger med et smil på læben, at julen starter hos Dagrofa Foodservice, når vi inviterer de professionelle køkkener til hyggelig dag med konkret inspiration til dette års julemenu."
En af tovholderne på ’Julens Madscene’ er Joachim Holst, som i Dagrofa Foodservice er salgschef i den vestlige del af landet. Han sætter disse ord på den kommende udgave af ’Julens Madscene’: "Vi siger med et smil på læben, at julen starter hos Dagrofa Foodservice, når vi inviterer de professionelle køkkener til hyggelig dag med konkret inspiration til dette års julemenu."
Download
Julens Madscene 2025
Julens Madscene 2025
Download
Julens Madscene 2025
Julens Madscene 2025
Download
Julens Madscene 2025
Julens Madscene 2025
Download

Om Dagrofa

Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne. 

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye