Forsikringsejer vil styrke lokalsamfunds fælles beredskaber
LB Foreningen, der står bag LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, har netop bevilliget 1,4 mio. kr. til et udviklingsprojekt med Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet. Projektet skal etablere konkrete værktøj for lokalsamfund, som i fællesskab vil styrke det lokale beredskab i deres nærområde.

Når vandet står højt eller vælter ned, når strømmen er gået og internettet er slukket, så er mange danskere i dag på herrens mark og i mange tilfælde også på egen hånd, når der skal findes løsninger. Det vil LB Foreningen sammen med Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet nu gøre noget ved.
”Vi ved, at der er masser af saft, kraft og fællesskab i lokalsamfundene overalt i landet. Hvis vi kan skabe inspiration til at tackle nogle af de forskellige problemer, som klimaforandringer, geopolitik og cyberangreb kan forårsage, sammen, så tror vi på, at vi kan både aflaste myndighederne, reducere skaderne og samtidig bygge noget i fællesskab,” siger Lars Busk Hansen, formand i LB Foreningen.
Konkret skal projektet undersøge, hvordan man kan bygge relevante beredskabsfællesskaber i fire forskellige typer af lokalsamfund: Landsbyen, det almene boligområde, grundejerforeningen og andelsboligforeningen.
Her vil forskerne fra Københavns Professionshøjskole og Aalborg Universitet undersøge, hvordan man bygger de mest hensigtsmæssige beredskaber lige der, hvor folk bor.
”Det er ikke gået nogens næse forbi, at vi i Danmark har brug for at have større fokus på vores beredskab. Men fokus har i høj grad været på den enkelte familie eller individ – vand til tre dage, konserves og FM-radioer. Der har været mindre fokus på, hvordan borgere i fællesskab kan håndtere kriser og ekstremt vejr. Kollektive løsninger er ofte bedre og mere effektive. For eksempel vil et boligområde som oftest blive meget bedre beskyttet mod skader ved oversvømmelser, når man arbejder sammen om at sikre med sandsække, end hvis den enkelte skal sikre sit individuelle hjem,” forklarer Birgitte Hoffman, lektor på Aalborg Universitet.
I løbet af det næste halvandet år vil hun sammen med Nina Baron fra Københavns Professionshøjskole følge fire forskellige lokalsamfund og afprøve en række mulige måder at samarbejde omkring opbygningen af effektive lokale beredskaber.
”Der er mange eksempler på, at vi som mennesker er virkelig gode til at arbejde sammen, når vi også kan se værdien for os selv. Ofte mangler vi dog en måde at starte på. Hvad skal vi konkret gøre her i vores nærområde? Hvad ville være det smarte at gøre? Det er de ting vi gerne vil udforske og få skabt nogle helt konkrete handlingsanvisninger på,” forklarer Nina Baron, lektor fra Københavns Professionshøjskole og en af forskerne bag projektet.
Projektet er støttet af LB Foreningen med en samlet bevilling på 1.393.125 kr. og løber fra 1. januar 2026 til 30. juni 2027.
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkBirgitte HoffmannLektorAalborg Universitet, CPH, Institut for Bæredygtighed og Planlægning
Tlf:2671 9694Nina BaronLektorKøbenhavns Professionshøjskole, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen
Tlf:51632585OM LB FORENINGEN
LB Foreningen er ejer af LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, med over 465.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 69 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring.
OM KØBENHAVNS PROFESSIONSHØJSKOLE
Københavns Professionshøjskole er en landes største videregående uddannelsesinstitutioner og har et bedrive fokus på praksisnær og anvendelsesorienteret forskning der bidrager til at løse centrale og komplekse samfundsudfordringer. Forskningsmiljøet i Samfundssikkerhed på Katastrofe- og risikomanagement har et tværfagligt fokus på opbygning af samfunds resiliens.
OM AALBORG UNIVERSITET
Aalborg Universitet (AAU) er et dansk universitet med en international førende position inden for problembaseret forskning og undervisning og en stærk tradition for samarbejde med praksis. Som et tværfagligt forskningsinstitut udmærker Institut for Planlægning og Bæredygtighed (PLAN) sig ved at samle eksperter fra forskellige fagligheder i komplekse, multi-metode projekter af høj relevans for politik, samfund og erhvervsliv.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Ved du, om din røgalarm virker?5.12.2025 14:16:27 CET | Pressemeddelelse
Julehyggen er over os. Derfor er det vigtigt at være ekstra opmærksom, når stearinlys, adventskransen og de levende lys på juletræet skal tændes. Det er også vigtigt at have styr på røgalarmen, og det er ikke alle, der har det. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring.
4,7 mio. kr. til fællesskab og trivsel i uddannelse fra LB-fonde24.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
De to fonde LB Fonden og LB Foreningens Fond har tilsammen uddelt 4,7 mio. kroner til i alt syv forskellige indsatser. De spænder over e-læringsforløb om fællesskaber på FGU-skolerne til Lydskolen, der giver unge kvinder og piger mulighed for at udforske og deres kreative stemme gennem musikproduktion.
Black Friday: Spar penge og undgå dobbeltforsikring21.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets største shopping dag, Black Friday, nærmer sig med hastige skridt, og mange danskere gør sig klar til at jagte gode tilbud. Særligt elektronik fylder ofte i indkøbskurven, og derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, danskerne til at tjekke deres indboforsikring.
Snevejr på vej: Sådan forbereder du bedst køreturen som bilist19.11.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Meteorologerne melder om risiko for mere end 10 centimeter sne allerede i denne uge. Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring, giver her en række gode råd til bilister i det kolde vintervejr.
Pas på de glatte veje!17.11.2025 17:22:59 CET | Pressemeddelelse
Mange cyklister har i dag oplevet spejlglatte cykelstier og veje. Også hos LB Forsikring har man mærket vintervejret på antallet af anmeldelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum