Kulturarv til 18 mio. kroner
13.10.2025 13:17:42 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Fredag den 3. oktober kunne Historie Haderslev åbne de røde døre til deres nye Formidlings- og magasinbygning, Historiens Hus Haderslev; noget alle medarbejderne havde set frem til.

Arrangementet var for inviterede gæster, og bød på velkomst ved Bent Vedsted Rønne, chef for Historie Haderslev, musikalske indslag og fællessang, taler ved borgmester Mads Skau og udvalgsformand Kjeld Thrane, officiel åbning, hvor det røde bånd blev klippet, efterfulgt af rundvisninger i bygningen.
Landets tredje største kommunale arkiv
Bygningens 1400 kvadratmeter rummer 7 hyldekilometer historie; historie om dig og mig og ikke mindst Haderslev kommune, men også vores sønderjyske samarbejdskommuners bevaringsværdige arkivmaterialer fra Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Vejen. Magasinet skal også rumme lertøj og dåser fra Ehlers Samlingen, Historie Haderslevs genstandssamling og AV-arkivmateriale. Sidst men ikke mindst befinder Haderslev Kommunes malerisamling og arkivets malerisamling sig på mezzaninen i magasinet. Denne samling rummer i dag 800 værker, heriblandt Kamma Svensson og 120 malerier af den lokale kunstner Karl-Johan Berkwill, men der er plads til 1400 malerier.
Foruden de 7 km hylder i det nye magasin, rummer arkivets gamle bygninger også 7 km, der skal hjemhentes 4 km fra Vejle, 1 km fra lejet hal i Skrydstrup, og om et par år, vil også læsesalens 1,5 km arkivalier være flyttet hjem til Kløvervej; alt i alt mere end 14 kilometer historie, som gør Historie Haderslev til landets tredje største kommunale arkiv.
Formidlingsbygning med plads til arrangementer
Bevæger vi os fra magasinet og videre rundt i bygningen, finder vi ud af, hvorfor det ikke kun er en magasinbygning, men også en formidlingsbygning. Det store formidlingsrum skal formå at spænde vidt og bredt, for her skal der både inviteres skoleklasser, afholdes workshops, være små udstillinger, ydermere skal rummet også kunne udlånes til møder i Sydbyen, og der er mulighed for at afholde mindre formidlingsarrangementer.
AV-afdeling til podcasts og AI
Nedenunder formidlingsrummet ligger AV-afdelingen, et digitalt værksted, som håndterer alle audiovisuelle arkivalier, og hvor der er mulighed for at lave podcast og benytte sig af AI – Kunstig Intelligens, hvor det blandt andet er muligt at gøre fotos levende eller lægge farver ind over.
Med den nye magasinbygning får Historie Haderslev de mest optimale forhold til opbevaring af papirarkivalier, og borgerne får et samlet sted, hvor de kan komme tættere på historien og være med til at skabe den, hvad enten det er gennem billeder, lyd, podcast eller noget helt fjerde.
Nøgleord
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev24.4.2026 08:32:10 CEST | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

