Too Good To Go fylder ti år: Fra dansk app til global bevægelse mod madspild
3.11.2025 12:25:31 CET | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse
På bare ti år er danske Too Good To Go blevet til et globalt eksempel på, hvordan teknologi, forretning og bæredygtighed kan trække i samme retning. Med over 130 millioner brugere og 500 millioner reddede måltider har virksomheden gjort kampen mod madspild til en hverdagsvane for brugere i over 20 lande. Nyeste tilføjelse til Too Good To Go-verdenskortet er Japan.

For ti år siden blev en dansk idé født i København: at forbinde overskudsmad med mennesker, der gerne ville redde den. I dag er Too Good To Go vokset til verdens største markedsplads for overskudsmad og en af de mest markante bæredygtige væksthistorier i nyere dansk erhvervsliv.
Fra hovedkontoret i København driver virksomheden i dag en global forretning med over 130 millioner registrerede brugere og 180.000 partnere på tværs af 20 lande i Europa, Nordamerika, Asien og Australien. Seneste land på Too Good To Go-verdenskortet er Japan, så japanerne og butikker i hele landet nu også har mulighed for at redde mad via platformen. Siden lanceringen i 2016 er mere end 500 millioner måltider blevet reddet fra at gå til spilde, svarende til at undgå 1,35 millioner ton CO₂e, 405 milliarder liter vand og 1,4 milliarder kvadratmeter landanvendelse.
“Ti år er en milepæl, men for os er det også et bevis på, at man kan bygge en succesfuld forretning, samtidigt med at man løser et af verdens mest konkrete klimaproblemer,” siger Mette Lykke, CEO i Too Good To Go. “Vi har vist, at når man gør bæredygtighed enkelt, tilgængeligt og meningsfuldt, så bliver det en vane. Vores brugere og partnere redder hundredetusindvis af måltider hver dag, og det gør en konkret forskel.”
Da Too Good To Go blev lanceret, var madspild et emne, få virksomheder forholdt sig strategisk til. I dag er det en integreret del af ESG-agendaen og en faktor, der både påvirker regnskaber, image og klimapolitik. I den udvikling har Too Good To Go haft en markant rolle som forretningsplatform, der kobler økonomi og ansvar sammen i samme øjeblik, en pose mad bliver reddet.
”Vi forbinder overskud og efterspørgsel”
Too Good To Go’s app gør det muligt for forbrugere at købe overskudsmad fra restauranter, bagerier, supermarkeder og caféer til en brøkdel af normalprisen. For virksomhederne er løsningen et værktøj til at reducere spild, frigøre ressourcer og dokumentere klimaeffekt, en model, der har gjort madspild til både en forretningsmulighed og et fælles anliggende.
Mette Lykke. “Når vi forbinder overskud og efterspørgsel, skaber det værdi for mennesker, for virksomheder og for planeten.” siger Mette Lykke.
Selvom jubilæet er en anledning til at fejre resultaterne, er der stadig meget at kæmpe for. På verdensplan går næsten en femtedel af al mad til spilde, og madspild står fortsat for omkring ti procent af de samlede drivhusgasudledninger. I Danmark alene smides der hvert år 900.000 ton mad ud i produktion, detail og husholdninger.
Under Mette Lykkes ledelse har Too Good To Go udviklet sig fra en app til en B Corp-certificeret tech-virksomhed, der samarbejder med alt fra detailgiganter som Starbucks, Carrefour og Salling Group til lokale producenter. Kombinationen af software, data og partnerskaber har gjort virksomheden i stand til at operere i stor skala uden at miste det enkle princip, som idéen blev født på: at al mad fortjener en chance til, før den ender i skraldespanden.
“Det, der gør Too Good To Go specielt, er, at vi har bygget en global forretning på en fælles holdning: at det skal være så enkelt som muligt at gøre det rigtige,” siger Mette Lykke.
Nøgleord
Kontakter
Caroline Cecilie OlesenFRIDAY
Tlf:22257976caroline@fday.dkBilleder
Links
Om Too Good To Go
Too Good To Go er en certificeret B Corp social impact-virksomhed med en mission om at inspirere og give alle mulighed for at bekæmpe madspild sammen. Gennem sin markedsplads forbinder Too Good To Gos fællesskab usolgte fødevarer fra en række forretningspartnere, herunder detailhandlere, bagerier, caféer, restauranter og producenter.
Too Good To Go er en global forretning med over 130 millioner registrerede brugere og 180.000 partnere på tværs af 20 lande i Europa, Nordamerika, Asien og Australien. Seneste land på Too Good To Go’s verdenskort er Japan, der nu også har mulighed for at redde mad via platformen. Siden lanceringen i 2016 er mere end 500 millioner måltider blevet reddet fra at gå til spilde, svarende til at undgå 1,35 millioner ton CO₂e, 405 milliarder liter vand og 1,4 milliarder kvadratmeter landanvendelse.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Too Good To Go får ny bestyrelsesformand27.3.2026 14:58:43 CET | Nyhed
Madspildsvirksomheden Too Good To Go har udnævnt Andrew Robb som ny bestyrelsesformand. Han overtager posten efter Peter Korsholm, der fortsætter som næstformand. Andrew Robb har tidligere været Chief Operating Officer i Farfetch, hvor han var med til at skalere virksomheden fra en mindre organisation til en global markedsplads og spillede en central rolle i selskabets børsnotering. Udnævnelsen sker i kølvandet på, at Too Good To Go netop har markeret sit 10-års jubilæum og går ind i en ny fase med fokus på international skalering og øget impact i kampen mod madspild. “Andrew har en unik erfaring med at skalere globale markedspladser og bygge organisationer i høj vækst. Det bliver en stor styrke for Too Good To Go, når vi nu tager næste skridt i vores mission om en verden uden madspild,” siger Mette Lykke, CEO i Too Good To Go. Med mere end 120 millioner registrerede brugere og over 200.000 partnere arbejder Too Good To Go for at sikre, at overskudsmad bliver spist i stedet for smidt u
Too Good To Go-lykkeposer har givet Simply Chocolate frihed til at være innovative26.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Chokolade fejler sjældent noget, selvom overfladen har skiftet farve eller datoen er overskredet. Den læring har 3500 besøgende fået med sig hjem, når de har hentet Too Good To Go-lykkeposer med overskudsprodukter fra Simply Chocolates fabrik i Kastrup.
Brugerne hos Too Good To Go redder rekordmange fastelavnsboller i år9.2.2026 13:34:33 CET | Pressemeddelelse
Over hele landet står folk i kø, bagerierne melder udsolgt, og Instagram flyder over med flødeskum, anmeldelser og billeder af landets mest hypede bagværk. Men midt i trenden sker der noget, som få opdager: Der bliver produceret så mange fastelavnsboller, at mange af dem ikke når at blive solgt.
Fra København til Tokyo: Dansk madspildsapp indtager Asien29.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske app Too Good To Go træder nu ind på sit fjerde kontinent. Tokyo bliver den første lokation i Asien, hvor brugere kan hente en såkaldt "lykkepose" og dermed være med til at forhindre, at god mad ender i skraldespanden.
Mindre madspild i julen: Too Good To Go og ONE\THIRD går atter sammen om Spis Op Dag den 27. december22.12.2025 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Spis Op Dag opfordrer danskerne til at spise julens mange rester, som ellers risikerer at ende i skraldespanden. Initiativet, der blev startet i 2024 af Too Good To Go og ONE\THIRD, skal igen i 2025 sætte fokus på madspild i forlængelse af en af årets mest ressourcekrævende perioder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

