Medicinrådet får flere midler til at nedbringe sagspukkel
Regionerne øger Medicinrådets grundbevilling med i alt 41 millioner kroner de næste tre år. Rådet oplever lige nu et stigende antal ansøgninger. Pengene skal derfor sikre, at sagsbehandlingstiderne fortsat holdes nede, så nye lægemidler stadig kan nå hurtigt ud til patienterne.
De seneste år er antallet af ansøgninger om nye lægemidler til Medicinrådet vokset markant. Alene de første ni måneder af 2025 har rådet fået næsten lige så mange ansøgninger som hele sidste år.
Det har gjort, at Medicinrådet ikke længere kan nå at behandle alle ansøgninger inden for de politisk fastsatte sagsbehandlingstider. Derfor får rådet nu et økonomisk løft.
Danske Regioners bestyrelse har besluttet at øge Medicinrådets bevilling med i alt 41 millioner kroner over de næste tre år.
”Det er vigtigt, at nye lægemidler stadig kan nå hurtigt ud til danske patienter. Derfor løfter vi nu Medicinrådet økonomisk, så sagsbehandlingstiden kan sænkes, og vurderingen af ansøgningerne kan begynde til aftalt tid.”
”Samtidig skal de ekstra penge sikre, at rådets opgave med at støtte op under almen praksis fortsat udvikles, og at antallet af behandlingsvejledninger øges”, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.
Hos Medicinrådet er man også glade for den ekstra bevilling:
”Det stigende antal ansøgninger presser vores kapacitet, og vi forventer også mange ansøgninger de næste år. Vores vigtigste opgave er at sikre, at patienterne hurtigt kan få adgang til effektive behandlinger til rimelige omkostninger. Derfor er de ekstra ressourcer meget velkomne, så vi kan afslutte flere sager indenfor de fastsatte tidsrammer. Vi prioriterer samtidig rådgivning af almen praksis og igangsætter derfor flere vejledninger målrettet almen praksis”, siger Medicinrådets forperson Birgitte Klindt Poulsen og fortsætter:
”Vi har arbejdet målrettet på at effektivisere vores arbejdsgange og øget vores produktivitet. Vi vil fortsat se på, hvor vi kan forbedre vores processer, eksempelvis om vi kan vurdere flere lægemidler i hurtig proces”.
Stor stigning i antal vurderinger
Fra januar til og med september har Medicinrådet indtil nu modtaget 63 ansøgninger fra lægemiddelvirksomheder om vurdering af nye lægemidler. Det er næsten lige så mange som i hele 2024, hvor Medicinrådet i alt modtog 68 ansøgninger.
I alt forventer Medicinrådet at udarbejde cirka 90 anbefalinger i 2025. Det er flere end 2024, hvor Rådet udarbejdede 77 anbefalinger.
Mange af de ansøgninger, Medicinrådet modtager, er blevet mere komplekse end tidligere. Det skyldes blandt andet større usikkerhed i de kliniske studier. Sammen med stigningen i antallet af ansøgninger har det ført til længere sagsbehandlingstider.
FAKTA
Sådan øges Medicinrådets bevilling
Danske Regioner har besluttet at øge Medicinrådets grundbevilling i 2026, 2027 og 2028. Bevillingen lægges oven i Medicinrådets grundbevilling på 56,5 mio. kr. årligt og afløser de midlertidige bevillinger, som Medicinrådet har fået i 2024 og 2025.
I 2026 øges bevillingen med 14 millioner kroner til i alt 70,5 millioner kroner, heraf udgør 3 mio. kr. et forventet mindre forbrug i Medicinrådet i 2025.
I 2027 øges bevillingen med 17 millioner kroner til i alt 73,5 millioner kroner.
I 2028 øges bevillingen med 10 millioner kroner til i alt 66,5 millioner kroner.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Links
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Ny overenskomstaftale på plads: Den skal støtte op om kortere ventetid, kvalitetsudvikling og digitalisering hos de praktiserende speciallæger3.10.2025 07:03:50 CEST | Pressemeddelelse
RLTN og FAPS har forhandlet en ny overenskomst for de praktiserende speciallæger på plads. Den gælder for perioden april-december 2026. Den nye aftale sikrer blandt andet 123 millioner kroner til flere behandlinger og undersøgelser hos de praktiserende speciallæger. Det skal nedbringe ventetiderne.
Danske Regioner glæder sig over fælles forståelse af reform af almen praksis22.9.2025 10:35:03 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner glæder sig over den fælles forståelse af reformen af almen praksis, som regeringen og Praktiserende Lægers Organisation mandag har præsenteret. Regionerne bakker op om reformen, som skal styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis.
Regionerne prioriterer det nære sundhedsvæsen og hurtigere behandling i budgetaftaler18.9.2025 11:51:40 CEST | Pressemeddelelse
Alle fem regioner har budgetaftaler på plads for 2026. Regionerne afsætter ekstra penge til at styrke almen praksis samt den øvrige praksissektor og det nære sundhedsvæsen. Derudover afsætter regionerne midler til kortere ventetid og bedre behandling på hospitalerne.
Vaccination mod influenza og covid-19 begynder den 1. oktober10.9.2025 10:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. oktober kan danskere over 65 år og borgere i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb blive vaccineret mod influenza og covid-19. Vaccinationerne tilbydes i hele landet i regionale vaccinationscentre og hos Danske Lægers Vaccinations Service.
Regionernes Åbent Hospital 2025 fik søndag besøgsrekord med over 21.000 gæster7.9.2025 18:05:25 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner til Åbent Hospital på 25 hospitaler, byggerier og ambulancestationer landet rundt. 21.214 danskere kiggede forbi, og det er besøgsrekord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum