Landdistrikter: Aftale om VE-kompensation er et skridt i den rigtige retning, men ikke nok

– Regeringen og aftalepartierne forsøger at hæve kompensationsniveauet samt imødekomme nogle af de problemer, som mange naboer og nærmeste lokalsamfund længe har oplevet, når det gælder opstilling af solcelleparker og vindmøller. Initiativerne bakker vi naturligvis op om, selvom det i omfang ikke er nok, og det ændrer ikke ved, at tusindvis af borgere allerede står midt i konflikterne om nye anlæg, udtaler Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd.

Aftalen vil bl.a. sikre en fordoblet kompensation til de allernærmeste naboer til solceller, mulighed for billigere strøm samt en lidt større kreds af naboer, der får salgsoption, hvilket er initiativer, der finansieres af udviklerne og opstillerne af solcelleanlæggene. Dertil en årlig pulje på 10 millioner kr. i årene 2026-2029 til fremme af borgerinddragelse og øget informationsniveau om borgerejede solcelleparker og vindmøller, samt give lettere adgang for kommuner og regioner til selv at opstille solceller på deres bygningers store tagflader. Sidstnævnte finder regeringen og aftalekredsen pengene til.

– Det er gode tiltag, som vi har efterspurgt i flere år. Det er meget positivt, at der endelig gives mulighed for, at naboer kan få billig strøm fra udviklerne, samt at vi fremover forhåbentlig kommer til at se flere solceller på store kommunale og regionale tagflader, hvilket også sender et signal om, at det ikke kun er på landet og på markerne, at der skal sættes solceller op, udtaler formanden og tilføjer:

– Men samtidig ærgrer det os, at disse elementer ikke var tænkt ind for flere år siden, for modstanden har virkelig bidt sig fast, særligt mod de største VE-anlæg, og vi ser, at modstanden i stigende omfang viser et ”mætningspunkt”, hvor folk ikke vil acceptere flere solceller.

Flere naboer bør kompenseres

Med aftalen vil VE-bonussen til naboer til nye solcelleanlæg fordobles, så de får ca. 9.000 kr. årligt, hvis de bor inden for 200 meter.

– Det er et skridt i den rigtige retning, men ordningen er stadig ikke tilstrækkelig. Kun de allernærmeste naboer får del i kompensationen, som ikke står mål med generne. Vi har længe foreslået at udvide zonen betydeligt og graduere beløbet, så de mest berørte boligejere får mest, og de mindst berørte boligejere inden for en udvidet zone får mindre, siger Steffen Damsgaard.

I regeringens eget VE-udspil fra september blev det foreslået at øge afstandskravene, hvis der planlægges solceller på tre eller fire sider af en ejendom. Dette forslag er ikke med i dagens aftale, og det ærgrer formanden:

– Vi havde gerne set et afstandskrav på 750 meter ved solceller på tre eller fire sider af en ejendom eller landsby, som regeringen også selv foreslog for nylig. Vi mener ligeledes, at afstandsanbefalingerne på 150 meter og 300 meter ved solceller på henholdsvis en eller to sider af en bolig også burde ophøjes til at være minimumsafstand.

Fokus på bedre borgerinddragelse
Aftalen rummer desuden en pulje på 10 mio. kr. årligt frem til 2028, der skal fremme borgerdreven vedvarende energi, borgerinddragelse samt bidrage til erfaringsudveksling.

– Ethvert tiltag, der fremmer borgerinddragelse og skaber en større viden hos den enkelte samt forbedrer den demokratiske proces, er et skridt i den rigtige retning. For det kræver en reel involvering af både lokalsamfundet og selvfølgelig også de nærmeste naboer, hvis man skal fremme opbakningen til vedvarende energi.

– I dag ser vi mange naboer og borgerforeninger, der på egen hånd forsøger at forhandle med energiudviklerne, og de er ofte ikke gearede til ”forhandlinger” med energiudviklerne om tiltag og måske økonomi i millionklassen, som kan få stor betydning for et lokalsamfund de næste 30 år, fortæller Steffen Damsgaard og uddyber:

- Derfor er der behov for, at lokalsamfundene kan få ekstern og uvildig konsulenthjælp, som de er trygge ved, og det er enormt vigtigt, at denne pulje bruges til netop uvildige konsulenter, der tager udgangspunkt i lokalsamfundets samlede ønsker til fremtiden og økonomien i forhandlingerne. I sidste ende kan lokalsamfund, der accepterer solceller og vindmøller, forhåbentlig få langt mere ud af en aftale med udviklerne, og der opnås samtidig større accept.

Et kommunalt udviklingsbidrag, der skal tilgå den lokale kommune - hvilket allerede er foreslået af et stort antal kommuner - kunne alternativt være vejen til mere økonomi til både lokalsamfundene og til kommunernes service til borgerne.

– Som et andet lokalt hensyn bør der desuden stilles krav om, at der ikke skal være trådhegn om solcelleparkerne, men skærmende beplantning omkring solcelleparker på minimum 10 rækker træer med langsigtet plejeaftale, så man undgår dårlige løsninger, hvor beplantningen ikke vokser op og dækker, siger formanden.

Dog bør man tænke solceller ind, når man skal realisere den grønne trepart lokalt. At planlægge for solceller samtidig med skov, lavbundsjorde, randzoner og vådområder giver helt klart bedst mening.

Han mener dog, at aftalen i det store og hele giver en række forbedringer, der forhåbentlig kan bidrage til en bedre proces i udrulningen af vedvarende energi. Det er gode skridt på vejen, selvom der skal mere til.

– Her vil jeg også fremhæve regeringens seneste forslag om mulighed for at opføre nye boliger i det åbne land som erstatning for dem, der nedlægges, fx på grund af opstilling af solceller og vindmøller. Det er et rigtigt godt initiativ, som vi længe har kæmpet for.

– I sidste ende handler det om et land i bedre geografisk balance, hvor de vedvarende energianlæg, som måtte ende med at blive besluttet fremover, kan blive et aktiv for et lokalsamfund og bevare de lokale fællesskaber samt grundlaget for positiv bosætning og fortsat erhvervsudvikling.