Millionbevilling til Hospitalsenhed Midt skal give patienter med smerter i muskler og led hurtigere hjælp
10.10.2025 13:12:30 CEST | Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive | Pressemeddelelse
Professor og forskningschef David Høyrup Christiansen fra Hospitalsenhed Midt har modtaget 5,4 millioner kroner til et dansk-canadisk studie, der skal undersøge, om fysioterapeuter kan overtage dele af udredningen og behandlingen af patienter med muskuloskeletale lidelser.

David Høyrup Christiansen, professor og forskningschef i Hospitalsenhed Midt, har som hovedansøger modtaget en bevilling på 5,4 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) som er en offentlig fond under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Medansøger er professor og fysioterapeut, François Desmeules, som arbejder på Maisonneuve Hospital Research Center i Montreal, Canada.
- Jeg er meget glad for denne store bevilling. Den giver mulighed for at vi i Danmark og Canada kan undersøge, om fysioterapeuter med særlige erfaringer og kompetencer kan overtage dele af udredningen og behandlingen af patienter, der henvises til ortopædkirurgisk vurdering, siger David Høyrup Christiansen.
Ny viden om organisering og behandling
David Høyrup Christiansen forklarer, at ventetiden på både vurdering og behandling hos en ortopædkirurg kan være lang. Det kan forværre symptomerne hos patienter med smerter i muskler og led, og det går ud over deres livskvalitet - og er samtidig dyrt for samfundet.
Der er derfor behov for at undersøge effekten af at organisere de ortopædkirurgiske forløb anderledes.
- Midlerne fra Danmarks Fri Forskningsfond åbner døren for to ph.d’er og to postdocs, og de vil give ny viden om, hvordan vi bedst organiserer udredningen og behandlingen af personer med muskuloskeletale lidelser - til gavn for både patienter og samfundet som helhed, siger David Høyrup Christiansen.
Over 800 patienter medvirker
Projektet udgår fra Universitetsklinik for interdisciplinære ortopædkirurgiske forløb, Center for Planlagt Kirurgi. Ud over Regionshospitalet Silkeborg i Hospitalsenhed Midt deltager fra Danmark også Regionshospitalerne Gødstrup og Horsens, som begge vil bidrage med patienter til forsøget.
I alt vil 812 patienter vil indgå, hvor de enten modtager behandling styret af en fysioterapeut eller af en ortopædkirurg.
- Vi vil måle patienternes helbred, tilfredshed og brug af sundhedsydelser, og vi vil også sammenligne behandlingens omkostninger. Derudover vil undersøge, hvordan indsatsen fungerer i praksis - og hvad der skal til for, at modellen kan indføres bredt i sundhedsvæsenet, siger David Høyrup Christiansen.
Forskningsprojektet begynder i 2026 og vil fortsætte fem år frem.
Muskuloskeletale lidelser er en samlet betegnelse for sygdomme og gener, der påvirker muskler, knogler, led, sener og ledbånd – altså hele bevægeapparatet.
Kontakter
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkOm Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. De fire hospitaler beskæftiger tilsammen cirka 4200 medarbejdere, som årligt behandler omkring 350.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 50.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Invaliderende hovedpine er blandt de hyppigste følger efter en hjernerystelse25.3.2026 11:39:42 CET | Pressemeddelelse
Migræne-lignende hovedpine er ét af de mest udbredte symptomer i månederne efter en hjernerystelse, men kun få får den forebyggende medicinske behandling, der indgår i de nyeste vejledninger, viser et nyt studie fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter i Hospitalsenhed Midt.
Hospitalsenhed Midt fastholder høj patienttilfredshed i LUP18.3.2026 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Hospitalsenhed Midt klarer sig rigtig godt i årets landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) og er på flere områder over landsgennemsnittet.
Hospitalsenhed Midt opretter ny afdeling for borgernær sundhed3.3.2026 14:35:20 CET | Pressemeddelelse
Hospitalsenhed Midt vil understøtte mere sammenhæng, tryghed og nærhed i borgernes forløb i sundhedsvæsenet med oprettelsen af den nye afdeling Borgernær Sundhed. Afdelingen overtager 1. januar 2027 ansvaret for en række opgaver, som Skive, Silkeborg og Viborg kommuner varetager i dag.
Hospitalsenhed Midt henter erfaren leder til kommunikation og sekretariat2.3.2026 14:20:20 CET | Pressemeddelelse
Jens Flensted-Jensen bliver ny kommunikations- og sekretariatschef i Hospitalsenhed Midt. Han skal lede hospitalsenhedens kommunikation og sekretariatsarbejde i en tid med store forandringer i sundhedsvæsenet.
Underernæring bliver underrapporteret under indlæggelse2.3.2026 11:22:57 CET | Pressemeddelelse
Især forhøjet stofskifte og tidligt vægttab udfordrer hospitalers traditionelle målemetode for underernæring, der derfor ofte bliver underrapporteret under rehabiliteringen, fortæller en forsker bag en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum