Beskyt dig mod el-svindlere: Sådan undgår du næste svindelforsøg
19.12.2025 07:00:00 CET | OK | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK advarer om falske opkald, mails og sms’er fra svindlere, der forsøger at narre elkunder til at afgive personfølsomme oplysninger. Her får du gode råd til, hvordan du undgår og håndterer svindelforsøg.

Mistænkelige mails, sms’er og opkald rammer os alle, og det er efterhånden rigtig svært at skelne mellem en reel henvendelse og et forsøg på svindel.
Derfor har Folketinget netop vedtaget en ny lovpakke, der skal beskytte danske elkunder mod vildledning og svindel. Blandt andet bliver det et krav, at telefonsalg dokumenteres, og at nye elaftaler indgås skriftligt eller med MitID.
Selvom de nye regler vil styrke forbrugerbeskyttelsen, er det forsat vigtigt at huske, at det bedste forsvar mod svindel er sund skepsis og årvågenhed.
”De nye regler er et vigtigt skridt i kampen mod svindel på elmarkedet, som vi desværre ser alt for meget af fra flere brodne kar i branchen. Derfor kan lovgivningen heller ikke stå alene. Vi skal hjælpe forbrugerne med gode vaner, så de kan spotte svindlen i tide,” siger Christian Ruhe, der er direktør for Energi & Bolig i OK.
Svindlerne bruger beskidte greb
Hos OK oplever man i stigende grad henvendelser fra kunder, der har været udsat for forsøg på svindel via opkald, mails og sms’er. Metoderne bliver hele tiden mere avancerede, og svindlerne fremstår både troværdige og overbevisende i deres kommunikation.
”Mange af svindlerne er både kreative og kyniske, og de udnytter folks tillid på det groveste. Vi oplever desværre, at de i stigende grad henvender sig til vores kunder for at få fat i personfølsomme oplysninger. Derfor vil jeg gerne understrege, at man som elkunde skal stoppe op og forholde sig kritisk, hvis noget virker bare en smule mistænkeligt,” siger Christian Ruhe.
OK har blandt andet hørt eksempler fra kunder, hvor svindlere fx påstår, at:
- din strøm er blevet lukket, fordi du ikke har betalt regningen.
- de har overtaget faktureringen fra OK og derfor har brug for dit CPR-nummer eller bankoplysninger.
- du har betalt for meget og kan få pengene tilbage ved at oplyse dine kontooplysninger.
- du skal opdatere dine betalingsoplysninger via et link i en mail eller sms.
- du kan få en billigere elaftale, hvis du oplyser dine personlige informationer.
Sådan undgår du at blive snydt:
1) Vær skeptisk. Hvis du bliver kontaktet af et elselskab, så husk på, at andre elselskaber ikke kender hverken din elaftale eller dit forbrug.
2) Tag ikke forhastede beslutninger. Svindlere forsøger ofte at få dig til at gøre noget her og nu, så stop op og tænk dig om en ekstra gang, inden du fx videregiver oplysninger eller trykker på noget.
3) Afslut samtalen - og ring selv op. Hvis du er i tvivl om, hvem du snakker med, så læg på og ring op til det telefonnummer, der er oplyst på dit elselskabs officielle hjemmeside.
4) Tjek afsender og links. Vær særligt opmærksom på små afvigelser i mailadresser og telefonnumre. Klik kun på filer eller links, hvor du er sikker på, hvem afsenderen er.
5) Slå virksomheden op på Trustpilot. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et elselskab er legitimt, kan du slå det op på Trustpilot. Et lavt antal anmeldelser, mange klager eller enslydende advarsler kan være et tegn på svindel.
Hvis uheldet er ude, eller du har mistanke om svindel:
1) Kontakt din bank og politiet. De kan spærre dine kort og registrere hændelsen, hvis du har delt personlige eller økonomiske oplysninger.
2) Tjek din nuværende elaftale. Det er muligt at tjekke din aftale på Eloverblik.dk med MitID. Her kan du se, hvilket selskab du reelt har en aftale med. Hvis du er OK-kunde, kan du desuden logge ind på selvbetjeningsuniverset Min OK for at se betalingsform, betalingsfrist eller om du har regninger til betaling.
3) Benyt din fortrydelsesret. Du kan som regel opsige aftalen inden for 14 dage, og det skal helst ske skriftligt via en formular eller en e-mail, hvor du tydeligt angiver, at du ønsker at fortryde.
4) Anmod om en fejlagtig tilflytning. Det nye elselskab er forpligtet til at annullere skiftet, hvis du ikke har givet gyldig accept.
5) Opret en klagesag. Du kan klage til Ankenævnet på Energiområdet, hvis aftalen ikke er gyldigt indgået, eller til Forbrugerombudsmanden, hvis du har oplevet forsøg på uberettiget leverandørskifte eller uanmodede henvendelser.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 4.100 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet.
- OK støtter over 3.600 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Priserne stiger: Sådan sparer du tusindvis af kroner på brændstof18.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Prisen på benzin og diesel er steget en hel del på kort tid. Men du kan faktisk spare mange penge på brændstof ved at følge nogle relativt simple råd. Det er endda muligt at nedsætte brændstofforbruget med helt op til 25 procent.
Trods uro og stigende energipriser: I morgen er strømmen gratis i flere timer11.3.2026 13:51:58 CET | Pressemeddelelse
Krig i Mellemøsten har sendt energipriserne i vejret. Både olie, gas og strøm er blevet dyrere. Alligevel får danske elkunder i morgen glæde af årets første timer med gratis strøm. Det er hele 22 uger siden, at strømmen senest var gratis.
Hjælp kræftramte børn ved at oplade bilen fredag5.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har gennem en årrække støttet Børnecancerfonden. Som en del af Fodboldtrøjefredag fredag den 6. marts sender OK ekstra støtte afsted til kræftramte børn for hver elbil, der lader på OK’s offentlige ladestandere hele fredag.
Nu er strømmen igen billigst om dagen – og snart også gratis5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er ovre, og solen er for alvor brudt igennem. Solceller producerer derfor nu en større del af vores strøm. Det presser elprisen ned i de solrige middagstimer, som nu igen er billigere end nætterne. Om få uger forventes årets første timer med gratis strøm.
Uro i Mellemøsten betyder også højere elpris2.3.2026 11:40:24 CET | Pressemeddelelse
Krigsudbruddet i Mellemøsten i weekenden gør det ikke kun dyrere at tanke bilen. Det gør det også dyrere at være elkunde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum