Cepos

CEPOS: Kan din kommune holde på ansatte i ældreplejen? Se listen her

Del

Der er store forskelle på personaleudskiftningen på ældreområdet – i nogle kommuner skifter mere end hver fjerde medarbejder job hvert år, viser ny analyse fra CEPOS

Karsten Bo Larsen
Karsten Bo Larsen Foto: Jakob Melgaard

Omkring hver femte medarbejder i ældreplejen skifter job hvert år på landsplan. Men bag gennemsnittet gemmer der sig store forskelle mellem landets kommuner.

I Allerød og Vallensbæk skifter hele 27-29 procent af medarbejderne i ældreplejen i gennemsnit arbejde om året, mens andelen i Thisted og Tønder kun er 11-12 procent. Det viser en ny analyse fra CEPOS.

"Kommunerne kan ud fra et brugerperspektiv bruge resultaterne til at se, hvor gode de er til at holde på deres medarbejdere. Det er generelt et kvalitetsmål, at det er de samme personer, som kommer hos de ældre. En forudsætning for det er, at man er i stand til at have de samme medarbejdere," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Ifølge ham bør kommuner med en høj personaleudskiftning lade sig inspirere af dem, der formår at skabe mere stabilitet.

"Uanset hvilke forudsætninger man lægger til grund, er der enighed om, at der kommer til at være massiv mangel på medarbejdere på ældreområdet i de kommende år. Derfor er det interessant for kommunerne at se, hvordan de står som arbejdsgivere. Er vi gode til at holde på folk? Er vi en attraktiv arbejdsplads?," siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Analysen viser, at der ikke er et tydeligt geografisk mønster i, hvilke kommuner der klarer sig bedst, men at forskellene snarere må tilskrives den kommunale ledelse og organiseringen af ældreplejen.

Landsgennemsnittet for personaleudskiftning i ældreplejen er 19 procent.

Blandt kommuner med høj udskiftning er – ud over, Vallensbæk, Allerød, Lejre, Ballerup og Fredensborg mens Thisted, Bornholm, Tønder, Sønderborg og Morsø ligger blandt kommunerne i bunden.

Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.

Se om din kommune kan holde på ansatte i ældreplejen her.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Cepos

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cepos

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye