Center for Børnenes Hovedstad

Elevmedbestemmelse er ikke hokus pokus!

Del

Elevers indflydelse på egen undervisning er både til gavn for indlæring og motivation. Desuden kan elevmedbestemmelse relativt let implementeres i undervisningen. I dag var Center for Børnenes Hovedstad vært for et seminar om elevmedbestemmelse, hvor omdrejningspunktet var at skabe øget elevinddragelse helt lavpraktisk. 

Chefkonsulent Sara Bæklund fra Center for Børnenes Hovedstad (th) var vært for seminaret, der indbød 110 elever og skolefolk fra hele landet til drøftelser om elevers ret til medbestemmelse i undervisningen
Chefkonsulent Sara Bæklund fra Center for Børnenes Hovedstad (th) var vært for seminaret, der indbød 110 elever og skolefolk fra hele landet til drøftelser om elevers ret til medbestemmelse i undervisningen Center for Børnenes Hovedstad

Elever går gladere i skole og lærer mere af undervisningen, når de føler sig involverede og inddragede. Derudover er børns ret til medbestemmelse og medindflydelse i undervisningen indskrevet i Folkeskoleloven. Budskabet var tydeligt for de 110 tilstedeværende, der deltog ved seminaret om elevmedbestemmelse hos Center for Børnenes Hovedstad. 

”Elevmedbestemmelse er ikke hokus pokus. Men det er nødvendigt, hvis vi vil løfte kvaliteten af undervisningen. Elever, der føler sig motiverede og finder mening i undervisningen, får ganske enkelt meget mere ud af det. Derfor har vi i dag dykket ned i metoder og veje til at skabe øget elevmedbestemmelse. Sammen med 110 elever og skolefolk har vi delt, kvalificeret og perspektiveret metoder og arbejdsgange til at skabe fornyet medbestemmelse i læringsrummene," siger chefkonsulent Sara Bæklund Daugaard fra Center for Børnenes Hovedstad.

Min motivation er større, når jeg får lov til at bestemme!

Begejstringen for at indtænke medbestemmelse i undervisningen vækker genklang hos de deltagende elever fra henholdsvis Vestre Skole i Billund Kommune, Vestbjerg Skole i Aalborg Kommune og Læringshuset HTK i Høje-Taastrup Kommune. 

Eleverne indtog skiftevis scenen og fortalte om deres skoles arbejde med medbestemmelse og deres egen oplevelse med medbestemmelse og projektbaseret undervisning: 

"Jeg vil gerne være advokat, så derfor er det mega fedt at få lov til rent faktisk at arbejde mere i dybden med noget, jeg kan bruge og har interesse for. Det gør altså, at jeg er meget mere motiveret, og det er en helt anden måde at have undervisning på. Det betyder, at vi kan gå i gang mandag morgen med det samme i stedet for at sidde ned og lytte til en lærer, der snakker,” siger Carla, der går på Vestre Skole i Grindsted. 

Medbestemmelse halter bagud

Seminaret tog afsæt i nedslående tal. Ifølge en ICCS-undersøgelse og rapporten Medbestemmelse i undervisningen - fra elevernes perspektiv, der er udgivet af UNICEF, Børnerådet og Danske Skoleelever, går udviklingen den forkerte vej. Ifølge rapporten:  

  • 3 ud af 5 af de interviewede elever oplever sjældent eller aldrig at have indflydelse på, hvad de arbejder med i undervisningen. 
  • Færre end 1 ud af 10 elever føler, at undervisningen ofte tilpasses deres interesser. 
  • Mere end halvdelen ønsker mere medbestemmelse 

Særligt i udskolingen er visse tendenser tydeligere, hvorfor seminaret har fokus på netop denne målgruppe med deltagelse af udskolingseelever fra tre forskellige skoler, samt oplæg ved Børne- og ungeforsker og medlem af Børnerådet, Louise Klinge. I alt 110 elever og skolefolk deltog i seminaret, der blev afholdt d. 8. oktober hos Center for Børnenes Hovedstad. ​

Kontakter

Billeder

Skolekonsulent Lance Luscombe var iklædt guldpailetter som medvært til Center for Børnenes Hovedstads seminar om elevmedbestemmelse
Skolekonsulent Lance Luscombe var iklædt guldpailetter som medvært til Center for Børnenes Hovedstads seminar om elevmedbestemmelse
Center for Børnenes Hovedstad
Download
Der blev drøftet udfordringer og perspektiver mange gange undervejs - også mellem UNICEF's udsendte Christian Bindslev og eleverne.
Der blev drøftet udfordringer og perspektiver mange gange undervejs - også mellem UNICEF's udsendte Christian Bindslev og eleverne.
Center for Børnenes Hovedstad
Download
Der var rig mulighed for spas og løjer, men også fordybelse og dialog.
Der var rig mulighed for spas og løjer, men også fordybelse og dialog.
Center for Børnenes Hovedstad
Download
De grønne kasketter markerede perspektiverne - der kunne skifte mellem børn og voksne
De grønne kasketter markerede perspektiverne - der kunne skifte mellem børn og voksne
Center for Børnenes Hovedstad
Download
Chefkonsulent Sara Bæklund fra Center for Børnenes Hovedstad (th) var vært for seminaret, der indbød 110 elever og skolefolk fra hele landet til drøftelser om elevers ret til medbestemmelse i undervisningen
Chefkonsulent Sara Bæklund fra Center for Børnenes Hovedstad (th) var vært for seminaret, der indbød 110 elever og skolefolk fra hele landet til drøftelser om elevers ret til medbestemmelse i undervisningen
Center for Børnenes Hovedstad
Download
Børne- og ungeforsker Louise Klinge, der også er medlem af Børnerådet, holdt oplæg om medbestemmelse og indlæring for de fremmødte
Børne- og ungeforsker Louise Klinge, der også er medlem af Børnerådet, holdt oplæg om medbestemmelse og indlæring for de fremmødte
Center for Børnenes Hovedstad
Download

Center for Børnenes Hovedstad

I Børnenes Hovedstad tror vi på legens kraft. Leg er en nøgle til nytænkning og hænger uløseligt sammen med læring, dannelse og trivsel. Derfor arbejder vi i fællesskab på at inddrage børn og voksne i legen, så vi kan forløse nysgerrigheden, kreativiteten og sammenholdet. 

I Center for Børnenes Hovedstad sker forandring og nyskabelse sammen med vores børn - ikke bare for vores børn. Det er sådan vi leger os til en bedre fremtid i Børnenes Hovedstad.  

Følg med i vores aktiviteter på vores hjemmeside www.boerneneshovedstad.dk 

Følg pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye