Et træ med hemmeligheder: Laura og mor Line faldt for idéen med suttetræet
9.10.2025 10:00:00 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
På biblioteket i Tønder står der et ganske særligt træ. Det ligner ved første øjekast en hyggelig installation i børnehøjde, men ser man nærmere efter, er træet hult og klar til at modtage sutter fra de små.

Suttetræerne står på bibliotekerne i Tønder Kommune og i tandplejens venteværelse. Alle børn og deres voksne er velkomne til at kigge forbi og tage det første skridt mod et farvel, der føles rart og bliver belønnet med en lille gave.
Her kan børn, der er ved at være klar til at give slip på sutten, lægge den væk, helt bogstaveligt.
"Jeg synes, det er en virkelig god idé," siger Line Willadsen Schmidt, som er mor til toårige Laura, mens datteren peger nysgerrigt på træet, hvor en ugle kigger frem, et egern vinker og fugle synger.
"Vi er ikke helt der endnu, hvor sutten skal væk. Men det er et godt sted at starte samtalen. Det bliver lidt mindre dramatisk og lidt mere magisk. Træet gør det nemt at relatere til stedet, hvor sutten engang skal hen, når man er et lille barn.”
Et kærligt skub i den rigtige retning
Projektet Slut med sut er et samarbejde mellem Tønder Kommunes biblioteker, Tønder Kommunale Tandpleje og PPR. Formålet er at gøre det nemmere og mere positivt for børn at slippe sutten, når tiden er rigtig.
"Vi ønsker at sætte fokus på vigtigheden af, at børn fra en tidlig alder får lyst til at aflevere sutten. Det at smide sutten har stor betydning for både barnets tandsæt, men også for dets sprogudvikling," siger Christina Schulze fra Tønder Kommunale Tandpleje.
Suttetræerne er lavet med rum og små skjulesteder, hvor barnet selv kan lægge sin sut ind. Ikke foran alle, ikke med fanfare. Bare roligt og i eget tempo.
Muleposer med overraskelser
Børn, der afleverer deres sutter, får en mulepose med hjem. Muleposerne kan hentes på alle fire biblioteker og tandplejen, hvor træerne findes. I posen er der en bog om suttestop og små overraskelser, som gør det hele lidt lettere. Laura kigger begejstret på både sæbebobler, balloner og en trøstemus, efter hun har afleveret to sutter. Det var dog kun en generalprøve, men det virker som om, Laura har afleveret sutterne med en god ro i maven.
Små historier og store skridt
I 2026 inviterer bibliotekerne, sammen med tandplejen og PPR, til “Slut med sut”-fest med højtlæsning, sproglege og fejring af alle de små, der har taget et stort skridt.
"Vi ønsker at børn fra en tidlig alder får stimuleret deres sprog gennem højtlæsning, musik og leg med ord," siger Annemarie Juul Kristensen fra PPR.
Men man behøver ikke være klar i dag for at blive en del af fortællingen. For mange, som Laura og hendes mor, er det bare en begyndelse.
"Når tiden er inde, vil Laura for alvor kaste sutterne ind i et af suttetræerne" siger Line. "Det er rart at vide, at træet står her, når vi er klar."
Nøgleord
Kontakter
Katja KærgaardBibliotekerne
Tlf:74928666Tlf:21284403katkae3@toender.dkChristina SchulzeTønder Kommunale Tandpleje
Tlf:74928903Tlf:30511713chrsch@toender.dkBilleder






Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skoler advarer om misbrug af unges bankkonti og MobilePay28.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
SSP oplever flere sager, hvor unge bliver lokket til at hæve penge for andre – en handling med alvorlige konsekvenser.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
Nu tager det nye 60+ Seniorråd arbejdshandskerne på22.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Affolkning, tryghed og fællesskab er blandt de centrale temaer for det nye seniorråd
Ny fagchef for Børn og Skoleområdet i Tønder Kommune21.1.2026 08:20:45 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har pr. 1. februar ansat Jacob Svarre Winther som ny fagchef for Børn og Skoleområdet. Med ansættelsen får kommunen en erfaren leder med et solidt kendskab til både dagtilbuds-, skole- og børne- og ungeområdet samt til arbejdet i politisk styrede organisationer.
Fra talentforløb i 8. klasse til uddannelse14.1.2026 10:38:57 CET | Pressemeddelelse
Et talentforløb for 8. klasseselever i Tønder Kommune skaber tidlig indsigt i arbejdslivet og styrker unges valg af uddannelse. Flere tidligere talentelever har fastholdt fritidsjob og valgt uddannelser med fokus på arbejdet med mennesker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum