Fra talentforløb i 8. klasse til uddannelse
14.1.2026 10:38:57 CET | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Et talentforløb for 8. klasseselever i Tønder Kommune skaber tidlig indsigt i arbejdslivet og styrker unges valg af uddannelse. Flere tidligere talentelever har fastholdt fritidsjob og valgt uddannelser med fokus på arbejdet med mennesker.

For to år siden satte skoler og dagtilbud i Løgumkloster og Toftlund gang i en fælles prøvehandling med et klart formål: at give 8. klasseselever med særlige kompetencer og interesse for det pædagogiske felt mulighed for at afprøve deres talent i praksis – og samtidig skabe nysgerrighed på en fremtid inden for arbejdet med mennesker.
Eleverne deltog i et tre ugers talentforløb, hvor de fungerede som pædagogiske medhjælpere i daginstitutioner. Her fik de indsigt i hverdagen på en arbejdsplads, ansvar i børnefællesskaber og erfaring med det professionelle pædagogiske arbejde.
Efter endt forløb blev eleverne tilbudt fritidsjob i de institutioner, hvor de havde været i talentforløb – med det bevidste mål at fastholde relationen og tilknytningen.
Siden er talentforløbet blevet udvidet til hele Tønder Kommune og omfatter i dag også private virksomheder, blandt andet inden for el-faget og IT med datamatikere.
Men den måske vigtigste historie handler om det, der er sket efter talentforløbet.
Langtidseffekt
Flere talentelever har fortsat fritidsjob i de institutioner, hvor de startede – og flere har valgt uddannelser, hvor arbejdet med mennesker er i centrum.
En af dem er Roksalana Kunanets, som deltog i talentforløbet i 8. klasse og i dag har søgt videre på PAU-uddannelsen.
“Talentforløbet gav mig mulighed for at prøve mig selv af i praksis. Jeg fandt ud af, at jeg virkelig trives med at arbejde med børn og det var med til at give mig mod på at vælge min uddannelse,” fortæller Roksalana Kunanets.
En investering i fremtiden
For skole og dagtilbud er talentforløbet ikke kun et tilbud til den enkelte elev, men også en langsigtet investering i fremtidens arbejdskraft.
"Når vi følger eleverne fra talentforløb direkte videre i uddannelse, kan vi se, at tidlig indsigt og relationer gør en reel forskel. Det er en stærk fortælling om, hvordan samarbejde på tværs kan skabe både mening for de unge og værdi for samfundet, lyder det fra områdeleder i Skoler & Dagtilbud, Yvonne Fogsgaard Seibt.
Talentforløbet fortsætter – med ambitionen om fortsat at bygge bro mellem skole, uddannelse og arbejdsliv.
Kontakter
Yvonne Fogsgaard SeibtOmrådeleder for Løgumkloster og ToftlundSkoler & Dagtilbud
Tlf:74 92 84 64Tlf:51 68 01 05yvfse@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Tønder Kommune har åbnet Sociale Sundhedsklinikker4.3.2026 10:24:35 CET | Pressemeddelelse
Siden januar har Tønder Kommune haft et nyt tilbud: Sociale Sundhedsklinikker. Formålet er at skabe tryghed og let adgang til sundhedshjælp for borgere, som har svært ved selv at opsøge hjælp i sundhedsvæsenet.
Gøgl- og Musikfestival står for døren24.2.2026 08:31:38 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro er der fest, farver og musik, når Voksen Socialområdet lægger hus til den årlige Gøgl- og Musikfestival.
Pulje skal hjælpe børn og unge ind i nye fællesskaber4.2.2026 11:08:00 CET | Pressemeddelelse
Ikke alle børn og unge finder naturligt ind i fællesskaberne i skole- og fritidslivet. Nogle trækker sig stille, andre falder helt ud af aktiviteter, de tidligere har været en del af. For at give flere børn og unge mulighed for at høre til, har Tønder Kommune afsat midler til Pulje til Børn- og Ungefællesskaber.
Rådgivningscenter Tønder udvider med digital behandling og online booking2.2.2026 10:02:17 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Tønder Kommune får nu endnu lettere adgang til hjælp og rådgivning hos Rådgivningscenter Tønder – Misbrug. Centret tilbyder fremover både videosamtaler og døgnåben online booking af tider.
Skoler advarer om misbrug af unges bankkonti og MobilePay28.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
SSP oplever flere sager, hvor unge bliver lokket til at hæve penge for andre – en handling med alvorlige konsekvenser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum