I kø for at stemme til 60+ Seniorråd
10.10.2025 12:05:18 CEST | Tønder Kommune | Pressemeddelelse
Over hver fjerde 60+ borger i Tønder Kommune har allerede stemt, efter at afstemningen åbnede digitalt den 7. oktober.

Valget til Tønder Kommunes 60+ Seniorråd er i gang. Siden den 7. oktober har kommunens borgere over 60 år haft mulighed for at afgive deres stemme digitalt, og valgdeltagelsen viser allerede stor interesse.
Af de i alt 13.306 stemmeberettigede borgere har 25,39 procent afgivet deres stemme pr. 10. oktober klokken 12. Det svarer til 3.378 personer. Valgdeltagelsen er jævn mellem kønnene med 25,86 procent blandt mænd og 25,11 procent blandt kvinder.
Valget afvikles sideløbende med kommunalvalget og finder sted hvert fjerde år. I år gennemføres afstemningen for første gang primært digitalt, medmindre man er fritaget for Digital Post.
11.516 borgere har modtaget valgkortet digitalt, mens 1.790 fritagne borgere har modtaget det som fysisk brev.
Der er opstillet 26 kandidater til de 13 pladser i rådet, som er fordelt på de tidligere kommuner i Tønder Kommune. Hvert lokalområde vælger to repræsentanter, mens Tønder har tre pladser.
Tre måder at stemme på
Borgere over 60 år kan afgive deres stemme på tre måder:
-
Digitalt via Digital Post frem til 18. november kl. 20.00
-
På borgerservicecentrene i hele kommunen fra 7. oktober til 14. november
-
Ved personligt fremmøde på et afstemningssted på valgdagen den 18. november kl. 8.00–20.00
60+ Seniorrådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og arbejder for at fremme et godt seniorliv for alle borgere over 60 år i Tønder Kommune.
Ved det seneste valg i 2021 deltog omkring 65 procent af de stemmeberettigede borgere, og valget i år tegner til igen at få en høj deltagelse.
Kontakter
Thomas DamFagchef, Borger-, Digital- & Ejendomsservice Teknik/Miljø, Service & Beskæftigelse
Tlf:28554953td@toender.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skoler advarer om misbrug af unges bankkonti og MobilePay28.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
SSP oplever flere sager, hvor unge bliver lokket til at hæve penge for andre – en handling med alvorlige konsekvenser.
Fælles sønderjysk bo- og jobmesse for tredje gang26.1.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
For tredje gang samler de sønderjyske kommuner kræfterne, når den fælles bo- og jobmesse løber af stablen fredag den 18. september i Tønderhallerne. Her inviterer UdviklingsRåd Sønderjylland sammen med kommunerne Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder både lokale og potentielle tilflyttere til at udforske mulighederne for job, bolig og hverdagsliv i Sønderjylland.
Nu tager det nye 60+ Seniorråd arbejdshandskerne på22.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Affolkning, tryghed og fællesskab er blandt de centrale temaer for det nye seniorråd
Ny fagchef for Børn og Skoleområdet i Tønder Kommune21.1.2026 08:20:45 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har pr. 1. februar ansat Jacob Svarre Winther som ny fagchef for Børn og Skoleområdet. Med ansættelsen får kommunen en erfaren leder med et solidt kendskab til både dagtilbuds-, skole- og børne- og ungeområdet samt til arbejdet i politisk styrede organisationer.
Fra talentforløb i 8. klasse til uddannelse14.1.2026 10:38:57 CET | Pressemeddelelse
Et talentforløb for 8. klasseselever i Tønder Kommune skaber tidlig indsigt i arbejdslivet og styrker unges valg af uddannelse. Flere tidligere talentelever har fastholdt fritidsjob og valgt uddannelser med fokus på arbejdet med mennesker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum